Migrænepatienter oplever ofte at føle sig uoplagte og mærkeligt til mode flere timer og nogle gange døgn inden et migræneanfald. Læger og forskere ved dog ikke, om ændringen skyldes noget fysiologisk, eller om den måske er psykisk.
Nu viser en ny dansk-ledet undersøgelse, at kvinder har et betydeligt ændret aktivitetsmønster i hjernen op til et migræneanfald.
Aktiviteten i smerte-, syns- og hørecentrene synkroniserer i højere grad, det vil sige konnektiviteten stiger (se faktaboks), op til et migræneanfald. Samtidig falder konnektiviteten i områder, der styrer vores arbejdshukommelse.
Det kan være med til at forklare, hvorfor migrænepatienter er meget ømtålelige overfor lyd og lys under og op til et anfald, og hvorfor migrænepatienter klarer sig dårligere i hukommelsestest op til et migræneanfald, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
»Det har indtil videre været et uudforsket område, hvad der sker af ændringer i hjernen op til et migræneanfald, derfor er det et ret interessant skridt på vejen til at forstå, hvorfor migrænepatienter siger, de kan mærke et anfald komme snigende,« siger Faisal Muhammad Amin, læge og forsker på Neurocentret Rigshospitalet. Han hovedforfatter til den nye forskningsartikel, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Neurology.
Også lektor Jakob Udby Blicher er imponeret over forskningen.
»Det er flot lavet og et spændende første studie på dette område,« siger Jakob Udby Blicher, læge og lektor på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet.
Forskere giver kvinder migræne
Først lavede forskerholdet en hjerneskanning, en såkaldt fMRi-skanning, af 24 kvinder i afslappet tilstand. Derefter gav de samme kvinder stoffet PACAP38, der er kendt for at udvide blodkar og udløse migræneanfald hos flertallet af alle migrænepatienter.
Forskerne skannede så samme kvinder to timer efter, derefter tre og til sidst fire timer efter, de havde fået PACAP38.
Forskerne sammenlignede skanningerne af kvinderne, som havde fået PACAP38 og fik migræneanfald bagefter, med 15 andre kvindelige migrænepatienter, der havde fået det blodkarudvidende stof VIP. VIP minder om PACAP38 i virkning på kroppen og i kemisk struktur, men udløser ikke migræneanfald.
Resultatet viste:
- At 16 ud af de 24 kvinder fik et migræneanfald samme dag, de fik PACAP38.
- En markant øget konnektivitet blandt syns-, høre- og smertecentret i begyndelsen af migræneanfaldet hos de 16 kvinder.
- Konnektiviteten mellem det område, der har med arbejdshukommelse og opmærksomhed at gøre, og andre områder i hjernen faldt i timerne op til migræneanfaldet.
\ Konnektivitet…
er et begreb, man bruger til at beskrive den synkronisering af cellers signalfrekvens eller -hyppighed, der kan finde sted mellem forskellige hjernecentres celler.
Når cellenetværk i forskellige områder i hjernen begynder at ’signalere’ med samme frekvens, øges konnektiviteten hos disse områder, og så antager man, at hjerneområderne i højere grad arbejder sammen.
Aktiviteten mellem hjernens celler falder ikke nødvendigvis, fordi konnektiviteten falder. Konnektivitet illustrerer kun i hvor høj grad de forskellige områder i hjernen har samme aktivitetsfrekvens og antageligvis samarbejder.
Kilde: Faisal Muhammad Amin.
Resultatet giver indsigt i, hvad der sker op til et migræneanfald, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
»Vores resultat peger på, at migræneanfaldet allerede starter som en ændring i hjernen i bestemte områder op til anfaldet. Det er områder, der giver god mening i forhold til de smerter, migrænepatienter oplever. Resultaterne kan også være med til at forklare, hvorfor forskning har vist, at migrænepatienter klarer sig dårligere i kognitive test af blandt andet arbejdshukommelsen op til et anfald,« siger Faisal Muhammad Amin.
Forskningen er en støtte til patienter
Resultatet er med til at bekræfte og støtte det patienterne siger de oplever, siger Faisal Muhammad Amin.
»Mange migrænepatienter møder fordomme i samfundet, at de for eksempel pjækker eller er dovne, da de kan være uoplagte på grund af deres sygdom. Det er ikke en sygdom, man kan se, som man kan med en brækket arm. Derfor er vores resultat her vigtig, da det med at vise, at der altså sker noget i de her patienter op til et anfald,« siger Faisal Muhammad Amin.
Der skal flere undersøgelser til
Man kan dog ikke konkludere med sikkerhed, at det er migrænen, der forårsager forandringen i hjernen op til et anfald, siger Jakob Udby Blicher.
»Forskerne har gjort sig umage i forhold til at kontrollere for andre kilder til forandringen i hjernen. Men der kan stadig være andre forklaringer, måske er det medicinen. Det kan være forventningen hos patienten om, at smerten er på vej,« siger Jakob Udby Blicher og fortsætter:
»Der skal laves flere studier, før man kan vurdere, hvor meget af forandringen skyldes migræne, og hvor meget er psykisk ubehag ved at vide et anfald måske er på vej. Men man bliver nødt til at tage et skridt af gangen, og det her er rigtig god begyndelse,« siger Jakob Udby Blicher, der selv forsker i blandt andet konnektivitet i forhold til hjernerystelse og genoptræning efter blodprop i hjernen.
Faisal Muhammad Amin mener også selv, at der skal laves flere undersøgelser.
»Vi skal helt klart have bekræftet resultaterne med større studier, og så skal vi prøve at isolere de mulige årsager, der kan være til resultaterne vi ser,« siger Faisal Muhammad Amin og slutter:
»Det er vores forhåbning, at vi en dag kan skanne hjernen på en patient og ud fra aktiviteten genkende, om personen har migræne eller ej. Hvis vi får den slags kendskab til migrænesygdommen, kan vi forhåbentligt også udvikle bedre redskaber eller måske lægemidler, der kan bremse et begyndende anfald,« siger Faisal Muhammad Amin.
