Vi ved det godt: Fiskeolie er godt for hjertet, fibre nedsætter risikoen for kræft, og vi bør spise seks stykker grønt om dagen.
Det har sundhedskampagner skåret ud i pap for os i årevis.
Alligevel spiser ufaglærte Svend og Emma fra Snedsted i Vestjylland stadig alt for meget sukker og dårlig fedt.
Universitetsuddannede Sara og Emil fra Nørrebro i København er derimod nærmest fanatiske med kun at få sunde madvarer indenbords.
Social ulighed er ikke kun økonomisk, har forskerne for længst fundet ud af. Den slår også igennem inden for sundhed:
Folk med lange uddannelser lytter til sundhedsanbefalingerne. Danskere med korte eller ingen uddannelser bliver derimod ved med at leve usundt.
»Der er helt klart en social slagside inden for sundhed, og selv om den ene oplysningskampagne afløser den anden, sker der ingen forbedringer. Vores kampagner preller simpelthen af på nogle danskere,« siger Dorte Brogaard Kristensen
Dorte Brogaard Kristensen er adjunkt på Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, og hun har forsket i, hvordan danskere tager imod oplysningskampagner om sundhed.
»Især højtuddannede danskere køber sundhedsdiskursen, og gør den til deres egen. For dem er det vigtigt at vise, at de kan leve op til sundhedsanbefalingerne. Andre danskere ser ikke sundhed som noget, der passer til dem,« siger hun.
Udkantsdanskere døjer med sygdom og fedme
Ikke nok med at sundhed er socialt ulige fordelt. Der er også geografisk forskel på, hvor ernæringsrigtigt vi spiser.
I Danmarks søvnige provinsbyer, som i forvejen døjer med butiksdød og arbejdsløshed, lever folk så usundt, at de bliver mere overvægtige og får flere livsstilssygdomme end folk i storbyerne. I de større byer er mange derimod dygtige til at spise gulerødder og bage speltbrød.
Men det hænger sammen med, at folk i universitetsbyerne som regel har længere uddannelser end dem i udkanten af Danmark.
»Det er en gammel problematik, som man har prøvet at løse i mange år, men uligheden i sundhed er bare blevet større og større, og nu ser det ud til, at der er sket en stagnation,« siger Betina Verwohlt fra Aalborg Universitets Center for Sundhedskommunikation.
\ Læs mere
Højtuddannede holder først op med at ryge
Betina Verwohlt er i gang med at undersøge, hvordan forskellige rygekampagner virker.
Højtuddannede reagerer først på kampagnerne, og flere af dem holder op med at ryge end folk med kortere uddannelser, har hun fundet ud af ved at undersøge samtlige danske tiltag lavet mellem 1978 og 2010.
»Det kan hænge sammen med, at de højtuddannede i kraft af deres uddannelse er vant til at søge og vurdere information. De er vant til at skelne mellem, hvad der er vigtigt og pålideligt, og hvad der ikke er,« siger Betina Verwohlt.
\ Rygestopkampagner påvirker os forskelligt
Danskere har reageret forskelligt på de rygestopskampagner, der har været i Danmark mellem 1978 og 2010, har Betina Verwohlt fundet ud af:
Kampagnerne har især påvirket folk med høje uddannelser, mens de ikke har haft nogen syndelig effekt på danskere, som kun har en kort eller ingen uddannelse.
Mange af de lavuddannede har godt nok prøvet at stoppe, men det lykkes dem sjældent at kvitte smøgerne.
Flere højtuddannede har derimod haft succes med at gennemføre et rygestop som følge af kampagnerne.
Folk med kort eller ingen uddannelse hører måske myndighedernes sundhedskampagner, men samtidig er der en større risiko for, at de tror på, at de bliver slanke af at spise chips, hvis der står 'Light' på posen.
Hvis man har en længere uddannelse, er man derimod skolet i at sortere i information og vurdere, hvor den kommer fra.
Derfor ved de højtuddannede oftere, at man næppe kan stole på en chipsfabrikant, som skriver på posen, at de friturestegte kartoffelskiver slanker.
Ikke tid til sundhed
Der er også en mere praktisk grund til, at ufaglærte danskere ikke ændrer deres livsstil, selvom de gang på gang får at vide, at det kan betale sig at skifte bagerens hvide franskbrød ud med rugbrød og pomfritterne ud med rosenkål.
