Sponseret af Lysets år

2015 blev udnævnt som Lysets År af UNESCO, og det fejrede vi med en række artikler om videnskaben bag lys.

Lysets farveskift påvirker din døgnrytme
I løbet af døgnet skifter sollyset farve, og det er i høj grad med til at styre vores døgnrytme, viser ny forskning. Det kan hjælpe os med bedre at kunne behandle folk med søvn- og døgnrytmeforstyrrelser, vurderer eksperter.

Vores døgnrytme bliver effektivt reguleret af skiftet i sollysets farve, viser ny forskning. Det kan åbne op for en bedre behandling af søvnløshed og døgnrytmeforstyrrelse, mener forskere. (Foto: Shutterstock)

Vores døgnrytme bliver effektivt reguleret af skiftet i sollysets farve, viser ny forskning. Det kan åbne op for en bedre behandling af søvnløshed og døgnrytmeforstyrrelse, mener forskere. (Foto: Shutterstock)

I mange år har forskere vidst, at pattedyr inklusive mennesker regulerer deres døgnrytme ud fra lys. Det skyldes, at pattedyr har været afhængige af lyset fra Solen i mange millioner af år til at overleve og søge føde.

Nu viser en ny undersøgelse, at pattedyrs døgnrytme i høj grad er påvirket af lige præcis lysets skift i farve, og at især er skiftet til det blå lys som findes i sollyset morgen og aften, der regulerer vores døgnrytme.

Selvom undersøgelsen er lavet på mus, så afslører forskningen nogle helt basale, fysiologiske mekanismer, der går igen hos alle pattedyr, og det vil derfor også gøre sig gældende for mennesker, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Det spændende ved vores forskning er, at resultatet kan overføres til mennesker. Så i teorien kan vi bruge [lysets] farve til at regulere vores indre biologiske ur, det ville være brugbart for blandt andre skifteholdsarbejdere og rejsende, der vil minimere deres jetlag,« siger ph.d. Timothy Brown i en pressemeddelelse på University of Manchesters hjemmeside. Han er seniorforsker bag undersøgelsen, der lige er blevet udgivet i tidsskriftet PLOS Biology.

Kunstigt lys påvirker vores søvn

Resultatet er spændende og vil sandsynligvis også gælde mennesker, vurderer professor Morten Møller.

»Det er meget dygtige forskere, der står bag undersøgelsen, og den videnskabelige kvalitet er virkelig høj. Fordi fysiologien i mus på dette punkt ligner mennesker og andre pattedyrs, så vil resultatet sandsynligvis også gælde for os mennesker. Derfor kan vi muligvis regulere vores egne døgnrytmer mere effektivt, hvis vi indretter lyset i vores omgivelser til at skifte til det blå lys ved solopgang og solnedgang,« siger Morten Møller, professor ved Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Circadian Group, der forsker i menneskers døgnrytmeregulering. Han har dog ikke selv været med til at lave undersøgelsen.

Det nye og mest spændende er, at det lader til at være selve skiftet fra én farve til en anden, der spiller en afgørende rolle, forklarer seniorforsker Birgitte Kornum.

Fakta

Inde i nethinden har vi såkaldte ganglieceller, der også er lysfølsomme. Når de bliver ramt af lys, så sender de signal til det 'hjernens indre ur', der ligger i den del af hjernen, som hedder hypothalamus, om at undertrykke udskillelsen af søvnhormonet melatonin.

Det er især et blåligt lys, der har evnen til at undertrykke melatoninudskillelsen. Dermed hæmmes den naturlige søvn og der vil være en tilbøjelighed til at komme senere i seng, end hvis man ikke var udsat for blåt lys om aftenen.

Kilde: Professor Morten Møller

»Når vi behandler folk mod søvn- og døgnrytmeforstyrrelser, så bruger vi én type blå lys med høj intensitet. Farven på lyset skal simulerer morgendagslys, men måske vi faktisk også skal simulere solopgang og -nedgang i vores behandling, så vi får skiftet med i lyset,« siger Birgitte Kornum, seniorforsker og ph.d. fra Glostrup Hospitals Molekylærbiologiske Søvnforskningsenhed. Hun har ikke været med til at lave undersøgelsen.

