Forskere efter HPV-nedtur: Fakta skal formidles med følelser

Slut med kolde snakke om evidens.

Hvis vi vil undgå, at folk fravælger vacciner og følger vigtige anbefalinger til deres sundhed, skal forskere og myndigheder tale meget mere om følelser.

Sådan lyder erkendelsen blandt en række fagfolk, der tirsdag mødtes til konference i København og talte om erfaringer fra blandt andet debatten om den omstridte HPV-vaccine.

Efter massiv dækning især i store medier som TV 2 og MetroXpress fravælger de fleste piger lige nu vaccinen mod HPV – den eneste kræftvaccine, vi har i verden.

\ Læs mere

HPV-vaccinen er mere effektiv end ventet

Myndigheder som Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har forsøgt at kaste fakta ind i debatten og fortælle om undersøgelser og evidens for, at pigerne ikke bliver syge af vaccinen. Men lige lidt har det hjulpet – formentlig fordi al snak med lidenskab og følelser har været overladt til vaccine-kritik og –skepsis.

»Forskning viser, at hvis du forsøger at tilføje information til et ekkokammer, der er ved at lukke sig, kan det faktisk lukke sig endnu hurtigere. Mere information risikerer paradoksalt nok at føre til mere polarisering,« konstaterede professor i videnskabsteori David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet.

»Nogle gange skal vi i stedet arbejde mere med følelser. Oversætte viden til fortællinger, der er meningsfulde for dem, der er forbrugere af vores anbefalinger. Det er en hovedudfordring, hvis vi skal videre herfra og undgå at gentage fejlene fra HPV-debatten,« lød det David Budtz Pedersen under konferencen, arrangeret af Vidensråd for Forebyggelse og Lægeforeningen.

Historier er stærkere end tal

Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, er helt på linje med David Budtz Pedersen.

»Vi har erkendt nu, at historier og narrativer er stærkere end tal. Og sundhedsprofessionelle er vant til at håndtere tal, ikke narrativer.«

»Det er kedeligt at indse for en forsker som mig, der primært er datadreven, men vi er nødt til at være aktive i kommunikationen – og samtidig få fortalt, at der er forskel på god og dårlig forskning, og at alle videnskabelige artikler ikke er lige gode,« sagde Kåre Mølbak på konferencen.

Journalist og ’tv-læge’ i DR, Peter Qvortrup Geisling, havde et konkret forslag til, hvordan myndigheder kunne tvinge følelserne over på sin side i for eksempel sagen om HPV-vaccinen: Ved at lade medier komme tæt på patienter, der er ved at dø.

»Hvorfor i alverden skulle vi ikke vise virkeligheden, som den er i den sidste del af et HPV-forløb, så folk får følelserne med og indblik i den del af vaccinedebatten?« opfordrede Peter Qvortrup Geisling og fik opbakning fra både Sundhedsstyrelses direktør, Søren Brostrøm, og Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Læger skal have mere føling med virkeligheden

Peter Qvortrup Geisling kritiserede i det hele taget læger og myndigheder for at være for langt fra virkeligheden. De burde vende blikket mere udad og få større respekt for de mennesker, de kommunikerer med.

\ Læs mere

Så let er det at undgå bivirkninger ved HPV-vaccinen

Hvorfor bruger man for eksempel lægesprog i omgivelser, hvor almindelige mennesker skal begå sig? Hvorfor står der ’Gastroenterologisk Afdeling’ på skiltet på hospitalet i stedet for noget mere jordnært som ’Afdeling for mave-tarm-sygdomme’?

»Man er nødt til at starte, hvor folk er og have hjertet med, når man kommunikerer, af respekt for de mennesker, man taler med. Ellers bliver det afsenderorienteret, og så rammer man ved siden af,« sagde Peter Qvortrup Geisling.

Erfaring: Fokuser på andre end de mest ekstreme

Pointen bliver bakket op af en undersøgelse, lavet af Kræftens Bekæmpelse.

Den viser, at mange forældre har savnet, at autoriteter som netop Kræftens Bekæmpelse melder tydeligt ud og klart anbefaler vaccinen.

»Den undersøgelse var en overraskelse for os, for vi syntes ikke, vi havde bestilt andet i årevis. Men måske havde vi koncentreret os for meget om at gå i dialog med folk af en helt anden opfattelse og glemt den store majoritet af almindelige forældre, der ikke var stærkt engageret i det her.«

»Vi havde overladt banen, hvor man taler om følelser, til dem, der var skeptiske eller imod vaccinen, men nu har vi lært, at vi skal være dér, hvor folk er – blandt andet på de sociale medier,« sagde Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.

Fake News kan være en håndsrækning

De fleste oplægsholdere var enige med sig selv om, at det i det hele taget går i den rigtige retning nu. Selvransagelse og nye indsigter har fået organisationer og myndigheder til blandt andet at:

• Opruste på sociale medier
• Åbne øjnene for at tage folks skepsis mere alvorligt og
• Indse, at ikke alle ved, hvad evidens betyder, eller fanger, at korrelation (sammenfald) ikke er det samme som kausalitet (sammenhæng). (Læs meget mere i artiklen Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?)

»Og så er hele diskursen om fake news en håndsrækning til os. Folk ved, hvad det er, så vi bedre kan gå imod det. Forskerne er også ved at komme ned fra elfenbenstårnet for at møde tvivlende mødre,« mener Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.

Vi har brug for nogen, der kan oversætte viden til historier

Professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet er lidt mere tvivlende.

»Faktisk tror jeg, at mere ’data’ i sig selv ikke gør en forskel, når først offentlige kontroverser om videnskabelige emner er brudt ud. Der er brug for oversættere og formidlere, der kan gå på tværs af forskning, politikudvikling og civilsamfund. En stillingsbetegnelse, der stort set ikke eksisterer i dag,« siger David Budtz Pedersen.

Vi kan jo så i al ubeskenhed tilføje, at Videnskab.dk er et godt sted at hænge ud, indtil sådan en instans måtte komme til.

Du kan læse meget mere om autoriteternes kamp i artiklen Sådan vil myndighederne overbevise dig om HPV-vaccination.