Melatonin har været i fokus i søvnforskningen i mange år, da udskillelsen af hormonet er en vigtig del af en stabil døgnrytme og god søvnkvalitet.
Men noget forskning peger på, at melatonin også har positive virkninger på vores immunforsvar og muligvis kan bremse kræftcellers udvikling.
Nu viser en ny dansk gennemgang af melatonin- og kræftforskningen, at hormonet kan reducere bivirkninger ved kemoterapi og øge behandlingens ødelæggende virkning på kræftceller. Faktisk kan en behandling med melatonin oven i den almindelige kemoterapi øge nogle typer kræftpatienters chance for at overleve fra 28,4 procent til 52,2 procent målt over et 1 år, viser den danske forskningsartikel, der lige er blevet udgivet i Ugeskrift for Læger.
Der er god grund til at forske mere i melatonin som en del af den almindelige kræftbehandling, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
\ Fakta
Melatonin regulerer døgnrytmen og er en kraftig antioxidant. Melatonin produceres primært i hjerneområdet ’corpus pineale’ eller koglekirtlen, men også i immunsystemets celler, i øjets retina, huden, hjernen, mave-tarm-kanalen, ovarierne, testis og det indre øre. Kilde: ”Melatonins indvirkning på immunsystem og cancer” – Ugeskrift for Læger
»Meget få forskningsgrupper i verden har kigget på det her område. Det er ret ærgerligt, for det lader altså til, at der kan gemme sig en billig og meget virksom kræftbehandling i form af melatonin,« siger Mogens Claësson, professor emeritus på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet. Han er en af de to forskere bag den nye artikel.
Også professor og overlæge Thomas Benfield vurderer, at der er god grund til at forske mere i melatonin som et led i kræftbehandling.
»Selvom det kræver flere og større undersøgelser, før vi kan sige med sikkerhed, at melatonin har en reel og positiv effekt på kræftpatienter, så har den publicerede forskning indtil videre fundet så positive resultater, at det er værd at gå i dybden med. Det er næsten for godt til at være sandt, hvad de finder her,« siger Thomas Benfield, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet. Han har ikke været med til at lave den nye statusartikel.
Medicinindustrien mangler interesse i forskningen
Årsagen til, at der endnu ikke er mange undersøgelser på området, er, at melatonin er et naturligt stof, som ikke kan patenteres, vurderer Mogens Claësson.
Selvom det kræver flere og større undersøgelser, før vi kan sige med sikkerhed, at melatonin har en reel og positiv effekt på kræftpatienter, så har den publicerede forskning indtil videre fundet så positive resultater, at det er værd at gå i dybden med. Det er næsten for godt til at være sandt, hvad de finder her.
Professor Thomas Benfield
»Melatonin er billig at købe og udsigten til fortjeneste for industrien er lille, hvis den overhovedet er der. Derfor er det svært at finde pengene til at lave forskningen, selvom den muligvis kan redde liv,« siger Mogens Claësson.
Forskningen i melatonin skal sponsoreres af andre end industrien, hvis vi skal have flere undersøgelser på området, vurderer Thomas Benfield.
»Det kan være økonomisk svært at få til at løbe rundt for industrien. Derfor skal det være uafhængige forskere, der tager teten på området. Jeg håber i hvert fald, at artiklen her kan vække lidt debat og nogle overvejelser,« siger Thomas Benfield.
LÆS OGSÅ: Søvnhormon hæmmer betændelse