Hvis man er ufaglært eller har en kort uddannelse, er der en større sandsynlighed for, at man ikke kan få sunde vaner til at passe ind i hverdagen.
»Højtuddannede har ofte lettere adgang til sundhed end de lavest uddannede. De har typisk bedre råd til gode og friske råvarer, og så har de ofte mere fleksible arbejdstider, som gør det lettere at få tid til at dyrke motion i hverdagen,« siger Betina Verwohlt.
Det kan også handle om, at mennesker som regel tilpasser sig det miljø, de er en del af: Hvis man har venner og familiemedlemmer, som elsker pommes fritter og drikker to liter sodavand om dagen, er der en større chance for, at man også selv gør det.
Betina Verwohlt taler om, at der er en slags socialgruppe-identifikation på spil.
»Med socialgruppe-identifikation mener jeg, at man gør og spiser det samme som dem, man omgås. Man bliver også formet af sin opvækst: Hvis man altid har været vant til, at der er cola i køleskabet, er der en større risiko for, at man også drikker cola hver dag, når man er flyttet hjemmefra,« siger hun.
Løftede pegefingre virker ikke
Videnskab.dk har talt med flere fødevareforskere, som er irriterede over, at deres viden om sundhed ikke når ud til dem, der virkelig har brug for den (læs også boksen under artiklen).
Men måske lytter de lavtuddannede udkantsdanskerne ikke til de gode råd om sundhed, fordi de er dødtrætte af forskerformynderi og i øvrigt har et godt liv, selvom det er usundt.
»Vi har en tendens til at overvurdere betydningen af at sprede viden til befolkningen. I de forebyggelsesstrategier, man har lavet siden 1970’erne, har der ligget en antagelse om, at folk lever deres liv rationelt,« siger Lars Thorup Larsen, som er lektor på Aarhus Universitet.
»Man forestiller sig, at folk sætter sig ind i den viden, der er tilgængelig. Men de folk, som læser nyheder om sundhed, og som søger information på internettet, det er folk, som har en uddannelse. Som regel er det folk, som i forvejen går op i sundhed,« fortsætter Lars Thorup Larsen.
Sunde folk følger kampagner, usunde overhører dem
Det er folk, som i forvejen går op i sundhed, der følger forskeres og myndighedernes anbefalinger om, hvad vi bør spise, medgiver Erik Albæk, der er professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.
Han ved noget om, hvordan folk tager imod forskellige former for information.
»Hvis man er politisk interesseret, læser man politiske nyheder og kigger på valgplakater, men hvis man overhovedet ikke går op i politik, ser man dem ikke.«
»Sådan er det også med sundhed: Hvis man i forvejen går op i at leve sundt, lytter man til anbefalingerne. Hvis man ikke går op i det, hører man ikke efter,« siger Erik Albæk.
\ Læs mere
Hvis forskere vil motivere alle danskere til et sundere liv, nytter det ikke nødvendigvis at informere mere, siger han. Der skal en holdningsændring til.
»Man bliver nødt til at satse på noget, som kan ændre folks holdninger generelt. Ligesom man har gjort med spritkørsel. Tidligere var det normalt, at man tog bilen hjem efter en fest, men i dag tolererer danske unge det slet ikke.«
»På samme måde skal man have ændret de sociale normer om, hvad man spiser. Men hvordan man skal gøre det, ved jeg ikke,« siger Erik Albæk.
\ Højere priser og lovgivning virker på tværs af skel
Alle danskere på tværs af sociale og geografiske skel har reageret, når smøgerne er blevet dyrere, eller når politikere har lovgivet mod rygning, viser Betina Verwohlts forskning.
Mange danskere med både høje og lave uddannelser er stoppet med at ryge, eller i det mindste har de trappet ned, efter at røg er blevet bandlyst flere steder i det offentlige rum, og priserne er steget.
Man vælger ikke selv at leve sundt
Hidtil har ingen formået at få danskere fra alle udkanter og sociale klasser til at leve sundt, men lektor Lars Thorup Larsen har et forslag, som han er ret sikker på vil virke.
»Den bedste måde at øge ligheden i sundhed er at øge ligheden generelt. Når vi taler om sundhed, er der en tendens til, at vi overvurderer betydningen af det frie valg. Vi tror, at man selv kan vælge, om man vil leve sundt eller ej,« siger Lars Thorup Larsen.
