Færre kalve og mere mælk er godt for klimaet
Køer, der får kalve sjældnere, kan rette en smule op på mælkeproduktionens klimabelastning.
køer klima mælk kalve malkekøer miljø

Danske forskere har vist, at køer kan producere samme mængde gode mælk, hvis de venter et halvt år længere med at få kalve. På den måde vil køer belaste klimaet meget mindre, end de gør i dag. (Foto: Shutterstock)

De metan-bøvsende malkekøer er en af tidens klimasyndere, men der er nu udsigt til, at vi kan købe mælk og ost, der kommer fra mere klimavenlige køer.

Om projektet

Artiklen omhandler et delprojekt, der er en del af et større projekt, som har fået bevilget 14,1 millioner kroner af Innovationsfonden.

Forskere ved Aarhus Universitet har netop i en stor treårig undersøgelse med 500 køer fra fire forskellige gårde vist, at landmanden sagtens kan forlænge den periode, hvor køerne giver mælk, så de får kalve med større mellemrum. Og det er rigtig godt for klimaet.

Normalt føder malkekvæg kalve en gang om året, og det er belastende for det samlede klimaregnskab for en malkekvægbesætning. Kalvene producerer klimagasser som metan og æder foder, der også koster klimapoint at producere. Vel at mærke uden at kalvene bidrager til mælkeproduktionen.

»Vi har undersøgt, om koen kan blive ved med at producere mælk og nøjes med at kælve hver 18. måned i stedet for hver 12. måned. Det viste sig, at det kan den godt, uden at det går ud over koens mælkeproduktion eller kvaliteten af mælken,« siger Troels Kristensen, seniorforsker på Institut på Agroøkologi, om undersøgelsen, der er en del af et større projekt, REPROLAC, som Innovationsfonden har bevilget 14,1 millioner kroner til.

Mælken skal egne sig til ost

Hvis det skal være attraktivt for landmanden at vælge en mere klimavenlig mælkeproduktion, skal det ikke gå ud over mængden eller kvaliteten af den producerede mælk.

Hen mod slutningen af den periode, hvor koen giver mælk, kan sammensætningen af mælken nemlig ændre sig, så den bliver mindre egnet til at lave ost af. Derfor mente forskerne, at kvaliteten af mælken i den forlængede malkeperiode måske ville være dårligere end i den normale periode, og at mælkemængden ville falde.

Kobøvsers påvirkning på klimaet

Når en ko bøvser, går det hårdt ud over klimaregnskabet, fordi især den potente klimagas metan produceres i stor stil i den første af koens maver, vommen, og sendes direkte op igen som bøvser.

Koen producerer metan, når bakterier i vommen omsætter fibre fra foderet til næringsstoffer, som koen kan optage.

Malkekvæg udleder tre betydende drivhusgasser: metan, lattergas og kuldioxid, hvor metan udgør den største andel.

Drivhusgasser holder på varmen på kloden, og derfor handler det om at udlede så få drivhusgasser, at den globale opvarmning ikke løber løbsk.

Metan dannet ved husdyrenes omsætning af foder udgør 18 procent af den samlede menneskeskabte globale metanproduktion.

Kilde: Kvæg og klima, Aarhus Universitet 2011.

»Vi så ikke nogen forskel på kvaliteten af mælken mellem den forlængede og den normale periode, hvor køerne blev malket. Mælkemængden pr. dag faldt en smule i den forlængede periode, men det blev opvejet af, at køerne havde flere dage i løbet af et år, hvor de producerede mælk, fordi de kælvede sjældnere,« forklarer Troels Kristensen.

Samlet set var der altså ingen forskel i mælkemængden pr. dag mellem køer i besætninger, der fik kalve en gang om året, og køer i besætninger, der fik kalve sjældnere.

Klimamodeller skal give et præcist svar

Hvor meget det præcis betyder for klimaet at forlænge perioden, hvor køerne giver mælk, er forskerne fra Aarhus Universitet stadig i gang med at regne på ved hjælp af matematiske modeller. Ud fra de foreløbige beregninger har Troels Kristensen dog et bud.

»Et kvalificeret gæt er, at vi ender på en reduktion af klimabelastningen på fem procent. Malkekvæg står for omkring seks procent af den samlede udledning af klimagasser i Danmark, så det kan umiddelbart lyde af lidt med en reduktion på fem procent,« siger han.

»Men set i forhold til hvor meget klimagasser kan reduceres med andre tiltag inden for kvægbruget, er fem procent bestemt interessant. Et andet tiltag er at ændre på fodersammensætningen, og det giver en tilsvarende reduktion i klimagasser, så ved at lave flere tiltag samtidig kan det batte noget,« siger Troels Kristensen.

Malkekøer, der får kalve hver 18. måned, vil altså stadig belaste klimaet, men de vil samlet set være bedre end de malkekøer, der får kalve en gang om året.

For landmanden vil der også ligge en gulerod i at omstille til den mere klimavenlige produktion med færre kalve.

»Det vil være interessant for landmanden at omstille produktionen, fordi det rent økonomisk bedre kan betale sig for ham, at køerne får færre kalve,« siger Troels Kristensen.

