Malkekoens fjender: Små bakterier kan få store konsekvenser
Kobesætninger er typisk inficerede med én dominerende stamme af bakterier. Men nogle bakterier er meget værre end andre, viser nyt forskningsprojekt.
køer sygdom bakterier mælk yver

Det er nyt, at forskerne kan sætte tal på mælketab og påvirkning af celletallet helt ned til de forskellige bakteriestammer. (Foto: Ingrid Hunter Holmøy)

Der kan være mange slags bakterier i en stald. Og det er ikke alle, som er lige gode. 

Men i et nyt studie af norske køer har vi fundet ud af, at der er store forskelle på konsekvenserne blandt de forskellige bakteriestammer af arten ’Streptococcus agalactiae’ (gruppe B streptokokker), som kan findes i en besætning. 

Derudover kan den give kroniske infektioner i yveret hos malkekøer, og den er årsag til, at koen giver mindre mælk. 

Det vil vi komme nærmere ind på. Men først lidt baggrund om bakterien.

Bakterierne har konsekvenser

Ofte er køer subkliniske, hvilket betyder, at de er smittede med forskellige bakterier, uden at det opdages.

Det giver en ringere dyrevelfærd og en dårlig økonomi for landmanden. 

Derfor har vi fra Københavns Universitet samarbejdet med norske forskere og DTU om et studie, der skulle undersøge tabet af mælk hos de subkliniske køer inficeret med Streptococcus agalactiae

Bakteriestammer
  • Bakterier er små, encellede organismer, som findes overalt på Jorden. Mange bakterier er specialiserede i at leve et bestemt sted, for eksempel under vandet, i tarmen på et menneske eller i en stald. 
  • Man opdeler bakterier i arter ligesom med dyr og planter. Men indenfor hver art kan man finde forskellige stammer (grupper) udfra DNA (arvemassen). 
  • Stammerne kan bestemmes med molekylærbiologiske metoder, som for eksempel sekvensering af DNA i cellerne. Ved sekvensering aflæses DNA-koden for hver bakteriestamme, og man grupperer stammerne efter deres kode.

I studiet kombinerede vi registerdata med diagnostiske data fra 150 norske besætninger fra 2012 til 2015.

I registerdata fandt vi den daglige mælkeproduktion og målinger af celletallet for hver ko. Celletallet kan indikere, om der er infektion i yveret. 

De diagnostiske data omfattede mælkeprøver fra køer fra hele Norge og blev analyseret med PCR (en analyseteknik, der sporer, om en bestemt DNA er til stede i en prøve, for eksempel et stykke DNA fra en specifik bakterie) og bakteriekultur for at opdage infektioner med Streptococcus agalactiae.

Generelt var der fire dominerende stammer af Streptococcus agalactiae i hele Norge, samt en masse stammer, som kun fandtes få steder. 

Interessant nok viste det sig, at hver besætning kun havde én dominerende stamme. Derfor var det nu spændende at finde ud af, om der også var forskelle mellem disse stammer. 

Og det var der.

LÆS OGSÅ: Hvilken slags mælk er bedst?

Bakterierne påvirkede mælkeproduktionen i forskellig grad

Generelt begyndte køerne allerede at give mindre mælk cirka to måneder før diagnosetidspunktet, altså, i den subkliniske fase. De fire hyppigste bakteriestammer hedder hhv. ST1ST103ST23 og ST196

Vi undersøgte mælkeproduktionen hos køer, som ikke blev behandlet, før og efter diagnosen.

I gennemsnit viste det sig, at:

  • Køer, som var smittet med ST1, viste et brat fald i produktionen og gav dagligt cirka 1,75 kg mindre mælk efter diagnosen. Dette tab varede ved i mindst seks måneder. 
  • Køer smittet med ST103 mistede dagligt cirka 3 kg mælk i forhold til før infektionen, men mængden var langsomt faldende siden infektionstidspunktet. 
  • Køer smittet med ST23 havde et mælketab på cirka 2,5 kg i forhold til før infektionstidspunktet, og tabet udviklede sig langsomt over cirka 3 måneder. 
  • Endelig havde køer med ST196 et stort tab på cirka 5 kg dagligt, som dog først begyndte 3 måneder efter diagnosen.