»Men måske vælger vi ikke frit. Måske er man underlagt sociale strukturer. Måske har man et hårdt arbejde, så man ikke har overskud til at leve sundt, eller der kan være andet i ens liv, som gør, at man ikke bare kan ændre livsstil.«
Sundhed er ikke en værdi for alle
Lars Thorup Larsen peger også på, at det måske ikke er vigtigt for alle danskere at leve sundt.
Man skal huske på, at selv om sundhed er en livsværdi for nogle, kan det være noget helt andet, der betyder noget for andre, siger han.
Nogle mennesker bliver glade af at at løbe en tur i skoven, drikke grøn the og tilberede nye retter med årstidens grøntsager. For andre er livet godt, når de drikker pilsnere og ryger smøger med kammeraterne på bænken.
»Forestillingen om, at man fra forskernes rationelle viden kan slutte, hvordan man skal leve et godt liv, stammer helt tilbage fra oplysningstiden. I dag er der blandt forskere en generel opfattelse af, at et godt liv er forbundet med sundhed og at være rask,« siger Lars Thorup Larsen.
»Men som forsker bliver man måske nødt til at acceptere, at der bare er nogle mennesker, som ikke prioriterer det.«
\ Unge forskere vil flytte til udkantsdanmark
Forskning om sundhed når sjældent ud som håndgribelig viden til dem, som virkelig har brug for at undgå at få livsstilssygdomme og blive overvægtige. Der skal nye metoder i brug, har en gruppe unge fødevareeksperter erkendt.
De unge planlægger at flytte forskningen til udkantsdanmark, hvor de vil forske og arbejde sammen med lokalbefolkningen om at finde ud af, hvordan man kan bedst kan producere ernæringsrigtige fødevarer på en bæredygtig måde og samtidig få et sundt liv til at passe ind i hverdagen.
»Der er en tendens til, at forskere sidder bag tykke mure og forsker i samfundsproblematikker,« siger postdoc og epidemiolog Christina C. Dahm fra Aarhus Universitet, som sammen med de 14 andre har dannet netværket Young Mad Investigaters Network (YMIN).
»Forskningen reproducerer sig selv uden at gøre en forskel, og mange projekter ender som to linjer på et CV, uden at der sker mere end det,« fortsætter hun.
På deres netværksmøder taler hun og de andre YMIN-medlemmer om, hvordan de kan få danskere fra alle egne af landet og fra alle sociale lag til at leve sundere. De vil ikke trække deres viden om sundhed ned over hovedet på folk, er netværksmedlemmerne enige om.
Medlemmerne af YMIN vil derimod række hånden frem til deres medborgere:
I øjeblikket søger de penge til at finansiere et forskningscenter i en af de udkantskommuner, hvor folk får flere livsstilssygdomme og dør tidligere end gennemsnittet.
Læs også: Studie fastslår: Så meget forlænger sund kost livet
Hvad er det gode liv?
De idealistiske forskere har planer om at invitere lokalbefolkningen ind i forskningscentret, og de vil holde en slags folkemøder.
På den måde håber forskerne, at de kan arbejde sammen med borgerne om at finde løsninger på en række sundhedsrelaterede problemstillinger.
»Vi vil spørge folk: Hvad mener I, er det gode liv? Hvilket samfund vil I gerne bo i? Vi vil lave forskning, som har befolkningens ønsker for øje og ved at samarbejde med lokalbefolkningen kan vores forskning bidrage til at skabe forandringer,« siger YMIN-medlem og etnolog Rasmus Blædel Larsen.
Medlemmerne i YMIN vil også eksperimentere med at producere bæredygtig mad i forskningscentret, som skal brødføde lokalbefolkningen.
På den måde håber de, at projektet kan blive et eksempel på, hvordan man kan få miljøvenlig landbrugsproduktion og sundhed til at gå op i en højere enhed.
Om projektet lykkes, vil tiden vise, men YMIN tager tydeligvis fat i et grundlæggende problem inden for forskning i sundhed og forebyggelse:
Forskere ved en masse om, hvordan man kan få et bedre og sundere liv, men de har svært ved at få deres viden i spil hos den brede befolkning.