Tidligere forskning har vist, at det er det blå frekvensspektrum i morgenlyset, der er afgørende, men det nye er altså, at skiftet til det blå er meget afgørende for vores døgnrytmeregulering.

Farveskift betyder mere end styrke

I undersøgelsen lavede forskerholdet fra University of Manchester en kunstig himmel, der kunne skifte farve og lysstyrke i løbet af et døgn. Så placerede forskerne flere grupper af mus på skift under himlen i flere dage og undersøgte, hvor lang tid musene sov og om der var forandringer i deres kropstemperatur.

I første omgang lod forskerne bare himlens farvespektrum følge himlen uden for universitets bygninger i nogle dage. Derefter lod de musenes kunstige himmel have samme belysning og farve hele dagen indtil Solen var gået ned, hvorefter de skiftede til nattehimmel. Det gjorde de også flere dage i træk. Til sidst så prøvede forskerholdet at skrue ned for lysstyrken på den kunstige himmel, men lod farvespektrummet følge en naturlig gang i løbet af dagen. 

En analyse af musenes ændringer i kropstemperatur viste så, at himlens eller lysets farveskift i forskubbede musenes døgnrytme med cirka en halv  time, og at farveovergangen var vigtigere for musenes døgnrytme end lysets styrke. Dog forskubbede en generel nedsat lysstyrke også musenes døgnrytme.

Forskningen giver en vigtig indsigt, da det kan betyde meget for vores søvnkvalitet og helbred, hvis vi forstyrrer vores døgnrytme, siger Morten Møller.

»Hvis det indre ur står skævt i forhold til dag og nat, så har man svært ved at falde i søvn. Og det er faktum, at vores søvn betyder meget for vores søvn og livskvalitet. Du bliver i bedre humør og får større overskud og energi,« siger Morten Møller.

Vi burde tage ved lære

Alle burde have det her i tankerne. Sol eller stærk lys om aftenen er jo unaturligt for vores biologi, og det kunstige lys vi omgiver os med kan sagtens påvirke hjernen, så den i højere grad har svære ved at falde i søvn. Det viser forskningen her, men det har meget anden forskning også vist.

Seniorforsker Birgitte Kornum

Fordi søvnen er så vigtig for vores velvære, så burde man også tænke over, hvilken type lys man har i hjemmet og på arbejdspladsen i løbet af dagen og aften, mener Birgitte Kornum.

»Alle burde have det her i tankerne. Sol eller stærk lys om aftenen er jo unaturligt for vores biologi, og det kunstige lys vi omgiver os med kan sagtens påvirke hjernen, så den i højere grad har svære ved at falde i søvn. Det viser forskningen her, men det har meget anden forskning også vist,« siger Birgitte Kornum.

Forskning har blandt andet vist, at det er en god idé at dæmpe lyset nogle timer inden sengetid, og så passe på med brugen af tablets, computere og telefoner inden sengetid, da de udsender et skarpt blåt lys og kan narre hjernen til at tro, at det er dag.

LÆS OGSÅ: Chat og mail ser ud til at være din søvns værste fjende

Selvom det er sandsynligt ifølge forskerne, at menneskers døgnrytme også påvirkes af et farveskift i lyset, så skal det dog først undersøges på mennesker.

»Selvom mekanismen som forskerne finder her sandsynligvis også gælder mennesker, da de kigger på en fysiologi, der deles af alle pattedyr, så er det dog vigtigt, at det også bliver afprøvet med mennesker, inden vi kan vide os helt sikre.«

I den nedenstående video kan du se lysets farveskift i en time-lapse video af en smuk solopgang ved Adam's Peak på Sri Lanka.

Video: Francis Ghersci

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker