Fremprovokeres migræne via én fælles signalvej?

Oplever du tilbagevendende kraftige hovedpineanfald, der ledsages af kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed?

Så er du én af de mange danskere, der lider af migræne.

Migræne er en folkesygdom, som rammer hele 15 procent af den danske befolkning hvert år.

Globalt er migræne den hyppigste årsag til nedsat funktionsevne hos mennesker under 50 år, dvs. i den erhvervsdygtige alder.

Det har store samfundsøkonomiske og personlige konsekvenser, da det bliver sværere at passe et arbejde, når man lider af migræne.

Alene i Europa mister vi op mod 111 milliarder euro om året på grund af migræne. Samtidig oplever mennesker, der lider af under de smertefulde hovedpineanfald, en dårligere livskvalitet.

Der er tydeligvis et enormt behov for at udvikle nye og forbedrede behandlingsmuligheder for at hjælpe mennesker med migræne.

Der er meget, vi ikke ved om migræne

For at gøre dette er det nødvendigt, at vi forsker i migrænens underliggende mekanismer.

Men på trods af flere årtiers forskning har vi stadig mange spørgsmål, som venter på at blive besvaret.

To af de spørgsmål, vi forsøger at besvare ved Dansk Hovedpinecenter, er:

• Hvorfor er der stor individuel variation i, hvordan mennesker med migræne oplever deres anfald?
• Hvilken betydning har den forskel for udvikling af ny medicin?

I et nyt studie har mine kollegaer og jeg forsøgt at nærme os svarene på de spørgsmål.

Vores hypotese var, at det er forskellige signalveje i hjernen, der skaber forskellene. Den kunne vi dog afkræfte (det vender jeg tilbage til).

Men hvad er det så? Det søger vi stadig efter svar på, men vi har nu et bud på, hvor udviklingen af ny migræne-medicin med fordel kan fokuseres.

LÆS OGSÅ: Denne maske giver migræne, og forsøgspersoner tager den på i videnskabens tjeneste

Migræneanfald opleves forskelligt

Migræne er en sygdom, som er kendetegnet ved tilbagevendende hovedpineanfald, der rammer én ud af den blå luft.

Disse anfald føles typisk som en kraftig og ulidelig hovedpinde, der ofte sætter sig i den ene side af hovedet.

Derudover ledsages anfaldene som nævnt af lys- og lydfølsomhed samt kvalme og opkastninger. Det varer typisk fra fire timer op til tre døgn.

Der kan dog være en stor individuel variation i, hvor kraftigt og i hvilken kombination migrænens forskellige kendetegn kommer til udtryk hos den enkelte person.

Noget andet, som kendetegner migræne, er, at de fleste oplever, at forskellige faktorer, såkaldte ‘triggere’, kan fremprovokere deres migræne. Nogle af hyppigste er stress, menstruation, ændret søvnmønster og alkohol.

Der findes dog også en stor variation i, hvilke triggere der fremkalder migrænen hos mennesker med migræne.

LÆS OGSÅ: Ti myter om migræne og hovedpiner

Migræne fremprovokeres med stoffer

Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet er blandt de førende indenfor migræneforskningen og har i årtier været med til at udvide vores viden om migræne ved at fremprovokere migræneanfald hos mennesker fremfor kun at lave undersøger i forsøgsdyr som rotter og mus.

Vi bruger forskellige farmakologiske stoffer (lægemidler) til at fremprovokere, eller ‘trigge’, migrænen – på samme måde som de naturlige triggere.

Stofferne fremprovokerer migrænen ved at aktivere forskellige signalveje, som vi mistænker for at spille en rolle i, hvordan migrænen opstår.

Signalvejene leder og aktiverer en lang række molekyler eller mekanismer, som i sidste ende leder til et migræneanfald.

Afhængig af hvilken signalvej der aktiveres, er det forskellige mekanismer, der bliver aktiveret.

Det kan således pege os i retning af, hvor og hvordan nye fremtidige lægemidler mod migræne skal virke.

