Forskere kommer et skridt nærmere behandling af migræne

Migræne er en folkesygdom, og ifølge WHO den hyppigste årsag til sygelighed hos mennesker mellem 20 og 50 år.

Når du rammes af et migræneanfald, får du tilbagevendende kraftige hovedpineanfald, der ofte ledsages af kvalme, opkastning, lydoverfølsomhed og lysskyhed.

Udover ubehag og sygelighed medfører migræne store samfundsøkonomiske omkostninger, ja faktisk hele 27 milliarder euro hvert år i Europa.

Der er derfor brug for bedre behandlingsmuligheder af migræne, som trods store fremskridt i migræneforskning stadig byder på en række ubesvarede spørgsmål om, hvordan sygdommen opstår.

Men hvordan finder vi dem?

At fremprovokere en hovedpine

På Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet har vi i mange år udført nyskabende migræneforskning baseret på undersøgelser af mennesker (humane studier) frem for forsøgsdyr som rotter eller mus.

Konkret foretager vi såkaldte provokationsforsøg, hvor signalmolekyler eller farmakologiske stoffer mistænkt for at spille en rolle for migræne tilføres forsøgspersonerne for at fremprovokere eller ’trigge’ migræneanfald.

På den måde blotlægges de signaleringsmekanismer, der ligger til grund for migræne, og molekyler, som fremtidig migrænemedicin skal rettes imod, afsløres.

Når KATP-kanalen åbner sig, starter hovedpinen

Adenosin-trifosfat-afhængige kaliumkanaler (K_ATP-kanaler) findes i en lang række vævstyper i kroppen, herunder hjerte, pankreas α- og β-celler, glatte munkeceller i blodkar og nervevæv.

Helt konkret er en kaliumkanal et protein, der strækker sig gennem cellemembranen og fungerer som et meget snævert rør eller kanal, der næsten udelukkende tillader kalium-ioner at passere.

ATP-afhængige (følsomme) kaliumkanaler lukker ved tilstedeværelse af ATP og åbner, når ATP-koncentrationen i cellen falder.

Kanalen spiller en afgørende rolle i udskillelse af insulin og regulering af blodkarrenes diameter.

I slutning af 1980’erne blev flere lægemidler, som åbner K_ATP-kanalen, udviklet – blandt andet til behandling af forhøjet blodtryk og astma. Stoffet levcromakalim er et af dem.

I flere kliniske forsøg med levcromakalim var hovedpine den hyppigste bivirkning. Det kunne tyde på, at åbning af K_ATP-kanaler kan føre til hovedpine.

Migræneudløser og saltvand

For at finde ud af, om det er tilfældet, udførte vi på Dansk Hovedpinecenter en undersøgelse på 16 migrænepatienter. Den ene dag fik patienterne levcromakalim, og den anden dag fik de en placebo-behandling med saltvand.

Hverken patienter eller sundhedspersonale vidste, hvad der blev givet, og hermed var forsøget et såkaldt dobbeltblindet crossover og placebokontrolleret.

Hypotesen for vores forsøg var, at levcromakalim, som åbner K_ATP-kanaler, fremprovokerer migræneanfald hos migrænepatienter. Resultatet for forsøget var markant:

Alle patienter fik migræneanfald med levcromakalim

Det viste sig, at 16 ud 16 migrænepatienter fik migræneanfald efter levcromakalim sammenlignet med 1 ud af 16 efter placebo.

Samtidig med at det udløste migræneanfald, udvidede levcromakalim blodkar i kraniet, hvilket ikke er overraskende, da migræne netop er en neurovaskulær (nerve og blodkar) sygdom.

Disse resultater peger på K_ATP-kanaler som en betydningsfuld spiller i fysiologiske ændringer, som fører til migræne. Hvis åbning af disse kanaler udløser migræneanfald, er det nærliggende, at lukning eller blokering af disse kanaler kan forebygge og hæmme migræneanfald.

Dermed kan K_ATP-kanalen potentielt være et nyt og mere effektivt mål for migrænebehandling.

Vores artikel er den første publicerede artikel, som bekræfter dette.

Det skal dog understreges, at selvom resultaterne er meget tydelige (16 ud af 16 fik migræne mod kun 1 ud af 16 hos placegruppen), har vi kun udført forsøgene på en lille gruppe patienter.

Der skal derfor større studier til for at bekræfte resultaterne, hvilket vi allerede er i gang med.

Vi har eksempelvis efterfølgende udført en række forsøg, der forstærker resultaterne og øger vores forståelse omkring den nye kommende behandling.

Ny migrænebehandling skal kunne ramme plet

Men kan vi så ikke bare gå i gang med den nye behandling i dag?

Så enkelt er det desværre ikke helt. For at undgå at blokering af K_ATP-kanalen skal føre til flere bivirkninger på grund af den store udbredelse af kanalen i forskellige væv i kroppen, skal behandlingen nemlig målrettes meget nøje.

Fordi kanalen består af forskellige underenheder, vil et migræneegnet lægemiddel skulle ramme en specifik underenhed i kanalen, som kun udtrykkes i migrænerelaterede strukturer såsom blodkar i kraniet.

Der mangler stadig forskning i, hvordan man skaber et sådant lægemiddel.

Men hvis det kan lykkes os på den måde at ’ramme plet’ med en behandling, kan vi begrænse bivirkningerne så meget som muligt. Det vil gøre livet lettere for de mange millioner, der døjer med migræne.