Melatonins effekt på kræft »næsten for god til at være sand«
Kræftpatienter har større chance for at overleve, hvis de får behandling med søvnhormonet melatonin samtidig med kemoterapi, lyder det fra danske forskere. Melatonin kan have været overset som behandlingsmiddel på grund af manglende interesse fra industriens side.

Melatonin kan andet end at regulere vores døgnrytme. Hormonet kan også modarbejde kræftceller og mindske bivirkninger ved kemoterapi, viser ny dansk gennemgang af forskningen. (Foto: Colourbox)

Melatonin kan andet end at regulere vores døgnrytme. Hormonet kan også modarbejde kræftceller og mindske bivirkninger ved kemoterapi, viser ny dansk gennemgang af forskningen. (Foto: Colourbox)

Melatonin har været i fokus i søvnforskningen i mange år, da udskillelsen af hormonet er en vigtig del af en stabil døgnrytme og god søvnkvalitet.

Men noget forskning peger på, at melatonin også har positive virkninger på vores immunforsvar og muligvis kan bremse kræftcellers udvikling.

Nu viser en ny dansk gennemgang af melatonin- og kræftforskningen, at hormonet kan reducere bivirkninger ved kemoterapi og øge behandlingens ødelæggende virkning på kræftceller. Faktisk kan en behandling med melatonin oven i den almindelige kemoterapi øge nogle typer kræftpatienters chance for at overleve fra 28,4 procent til 52,2 procent målt over et 1 år, viser den danske forskningsartikel, der lige er blevet udgivet i Ugeskrift for Læger.

Der er god grund til at forske mere i melatonin som en del af den almindelige kræftbehandling, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Fakta

Melatonin regulerer døgnrytmen og er en kraftig antioxidant.

Melatonin produceres primært i hjerneområdet ’corpus pineale’ eller koglekirtlen, men også i immunsystemets celler, i øjets retina, huden, hjernen, mave-tarm-kanalen, ovarierne, testis og det indre øre.

Kilde: ”Melatonins indvirkning på immunsystem og cancer” - Ugeskrift for Læger

»Meget få forskningsgrupper i verden har kigget på det her område. Det er ret ærgerligt, for det lader altså til, at der kan gemme sig en billig og meget virksom kræftbehandling i form af melatonin,« siger Mogens Claësson, professor emeritus på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Han er en af de to forskere bag den nye artikel.

Også professor og overlæge Thomas Benfield vurderer, at der er god grund til at forske mere i melatonin som et led i kræftbehandling.

»Selvom det kræver flere og større undersøgelser, før vi kan sige med sikkerhed, at melatonin har en reel og positiv effekt på kræftpatienter, så har den publicerede forskning indtil videre fundet så positive resultater, at det er værd at gå i dybden med. Det er næsten for godt til at være sandt, hvad de finder her,« siger Thomas Benfield, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet. Han har ikke været med til at lave den nye statusartikel.

Medicinindustrien mangler interesse i forskningen

Årsagen til, at der endnu ikke er mange undersøgelser på området, er, at melatonin er et naturligt stof, som ikke kan patenteres, vurderer Mogens Claësson.

Selvom det kræver flere og større undersøgelser, før vi kan sige med sikkerhed, at melatonin har en reel og positiv effekt på kræftpatienter, så har den publicerede forskning indtil videre fundet så positive resultater, at det er værd at gå i dybden med. Det er næsten for godt til at være sandt, hvad de finder her.

Professor Thomas Benfield

»Melatonin er billig at købe og udsigten til fortjeneste for industrien er lille, hvis den overhovedet er der. Derfor er det svært at finde pengene til at lave forskningen, selvom den muligvis kan redde liv,« siger Mogens Claësson.

Forskningen i melatonin skal sponsoreres af andre end industrien, hvis vi skal have flere undersøgelser på området, vurderer Thomas Benfield.

»Det kan være økonomisk svært at få til at løbe rundt for industrien. Derfor skal det være uafhængige forskere, der tager teten på området. Jeg håber i hvert fald, at artiklen her kan vække lidt debat og nogle overvejelser,« siger Thomas Benfield.

LÆS OGSÅ: Søvnhormon hæmmer betændelse

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.