Modellerne estimerer udledningen af klimagasser i hele kæden fra produktion af foder og dyrenes fodring til anvendelse af husdyrgødning. Ifølge Troels Kristensen er det afgørende for beregningerne, at man ser på effekten for hele kvægbedriften og ikke kun for den enkelte ko.

Koen skal hvile i seks uger

På Københavns Universitet er Peder Nørgaard, lektor ved Sektion for Produktion og Sundhed, ikke i tvivl om, at det vil være en fordel for klimaet, at der går længere tid, mellem at køerne får kalve. Han har ikke været involveret i undersøgelsen fra Aarhus Universitet.

»Hvis køerne kælver med 18 måneders intervaller i stedet for 12 måneder, reducerer man foderforbruget og dermed også klimabelastningen. Der er en meget tæt sammenhæng mellem foderforbrug og klimabelastning,« siger han.

køer klima mælk kalve metan

Malkekvæg er ansvarlige for seks procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser. Forskerne vurderer, at ændringen i køernes reproduktionsmønster kan betyde en reduktion af klimabelastningen på fem procent. (Foto: Shutterstock)

Men det er ikke kun den mindre mængde klimabelastende foder, der er positivt for klimaet. Koen får også færre dage, hvor den ikke producerer mælk.  

»Inden koen kælver, er den typisk gold i seks uger, hvor den ikke bliver malket, og det tæller negativt i klimaregnskabet, fordi koen omsætter foder, men ingen mælk giver. En ko, der kælver med 18 måneders mellemrum, har gennemsnitligt færre uproduktive dage pr. år end køer med 12 måneders kælvningsinterval, og det er positivt for klimaet,« siger Peder Nørgaard.

Han understreger, at det er en kompliceret affære at beregne klimabelastningen for en hel besætning af malkekvæg, hvor man både ser på, hvor meget den samlede besætning bidrager til mælkeproduktionen og udledningen af klimagasser.

Malkekoen får færre sygdomme

Men er det ikke dårligt for malkekoen, at den skal bryde sit naturlige mønster med at få en kalv en gang om året og i stedet poste mælk ud i længere tid?

»Vi har ikke i vores undersøgelser set noget, der indikerer, at det belaster koen. 80 procent af de sygdomme, som man registrerer hos en malkeko, er knyttet til kælvningen. Ved at øge intervallet mellem kælvningerne øger man dyrevelfærden, fordi det enkelte dyr oplever færre sygdomme set over en laktation (malkeperiode, red.),« siger Troels Kristensen.

Når køerne lige har kælvet, skal de omstille sig til en højere mælkeproduktion. Derfor tre- eller firedobles deres energibehov i løbet af de tre første uger efter kælvningen, og køerne skal hurtigt omstille sig til at optage flere næringsstoffer og mere energi fra foderet. Det kan gøre, at koen får en stofskiftesygdom, sygdomme i fordøjelseskanalen eller får dårlige klove, fordi den ikke kan klare den hurtige omstilling.

Sygdomme er vigtige, men ikke den eneste parameter for dyrevelfærd ifølge seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet. Heller ikke hun har været involveret i det pågældende projekt.

»Det er interessant, hvad projektet viser, set med dyrevelfærdsbriller. Hvis man kan reducere forekomsten af produktionssygdomme, forbedrer man med stor sikkerhed også dyrevelfærden, fordi mange sygdomme er forbundet med smerte eller ubehag for koen,« siger hun.

»Men om det overordnet set er bedre for dyrets velfærd i det lange løb at kælve med 18 måneders interval i stedet for 12 måneder, ved vi ikke nok om endnu. Der er mange andre parametre end sygdomme, der relaterer sig til dyrevelfærd, for eksempel hvor hårdt det slider på koen at blive malket så længe,« siger Mette S. Herskin.

Køerne ydede deres maksimale

Forskerne fra Aarhus Universitet havde ikke blot troet, at de kunne forlænge malkeperioden, men også at de ligefrem kunne øge køernes mælkeproduktion. I et toårigt laboratorieforsøg med 70 køer, der kørte samtidig med den store undersøgelse af 500 køer, så de på foderets indvirkning på mælkeproduktionen.

»Vi undersøgte, om vi kunne få køerne til at give mere mælk i længere tid ved at ændre sammensætningen af foderet, så køernes energioptag kunne øges lige efter kælvningen. En ko æder, til der rent fysisk ikke er plads til mere foder i maven, så hvis den optager mere energi fra foderet, giver den som hovedregel mere mælk,« forklarer Troels Kristensen.

Det virkede ikke, som forskerne havde forestillet sig, da den energirige fodersammensætning gav samme daglige mælkemængde som den normale fodersammensætning.

Troels Kristensen har et bud på, hvorfor hypotesen ikke holdt stik.

»Køerne kunne ikke omsætte tilstrækkeligt med næringsstoffer til at danne den ekstra mængde mælk, fordi deres genetiske potentiale allerede var udnyttet. De var i forvejen oppe på det maksimale, de kunne yde,« siger han.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud