Motion er ikke den bedste måde at tabe sig på

Januar er store motionsmåned. Træningscentrene er proppet til randen, ruterne rundt om søer og moser er fyldt med prustende løbere, og pedalentusiasterne fylder cykelstierne.

NU skal de ekstra kilo knokles af.

Ifølge en gruppe amerikanske forskere er motion dog ikke nødvendigvis den bedste vej frem, hvis du vil tabe dig.

I hvert fald ikke, hvis du regner med at træne i vildskab og rask væk ignorere din kost.

I et nyt studie viser forskerne nemlig, at kroppen ser ud til at tilpasse sig de højere aktivitetsniveauer, så den ikke nødvendigvis forbrænder flere kalorier, selvom man træner mere.

Du taber dig med andre ord ikke mere af at motionere meget.

LÆS OGSÅ: Hvad er vigtigst: kost eller motion?

»Det er en grundantagelse for de fleste, at jo mere aktiv man er, desto flere kalorier forbrænder man.

Vi fandt ud af, at det nok er sandt for folk, som ikke er så fysisk aktive, men ved højere fysisk aktivitet ser energiforbrændingen altså ud til at ramme et plateau,« siger medforfatter på studiet lektor Herman Pontzer, som arbejder på Hunter College, The City University of New York.

En dansk forsker, lektor Thomas Meinert Larsen, som har læst, men ikke deltaget i studiet, føler sig dog ikke helt overbevist:

»Det er et spændende studie, men i udgangspunktet synes jeg, at konklusionen er lidt noget nonsens,« siger Thomas Meinert Larsen, som arbejder på Institut for Human Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Vi vender tilbage til hans kritik - først skal vi lige have studiets konklusioner helt på plads.

Aktive jægere og dovne europæere har samme energiforbrug

Inspirationen til det nye studie stammer fra et hollandsk forsøg i 1992, hvor en mindre gruppe forsøgspersoner, som i udgangspunktet var fuldstændig inaktive, blev sat til at træne op til en halvmaraton.

I løbet af de første par måneder steg deres samlede energiforbrug, men derefter jævnedes det ud.

Herman Pontzer, som er antropolog, så indikationer på samme effekt, da han besøgte Hadza-folket; et traditionelt jægersamlersamfund i det nordlige Tanzania.

»Hadza-folket er utroligt aktive, går lange afstande hver dag og udfører en masse fysisk hårdt arbejde som en del af deres hverdag. Men på trods af disse høje aktivitetsniveauer fandt vi ud af, at de havde samme daglige energiforbrug som mennesker med en mere stillesiddende, moderne livsstil i USA og Europa. Det var virkelig en overraskelse, og det fik mig til at tænke på sammenhængen mellem aktivitetsniveau og energiforbrug,« fortæller han.

LÆS OGSÅ: Forskere giver svar: Hvad er den bedste slankekur?

Kroppens energiforbrug stiger kun meget lidt

I det nye studie blev flere end 300 mænd og kvinders energiforbrug og aktivitetsniveau på en uge nærstuderet.

I dataene så forskerne en svag, men målbar effekt af fysisk aktivitet på forsøgspersonernes daglige energiforbrug.

Men da de dykkede lidt mere ned i resultaterne, viste det sig, ganske som i det hollandske studie og Hadza-folket, at dette mønster kun så ud til at gælde for de personer, som befandt sig i den lavere ende af spektret for fysisk aktivitet.

De personer, som havde et moderat aktivitetsniveau, havde godt nok et lidt højere dagligt energiforbrug, cirka 200 kalorier højere, end de mest stillesiddende personer. Men de personer, som lå over et moderat aktivitetsniveau, var der ingen udbetaling ved kasse et for deres ekstra arbejde i form af kalorieforbrug.

Det ser simpelthen ud til, at kroppen tilpasser sit energiforbrug til, hvor meget vi bevæger os, forklarer Herman Pontzer.

»Vores kroppe er sådan strikket sammen, at de bruger en hel masse energi på en masse små ting i løbet af dagen, og motion udgør kun en lille del af dette. Kroppen bruger eksempelvis det meste af sin energi bare på at holde cellerne i din krop i live, og hvis man nu forestiller sig, at den skruer bare en lille smule ned for dét energiforbrug, når du skruer op for din fysiske aktivitet, så er det samlede forbrug af energi det samme.«

LÆS OGSÅ: Ti myter om fedme og slankekure

Kalorieforbrændingen foregik uden for laboratoriet

For at finde ud hvordan kalorieforbrændingen hænger sammen med mængden af fysisk aktivitet, opstillede forskerne et forsøg, hvor forsøgsdeltagerne blev udstyret med en såkaldt accelerometer. Det er en slags avanceret skridttæller, som kan måle, hvor meget en person bevæger sig.

332 personer fra fem forskellige befolkningsgrupper deltog i forsøget. Det er en relativt stor gruppe mennesker for denne type forsøg.

Men fremfor at placere forsøgspersonerne i et laboratorie og undersøge dem dér, sendte forskerne dem hjem for at leve deres helt almindelige liv med den udstrækning af fysisk aktivitet, det nu indebar.

Og det er et af studiets helt store styrker, mener Amy Luke, som også er medforfatter på studiet. Hun er professor og ernæringsekspert og arbejder ved Health Sciences Division på Loyola University Chicago.

»Det gode ved dette studie er, at det her er fritlevende individer, som lever deres liv, som de altid gør, og som ikke er begrænsede af laboratoriets miljø,« siger hun til Videnskab.dk.

Laboratorieforsøg giver mere præcise resultater

Ifølge Thomas Meinert Larsen er netop studiets design dog et problem, der kan nemlig også være nogle problemer ved at lade folk leve deres normale liv uden forskernes opsyn, forklarer han.

»Der kan være nogle usikkerheder ved, at folk selv skal bruge det her accelerometer derhjemme. Måske tager de den ikke ordentligt på, måske tager de den af, når de går i svømmehallen, og så ved vi, at den ikke kan måle, hvis man for eksempel sidder stille og laver bænkpres, mens sveden hagler af en,« siger Thomas Meinert Larsen og fortsætter:

»Jeg synes, at når man er ude i noget, som er grundvidenskabeligt som det her, skulle man gøre det under nogle mere kontrollerede forhold og med nogle færre deltagere, som man spærrer inde i et laboratorium, og så ved man 100 procent, hvad de har foretaget sig.«

Kroppen justerer energiforbruget efter aktivitetsniveauet

Men lad os lige kigge lidt nærmere på, hvad forklaringen egentlig kunne være på, at kroppen bruger samme energi, selvom man bevæger sig meget.

For måske er der en evolutionær grund til, at denne mekanisme faktisk kunne være smart, funderer Herman Pontzer.

»Den energi, kroppen bruger hver dag, skal matche den energi, den optager. Du er med andre ord nødt til at have et stofskifte, som matcher den mængde mad, som du har tilgængeligt. Og tilgængeligheden af mad ændrer sig jo ikke, bare fordi aktivitetsniveauet stiger, så det giver jo mening, at energiforbruget i stedet tilpasser sig.«

Den forklaring køber Thomas Meinert Larsen dog ikke umiddelbart.

Han hæfter sig i stedet ved, at forskerne i forsøget justerer for forskellige parametre, blandt andet fedtfri masse (se faktaboks), og at dette måske kan være med til at påvirke deres resultater.

»Det er selvfølgelig interessant, at selvom du har den samme fedtfri masse, får du ikke helt det samme ud af højere aktivitetsniveauer. Jeg tror, der kan være lidt om det. Men virkeligheden er jo, at for at få mere fedtfri masse skal du være mere fysisk aktiv, så den holder bare ikke helt,« fortæller Thomas Meinert Larsen.

Du behøver ikke træne mere end dem i den moderate gruppe

Køber man konklusionen, at højere aktivitetsniveauer ikke leder til en øget forbrænding, må det næste naturlige spørgsmål dog være: Hvor meget skal man bevæge sig, før man bevæger sig ’meget’?

Men det er ikke lige sådan til at svare på, fortæller Herman Pontzer.

»Vi har ikke adfærdsmæssige data, så vi kan ikke sige, at hvis du cykler så og så meget eller går så og så meget, så ligger du i den højere ende. Men man kan sige, at hvis du er typen, som kun lige går fra dit hus til din bil og fra din bil ind til dit kontor og sætter dig, som mange amerikanere gør, så ligger du i den lave ende, og så kan du forvente at se en øget forbrænding ved fysisk aktivitet. Hvis du cykler til arbejde og går en 5-6 kilometer et par gange om ugen, skal du ikke bevæge dig meget mere, før du ligger over den moderate gruppe.«

Han påpeger, at der også kan være et andet parameter, som ikke umiddelbart fremgår af resultaterne, involveret:

»Hvis du er superaktiv, kan man forestille sig, at når du slapper af, slapper du virkelig af. Måske ligger du ned i stedet for at sidde op for eksempel, og den slags kan vi ikke måle i dette studie.«

Tidligere studier peger også på, at det kalorieunderskud, man får ved at være mere fysisk aktiv, modarbejdes af, at man til gengæld føler sig mere sulten, fortæller Thomas Meinert Larsen.

Motion er godt for andet end bare at tabe sig

Uanset hvad er forskerne dog enige om én ting: Motion er stadig pokkers sundt, selvom det måske ikke nødvendigvis er den bedste vej til et vægttab.

Fysisk aktivitet giver sig positive udslag i immunsystemet, reproduktionen, hjertet, blodomløbet, det generelle fysiske og psykiske velværd og meget, meget mere.

Men hvis du vil tabe dig, skal du måske have mere fokus på, hvad du propper i munden, end hvor mange gange om ugen du får slæbt dig selv afsted til træningscentret, siger de tre forskere enstemmigt.

»Det er et vigtigt spørgsmål inden for den generelle folkesundhed, om vi skal presse folk til at udøve mere fysisk aktivitet eller til at spise mindre. Og dér er vi bare nødt til at være helt skarpe på, at vi ikke kan bruge den gulerod, at hvis du er mere fysisk aktiv, taber du dig også mere, for sådan er det ikke,« siger Amy Luke.

»Det væsentligste er, at man skal stadig være påpasselig med sit kalorieindtag, hvis man gerne vil tabe sig. Alt andet lige er det lettere at undlade at gøre noget end at gøre noget,« slutter Thomas Meinert Larsen.