KORT NYT FRA UDLANDET:
Migræne er en invaliderende lidelse, som påvirker omkring én ud af syv på verdensplan. Men kendskabet til de genetiske årsager til hovedpinen er begrænset, hvilket gør det besværligt at udvikle passende behandlingsformer.
Det hidtil mest omfangsrige genetiske studie af migræne er dog kommet lidt tættere på at forstå mekanismerne bag lidelsen. Det skriver International Headache Genetics Consortium, hvis medlemmer står bag det nye studie, i en pressemeddelelse. Der er blandt andet danske migræneforskere med i det internationale forskerhold bag studiet.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Nature Genetics.
Studiet er baseret på DNA-prøver fra 375.000 europæiske, amerikanske og australiske deltagere. Næsten 60.000 af dem lider af migræne.
Forskerne bag det nye studie analyserede millioner af genetiske variationer, og heriblandt viste 38 uafhængige genetiske områder at være associeret med migræne. Kun ti af disse områder har tidligere været knyttet til disponering for migræne.
»I dette nye omfattende studie opdagede vi snesevis af genetiske risikofaktorer. Fordi alle disse varianter kun påvirker risikoen for migræne en smule, kunne effekten kun ses, da et så stort datasæt blev tilgængeligt,« siger Aarno Palotie, som er leder af International Headache Genetics Consortium, i pressemeddelelsen.
Da forskerne bag det nye studie nærstuderede de genetiske områder, som er fremhævet i det nye studie, viste det sig, at hele ni af generne tidligere har været associeret med forskellige karsygdomme. Derudover er yderligere fire af generne kendt for at være involveret i regulationen af den såkaldte ‘vaskulære tone’, som er spændingen i karvæggene på blodårer. Det understøtter vigtigheden af blodkar i migræneanfald.
»Disse genetiske konklusioner er det første konkrete skridt mod at udvikle personlige, evidensbaserede behandlingsformer for den meget komplekse lidelse. Os læger har længe vidst, at migrænepatienter adskiller sig fra hinanden og at lægemidler, der virker for nogle patienter, er fuldstændigt ineffektive for andre, siger John-Anker Zwart, som er professor ved Oslo Universitetshospital og tilknyttet det nye studie, i pressemeddelelsen.
Han forsætter:
»I fremtiden håber vi, at denne information kan blive brugt til at inddele patienterne i forskellige genetiske disponeringsgrupper for kliniske lægemiddelforsøg, hvilket vil øge sandsynligheden for at identifiere den bedst mulige behandling for hver enkelt undergruppe.«