Der er altså store forskelle på mælketabets størrelse, og hvornår tabet begynder, efter koen er smittet.

Derfor kan nogle besætninger være smittede, uden at det får egentlige økonomiske konsekvenser, hvorimod andre smittede køer kan få katastrofale følger.

Stor forskel på, om køerne genvandt mælkeproduktion

Nogle af køerne blev behandlet, efter infektionen blev opdaget. Vi kiggede derfor særskilt på disse køer, og fandt at:

  • Køer, som var smittet med ST1, gav efter behandling op til cirka 1,75 kg mælk mere over et halvt år. Altså genvandt disse køer deres tidligere niveau.
  • Køer smittet med ST103 genvandt kun cirka 0,5 kg mælk ud af et tab på op til 3 liter ved behandling.
  • Køer smittet med ST23 genvandt cirka 2,5 kg mælk efter to måneder, men tabte det igen over et halvt år.
  • Endelig genvandt køer med ST196 hele det daglige tab på 5 kg mælk cirka 4 måneder efter diagnosen.

LÆS OGSÅ: Nyt studie viser stor forskel på spredning af bakterier hos danske malkekøer

Nogle bakteriestammer gør mere skade end andre

Det er nyt, at vi kan sætte tal på mælketab og påvirkning af celletallet helt ned til de forskellige bakteriestammer.

Dette er muligt ved at kombinere de nyeste metoder indenfor molekylærbiologi, sammen med registerdata der viser målinger af køernes mælkeydelse og celletal, koens alder og så videre. 

køer sygdom bakterier mælk yver

En norsk malkeko, som ikke har en klinisk infektion i yveret. (Foto: Ingrid Hunter Holmøy)

Celletallet kan som sagt indikere, om der er en infektion i yveret. I bredere forstand er det en indikator for, hvordan koens immunforsvar har det, og man måler det direkte i mælken. 

Vi undersøgte derfor også, om der var forskel på, hvordan de forskellige bakteriestammer påvirkede celletallet

Tilsyneladende havde køer med ST23 og ST196 meget forhøjede celletal i perioden op til diagnosen, men dette faldt dog efter et par måneder, også selvom køerne ikke blev behandlet 

Køer med ST1 og ST103 havde en mindre stigning i celletallet i samme periode, og de kom ned på normalt niveau igen. 

Det indikerer, at der også er forskel på, hvordan bakteriestammerne påvirker immunforsvaret hos køerne.

ST23 og ST196 har tilsyneladende en større indvirkning på immunforsvaret end de to andre typer.

LÆS OGSÅ: Færre kalve og mere mælk er godt for klimaet

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Nye krav til undersøgelsen af besætninger

Vores studie viser, at man ikke kun bør se på, hvilken art bakterie der findes i en besætning, men at det kan være nødvendigt at identificere helt ned til den enkelte bakteriestamme. Dette stiller nye krav til diagnostikken for hver besætning. 

I vores studie brugte vi metoden ’multilocus sequence typing’ til at identificere, hvilken stamme bakterierne tilhørte. Denne metode aflæser bestemte steder på bakteriens DNA og kan bruges til at finde små forskelle mellem nært beslægtede organismer. 

Spørgsmålet er så nu, om der er forskel på, hvordan stammerne spreder sig indenfor og mellem besætningerne. Kan der være nogle stammer, som kan være sværere at udrydde end andre? Og hvor gemmer de sig i besætningen? 

Som ofte i forskningens verden åbner der sig en masse nye spørgsmål, som skal besvares. Men vi er dog kommet et skridt nærmere på at finde ud af, hvilke bakterier der gør mest skade.

LÆS OGSÅ: Danske metoder kan hjælpe med at bremse alt fra ebola til fugleinfluenza

LÆS OGSÅ: Danske køer foretrækker drenge, mens amerikanske køer foretrækker piger

LÆS OGSÅ: Forskere: Økologisk mælk har det bedste fedt

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.