Signalvejene, som bliver aktiveret af de forskellige stoffer, findes inde i celler, som er en del af hjernens nervevæv og blodkar.

Forskellige stoffer aktiverer forskellige signalveje

De to signalveje, som vi indtil videre ved spiller en rolle i udviklingen af migræne er cyklisk adenosinmonofosfat (cAMP) og cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP).

Calcitonin gen-relateret peptid (CGRP), der også findes naturligt i mennesket, er et molekyle, som trigger migrænen gennem cAMP-signalvejen.

Sildenafil, også kendt som lægemidlet Viagra, kan ligeledes fremkalde migræne, dog ved at aktivere cGMP-signalvejen.

Kan forskellen i, hvordan mennesker oplever migræne, forklares ved, hvorvidt det er den ene eller den anden signalvej, der aktiveres? Det er et spørgsmål, der længe har undret os.

For at afklare det spørgsmål deltog 27 migrænepatienter i et forsøg ved Dansk Hovedpinecenter, hvor de på den ene dag fik CGRP og på den anden dag fik sildenafil – vel at mærke i tilfældig rækkefølge.

Vi undersøgte således, om patienterne udviklede migræne efter CGRP, sildenafil eller efter begge stoffer.

Forsøget var dobbelt-blindet, dvs. både forsøgsdeltagerne og sundhedspersonale var uvidende om, hvilket stof der blev givet hvilken dag.

LÆS OGSÅ: Forskere jubler: Sådan kan vi give patienter migræne!

Flere veje fører til migræne

Vi fandt, at langt størstedelen af forsøgsdeltagerne (17 ud af 27) fik migræne efter både CGRP og sildenafil, mens kun to fik ingen migræne overhovedet. Dermed kan cAMP- og cGMP-signalvejene begge aktiveres hos de fleste migrænepatienter.

Derudover fandt vi også, at der ikke var nogen forskel i migrænens kendetegn, uanset om migrænen blev fremprovokeret efter CGRP eller sildenafil.

Det betyder, at forskellen i anfaldene imellem patienter ikke kan forklares ved, at forskellige signalveje bliver aktiveret hos forskellige mennesker med migræne.

Men hvad skaber så forskellen? Det spørgsmål kan vores studie desværre ikke besvare. Det kræver nye studier.

LÆS OGSÅ: Berømt Wagner-opera er inspireret af migræne

Er der én fælles migrænesignalvej?

Hvordan kan vi så forklare vores fund?

Eftersom vi ikke fandt nogle forskelle i migræneanfaldene imellem patienterne, kan én sandsynlig forklaring være, at cAMP- og cGMP-signalvejene mødes længere henne i deres forløb og går sammen i en fælles signalvej og medvirker til at sætte gang i migrænen.

Den forklaring stemmer godt med et tidligere studie, hvor migrænen blev fremkaldt med et stof, som virkede på ét af de steder, hvor signalvejene kan mødes i en fælles signalvej.

Det studie kan du læse mere om i Forskerzonen-artiklen ‘Forskere kommer et skridt nærmere behandling mod migræne‘.

En anden mulighed kunne også være, at de to forskellige signalveje kommunikerer på en måde, vi endnu ikke har opdaget eller tænkt på.

Men ovenstående studie støtter op om den første mulighed.

Hvis det er forklaringen, kan vi formentlig skabe bedre migræne-medicin, hvis vi kan få den til at virke mere præcist, dvs. på en mekanisme i den fælles signalvej.

Det kræver dog mere forskning, før vi ved, om den forklaring er den rigtige. Hvis den er, tager det stadig tid og forskning at udvikle et lægemiddel, der virker på den fælles migrænesignalvej.

I sidste ende håber vi på at kunne skabe en ny og forbedret migrænemedicin, der kan lindre migrænen og forbedre livskvaliteten for det store antal af mennesker, som lider af migræne.

LÆS OGSÅ: Hjernen ændrer aktivitet før migræneanfald

LÆS OGSÅ: Sådan kan nyt middel forhindre migræneanfald