Søvnhormon hæmmer betændelse
Forskere fra Herlev Hospital har som de første i verden påvist, at søvnhormonet melatonin kan bekæmpe betændelsestilstande og forebygge skader på hjertet efter en blodprop.

Søvnhormonet melatonin virker mod betændelse - eller inflammation - som er en biologisk proces, der foregår i bindevævet som en lokale reaktion på skadede celler. (Foto: Colourbox)

Søvnhormonet melatonin virker mod betændelse - eller inflammation - som er en biologisk proces, der foregår i bindevævet som en lokale reaktion på skadede celler. (Foto: Colourbox)

Melatonin har længe været kendt som kroppens naturlige sovemedicin – hjernen udskiller hormonet om aftenen, så vi bliver døsige og falder i søvn.

Nu viser danske studier på mennesker, at stoffet også kan forebygge skader på celler og væv når det bliver ramt af betændelse eller bliver udsat for andre ødelæggende påvirkninger.

»Vores team har som de første nogensinde påvist, at melatonin har en hæmmende effekt på blodforgiftning og andre betændelsestilstande. Vi har også dokumenteret, at melatonin kan forebygge skader på hjertet efter en blodprop,« siger 1.reservelæge dr. med Ismail Gögenur fra Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling på Herlev Hospital, der sammen med Overlæge dr.med. Jacob Rosenberg har haft det overordnede ansvar for studierne.

Betændelse kan indtage hele kroppen

Fakta

Inflammation er den latinske betegnelse for betændelse. Melatonin er antiinflammatorisk, det vil sige, at det kan hæmme betændelsen i at udvikle sig.

Betændelse er en lokal forandring af vævene, der opstår som en naturlig stressreaktion i kroppen, når man på en eller anden måde er blevet skadet. Det er kroppens forsøg på at begrænse skaden og genopbygge vævet igen. Problemet er, at den også frembringer skadelige stoffer, frie radikaler, der går til angreb på de raske celler.

Tilstanden er under kontrol, så længe den er afgrænset til et lille område. Men det sker forholdsvist tit, at betændelsen spreder sig via blodbanerne og indtager hele kroppen, så patienten får det, man kalder for ’systemisk inflammation’. Den tilstand er yderst farlig, fordi situationen er ude af kontrol, og personen kan i værste fald gå i chok og dø af det.

»Dødeligheden blandt disse patienter er 50 procent. Ældre, syge har en forøget risiko for at blive offer for det, og derfor er der stor interesse i at finde en kur. Vores studie tyder på, at melatonin kan være med til at forhindre betændelsen i at udvikle sig så man undgår de tragiske dødsfald,« siger læge og ph.d.-studerende Mahdi Alamili.

Utallige dyreforsøg viser klar effekt

Fakta

I Australien har man blandet melatonin i solcreme i den overbevisning, at det reparerer de celleskader, som opstår på grund af Solens stråler.

Melatonins effekt på betændelse er velkendt, for den er blevet dokumenteret i alt fra cellekulturer i reagensglas over rotter til kaniner. Men resultaterne fra dyrestudier kan ikke uden videre overføres til mennesker.

Den menneskelige organisme er langt mere kompleks og er beskyttet af mange flere kemiske og biologiske mekanismer, og derfor er man nødt til at lave lignende forsøg på mennesker for at sikre sig, at man også her ser en effekt af melatonin.

»Vi er stadig i gang med analyserne, men de foreløbige resultater ser meget lovende ud. Melatonin kan tilsyneladende blokere den stressreaktion i blodet, der skaber betændelse. Hormonet uskadeliggør de stoffer, de såkaldte ”fire iltradikaler”, der ødelægger vævet,« siger Mahdi Alamili.  

Melatonin skal redde hjertepatienter

Fakta

Melatonin er et hormon produceret af koglekirtlen og har i mange undersøgelser vist at være en yderst stærk antioxidant. Det er desuden kendt for at gennemtrænge alle biologiske membraner.

En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation). Antioxidanter findes bl.a. som vitaminer og mineraler og flavonoider fra frugt og grønt.

I levende organismer skaber de normale iltningsprocesser de såkaldt frie radikaler, der er yderst aktive, kemiske brudstykker af stoffer.

Melatonin kan ikke kun hæmme betændelse, men kan tilsyneladende også forhindre skader på hjertet, efter at man har fået foretaget operationer på hovedpulsåren. Det er konklusionen på et andet studie, som Ismail Gögenur og hans kolleger har gennemført.

I studiet fik patienterne melatonin via blodåren under operationen hvilket betød betydeligt færre skader på hjertemuskelcellerne og mindre sygdom i hjertet.

Under operationer på hovedpulsåren omdirigeres blodet for en stund, så det ikke løber gennem det område, hvor operationen skal foregå.

”Betændelse er noget, man slås med på alle afdelinger på et hospital. Det er ikke noget, der kun er forbeholdt kirurgien. Derfor er der stor interesse for at behandle det.

ph.d.-studerende Mahdi Alamili

Skaden opstår, når man på ny lader blodet strømme igennem hovedpulsåren. Blodet vil indeholde mere ilt end normalt – mere end hvad kroppen kan nå at optage, og den overskydende ilt er skadelig fordi den danner frie radikaler, der ødelægger de raske celler.

»De patienter, der fik melatonin under operationen, fik betydeligt færre skader, fordi melatoninen binder sig til ilten, inden den ødelægger vævet. Melatonin er derfor en antioxidant som mange vitaminer er det. Faktisk er melatonin en af de kraftigste antioxidanter, vi kender,,« fortæller Ismail Gögenur.

Melatonin kan skal forebygge blodprop-skader

Melatonins antioxidante effekt giver forskerne håb om, at hormonet også kan forhindre vævsskader, efter at man har fjernet en blodprop i hjertet. I Danmark rammes 12.000 personer årligt af den slags blodpropper, så melatonin kan også her komme mange patienter til gavn.

Ph.d.-studerende Natalie Halladin og Ismail Gögenur har netop fået grønt lys af Lægemiddelstyrelsen til at gennemføre et forsøg, der går ud på at sprøjte melatonin direkte ind i hjertet hos patienter, der skal have fjernet en blodprop ved ballonudvidelse. De håber på, at disse patienter får færre skader af operationen. 

Patienter med akut blodprop i hjertet får typisk fjernet blodproppen ved hjælp af en lille ballon på en tynd wire, der sendes ind i hjertet via blodbanerne fra lysken. Når karret er åbnet og blodet strømmer på ny, rummer det for meget ilt i forhold til, hvad kroppen kan nå at optage.

Dødelighed er stadig for høj

Forskerne forventer, at melatoninen vil binde sig til den overskydende ilt, så den ikke kan nå at gøre skade. Via MR-scanninger kan man herefter se, hvor stort et område af hjertet, der er dødt efter operationen og om melatonin har begrænset skadernes omfang i forhold til dem, der ikke fik hormonet. 

»Ballonteknikken er blevet forfinet meget gennem de seneste år, og det har nedbragt dødeligheden i de fem efterfølgende år en del. Men femårs-dødeligheden er stadig 20-30 procent, fordi operationen ofte ødelægger en stor del af hjertets pumpefunktion. Vi har store forhåbninger til, at melatonin kan nedbringe skaderne og forhindre dødsfald,« fortæller læge og ph.d.-studerende Natalie Halladin.

Raske forsøgspersoner fik blodforgiftning
Mahdi Alamilis ph.d.-studie gik ud på at følge 12 forsøgspersoner, der som udgangspunkt var raske.

Forsøgspersonerne troppede op på hospitalet hver morgen gennem seks dage, hvor de fik en indsprøjtning med et giftstof kaldet LPS, der i løbet af nogle timer fremprovokerede en slags blodforgiftning i kroppen. 

Forsøgspersonerne fik også et skud melatonin, og det store spørgsmål var nu, om melatoninen havde en hæmmende effekt på betændelsestilstanden, så den ikke nåede at udvikle sig så kraftigt som den ellers ville have gjort.

Uanset om melatonin havde en effekt eller ej, ville forsøgspersonerne på ingen måde være i fare. Giftmængden var nemlig så lille, at både den og betændelsen i løbet af ti timer blev nedbrudt af leveren og udskilt gennem nyrerne, så personerne var derfor fuldstændigt raske, når de forlod hospitalet om aftenen.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk