Evidens er et afgørende begreb i sundhedsforskning og bliver i høj grad brugt i formidlingen.
Men det kan være svært for alle at vide, hvad det egentlig betyder.
I denne uge mødtes Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen med journalister og borgere for at diskutere sundhedsformidling og begrebet evidens.
Når man siger 'evidens', vil mange forstå det som bevis for, at et medicinsk produkt virker.
Men i sundhedsfaglig sammenhæng, er det ikke helt så enkelt.
En vigtig pointe fra chefen for Lægemiddelstyrelsens nye enhed for medicinsk evaluering og biostatistik, Nikolai C. Brun, er nemlig, at evidens ikke er endegyldigt.
»Der er forskelle på grader af evidens. Ikke al evidens er lige god,« siger han til Videnskab.dk.
Evidenspyramiden - ikke al forskning er lige stærk
I sit oplæg på mødet fortalte Nikolai C. Brun om evidenspyramiden, som er vigtig for at forstå evidensen.
Der kan sagtens være evidens for virkningen af en type medicin.
Men hvor stærk evidensen er afhænger af, hvilke undersøgelser der ligger bag.
Er det få cases, befolkningsundersøgelser eller store systematiske metastudier?
»Vi har allesammen en fælles dagsorden«
Mødet var arrangeret af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med Videnskab.dk.
Udviklingschef hos Videnskab.dk, Peter Hyldgård, som også var ordstyrer, fortæller om baggrunden for arrangementet:
»Først og fremmest må jeg sige, at jeg har været nervøs for at gøre det. Normalt er det jo ikke så god skik, at medierne går i seng med myndighederne,« siger Peter Hyldgård.
»Vi synes alligevel, vi har en fælles dagsorden, ikke kun med medierne, men også med almindelige danske borgere og brugere om, at vi skal blive bedre til at forstå den verden, der møder os.«
Med det mener han, at:
- Myndighederne skal være bedre til at fortælle om, hvordan forskning og viden bliver til.
- Journalisterne skal være bedre til at fortælle om det.
- Og brugerne skal være bedre til at forstå det.
»Så på den måde har vi alle sammen en fælles dagsorden,« siger Peter Hyldgård.
Myndigheder og journalister skal lære hinandens sprog
Nikolai C. Brun understreger vigtigheden af at forstå hinandens rammer og forudsætninger.
»I forhold til journalister så tror jeg, det er utrolig vigtigt, at vi bliver bedre til at tale hinandens sprog. At vi bliver i stand til at forstå hinanden. Hvad mener vi, når vi bruger nogle forskellige fagtermer? Hvad mener vi, når vi siger, der er evidens for noget? Det synes jeg, at vi i dag er kommet et væsentligt skridt nærmere at få en fælles forståelse af,« siger han til Videnskab.dk.
Han tilføjer, at myndigheder og journalister arbejder under meget forskellige betingelser og derfor bør indstille sig på hinandens rammer.
Mens myndighederne arbejder med 'langsom' viden og bruger månedsvis på at indsamle al tilgængelig evidens, har journalister ofte meget kortere deadlines.
»Jeg synes egentlig ikke, vi er så langt fra hinanden. Men det er klart, at vi arbejder under nogle meget forskellige betingelser,« siger han.
\ Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed.
Styrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Sundhedsstyrelsen rådgiver kommuner og regioner og kommer med anbefalinger, retningslinjer og handleplaner.
Blandt andet sætter Sundhedsstyrelsen rammerne for sundhedsvæsnet og rådgiver borgere og patienter om forebyggelsesinitiativer og sund livsstil.
HPV-debatten blev diskuteret
Et meget omdiskuteret emne for netop denne problemstilling er debatten om HPV-vaccinen.
En dokumentarudsendelse satte gang i en heftig debat om bivirkninger, da en række piger oplevede uforklarlige sygdomme, efter de fik vaccinen.
Og netop i denne sag blev det tydeligt, at presse og sundhedsmyndigheder ikke altid taler lige godt sammen.
Sundhedsredaktør på Politiken, Lars Igum Rasmussen, sagde under mødet, at han generelt oplever et godt samarbejde med myndighederne.
Men i sagen om HPV-vaccinen var der »nølen fra Sundhedsstyrelsen«, og der manglede en diskussion om de berørte pigers sygdom, hvilket fik myndighederne til at fremstå kyniske.
Slå eksperten ihjel
To journalister fra Videnskab.dk var også på talerstolen under overskriften 'Slå eksperten ihjel'.
Pointen var naturligvis ikke at myrde nogle eksperter, men at gøre op med den måde, medierne bruger forskere.
Forskere er nemlig også parter i videnskabelige debatter, hvor der langtfra altid er entydige svar.
Og den forvirring smitter naturligvis også af på læseren.
\ Lægemiddelstyrelsens hovedopgaver
- Godkender og kontrollerer lægemiddelvirksomheder og lægemidler på det danske marked
- Overvåger bivirkninger ved lægemidler og godkender kliniske forsøg
- Beslutter, hvilke lægemidler der skal have tilskud
- Fører tilsyn med medicinsk udstyr, som er tilgængeligt i Danmark, og overvåger utilsigtede hændelser med medicinsk udstyr
- Udpeger apotekere, tilrettelægger apoteksstrukturen og fører tilsyn med apoteker og detailforhandlere
Lægemiddelstyrelsen er en del af Sundheds- og Ældreministeriet.
Hvem skal patienterne tro?
Som kommunikationschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Frits Bredal Hansen, spurgte: Hvad skal patienterne tro på, når begge parter i en artikel hævder, at de har evidensen på deres side?
Direktøren for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, påpegede, at pointen netop er, at der ikke altid er et entydigt svar i sundhedsvidenskaben – og i den øvrige videnskab.
Det er den problemstilling, myndighederne ofte står over for, når de taler med medierne, siger han.
»Vi føler, at tingene nogle gange bliver vinklet meget polariseret, men sådan er verden jo sjældent, og vi kunne godt tænke os at det blev balanceret lidt,« sagde han.
Alle parter kan blive bedre
Peter Hyldgård fremhæver også vigtigheden af nuancerne.
»Vi skal nok alle sammen være bedre til at forstå, at sandheden er ikke sort/hvid. Det er ikke sådan at en forsker enten kan be- eller afkræfte historier. Der er alle mulige mærkelige gråtoner indimellem, og det er de nuancer, vi prøver at vise i vores medie, så godt vi kan,« siger Peter Hyldgård.
Det er da også, hvad Thomas Senderovitz mener, er dagens vigtigste pointe:
»Det er faktisk at have en åben dialog om, hvor svært det er at kommunikere sundhedsstof, og at vi, alle parter, kan blive bedre,« siger Thomas Senderovitz.
