Hvert år dør flere spædbørn uventet og uden nogen åbenbar årsag, oftest i alderen mellem én og fem måneder.
Heldigvis er tallene for vuggedød faldet siden 1980erne, da forskerne opdagede, at man kunne reducere risikoen ved at lægge babyen på ryggen.
Men uventet spædbarnsdød forekommer stadigvæk. Og det er netop disse uforklarlige tilfælde retsmediciner Arne Stray-Pedersen fra Universitetet i Oslo har undersøgt i sin doktorgradsafhandling.
Resultatet viser, at mavesårsbakterien Helicobacter pylori kunne spores hos hele 25 procent af børnene, som døde i vuggedød, mens den sjældent findes hos raske børn.
»Det er nok så overraskende, at der var så stor forskel,« siger Stray-Pedersen.
Han understreger alligevel, at vi endnu ikke ved om selve bakterien kan være en dødsårsag, eller om den blot er et tegn på, at noget andet er galt i barnets krop.
Usynlig infektionIdeen om at vuggedød kan være forbundet med H. pylori, er slet ikke ny.
De forskere, som opdagede at bakterien forårsager mavesår, mente også den kunne være involveret i uventet spædbarnsdød. Men efter at en mindre undersøgelse ikke påviste nogen sammenhæng, forlod man mere eller mindre den ide.
»Men vi så, at den kunne passe,« fortæller Stray-Pedersen.
»Vi mente, at en del spædbørn måske reagerede anderledes på en infektion. Normalt, når børn bliver syge, giver de udtryk for det. De pårørende forstår tegnene på sygdom og tager barnet med til lægen. Men måske reagerer nogle børn på en anden måde, som vi ikke opfatter?«
For at undersøge denne hypotese, sammenlignede forskeren prøver fra raske børn og babyer, som var omkommet.
Fandt bakterie»Vi indsamlede 250 bleer fra raske børn fra de norske 'helsestationer', og sammenlignede med afføringsprøver fra børn, som var døde af forskellige årsager, for eksempel dramatiske ulykker, hjernehindebetændelse, blodforgiftning eller vuggedød,« forklarer Stray-Pedersen.
Det viste sig, at 50 procent af prøverne fra børn, som var omkommet af infektioner som hjernehindebetændelse eller blodforgiftning, indeholdt mavesårsbakterien. Når det gjaldt børn, der var omkommet i ulykker, fandtes H. pylori kun hos ni procent, omtrent samme niveau som hos raske børn på helsestationerne.
»For børn som var omkommet i vuggedød, lå resultatet omtrent midt imellem. Bakterien kunne spores hos 25 procent af dem. Det passer med vores hypotese, og betyder, at vi måske kan forklare flere af tilfældene af vuggedød,« mener forskeren.
»Men vi skal være forsigtige med at sige, at det er H. pylori, som dræber.«
Svigt i immunforsvaretStray-Pedersen mener resultaterne kan forklares på flere måder.
»Enten har H. pylori en direkte virkning og er med til at sætte dødsmekanismen i gang. Bakterien kan altså være en del af byrden,« spekulerer forskeren.
Eller så er bakterien bare en indikation for at barnets immunsystem ikke virker, som det skal. Det betyder, at H. pylori ikke nødvendigvis er en af dødsårsagerne, men at den findes i kroppen, fordi barnet har en brist i sit immunsystem.
Stray-Pedersen har foretaget de første tests for at undersøge om en sådan brist i det medfødte immunforsvar kan forklare en del af de uventede dødsfald blandt spædbørn.
Sårbar alderHan har ledt efter en genfejl, som ville have medført at barnets krop producerede mindre af specielle proteiner, som udgør det første forsvarsværk mod bakterier. Men forskeren fandt ingen tegn på en sådan sammenhæng.
Undersøgelsen viste derimod at spædbørn generelt kun danner lidt af et af disse forsvarsproteiner, netop i alderen fra én til fem måneder. Det ser altså ud til, at de er mere sårbare for infektioner, i den alder hvor vuggedød er mest sandsynlig.
Nu vil Stray-Pedersen forske videre omkring H. pylori og vuggedød.
»Næste skridt er at bekræfte mavesårsbakteriens betydning, og at finde ud af mere om hvilken rolle den spiller. Desuden vil vi lede efter reaktioner som børnene kan have, men som vi ikke ser i dag. Det er muligt, at de kan have tegn på betændelse eller noget andet, som det ikke er lykkedes os at opdage,« afslutter han.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
