Mad er mere end kostråd: Smagens syv dimensioner giver læge og patient flere muligheder

Smagssansens funktion er ikke kun at beskytte os mod giftstoffer og sygdom. Den fremmer også velsmag, nydelse og fællesskabsfølelse.

Tænk bare på julens store festmåltid med steg, sukkerbrunede kartofler og veltilsmagt sauce eller gavmildt dækkede frokostbord, bugnende af krydrede sild, lun leverpostej og sød, flødefyldt risalamande.

Vil festmåltider have samme betydning, hvis vi taler med vores læge om dem?

Næppe. I samtalen med lægen vil sovs, andesteg og marcipan med chokolade snarere være ’guilty pleasures’, altså den nydelse, vi ikke taler så højt om.

Typisk vil vores dialog med sundhedsvæsenet fokusere på en velment og velunderbygget anbefaling om at følge kostrådene, så vi kan leve sundt og forebygge sygdom. Fint nok.

Men hvis læge og patient skal forstå hinanden bedst muligt, gælder det om at få nuancerne med og forstå de mange forskellige tilgange, man kan have til mad, smag og livsstil.

Vi mener, at viden om alle smagens dimensioner vil give sundhedspersonale flere muligheder for at forebygge sygdom og fremme sundhed.

Smag som en social ressource

Vi henvender os nu til de danske læger med budskabet om, at sundhed i form af velvære og nydelse netop kan opnås gennem smag, og at det derfor er væsentligt for læger og andet sundhedspersonale at vide, hvad vi alle – borgere og patienter – forstår ved smag.

Vi forsker i mad, smag og læring ud fra et pædagogisk og sociologisk perspektiv, men vores resultater er nok så relevante for sundhedsvidenskaben.

I en sundhedstankegang er der tendens til, at smag ses som en fysiologisk egenskab, som kan ’gå i stykker’ ved sygdom eller behandling, for eksempel kræftbehandling.

Vores ærinde er at præsentere et bredere smagsparadigme med smag som et socialt fænomen og smag som en ressource, der skal værnes om. Smag er en del af det positive sundhedsbegreb.

I stedet for at se smag som noget, der kan mistes, beskriver vi smag som noget, man kan tage fat i og bruge som ressource ved behandling og forebyggelse.

Smag kan hjælpe os til gode og sunde liv.

Smagens syv dimensioner

På baggrund af vores forskning har vi systematiseret syv dimensioner af smag, som i forskellig grad afspejler eller påvirker vores smagsoplevelse.

Inddelingen i syv dimensioner er et forsøg på at skabe en systematik og et sprog omkring smag, som gør det nemmere at udnytte smag som en ressource. Det gælder både i sundhedsvæsenet såvel som i skolen og i hverdagslivet.

Et klaviatur, man kan spille på

WHO’s definition af sundhed inkluderer socialt velvære, velsmag, fællesskab og alle de syv smagsdimensioner, vi beskriver. Sundhed er »en dynamisk tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.«

Dimensionerne er det klaviatur, man kan spille på, når mad, måltider og køkkener også er en del af den samlede behandling.

Mange i sundhedsvæsenet har gode erfaringer med smagens ressourcer og bruger dem allerede på for eksempel plejehjem. Men hvis sundhedspersonalet ikke er bevidst om alle smagens dimensioner, kan smagen blive et problem for patienter og behandlere.

Det sker for eksempel hvis den sundhedsprofessionelle og patienten misforstår hinanden i samtalen om madvaner, eller hvis personalet i hospitalskøkkenet glemmer at tage højde for patienternes behov for mere end kalorier og vitaminer.

Samtidig går patienterne og sundhedspersonalet glip af muligheden for at bruge smagen aktivt i forebyggelse og behandling.

Vores håb

Vi forsøger derfor at udbrede en systematisk og velunderbygget viden om, hvad der giver velvære og gode oplevelser, som er afgørende for helbredelse og sundhed.

Vi går videre end de fysiologiske aspekter.

Socialt velvære inkluderer måltidsfælleskaber og muligheden for at spise mad, der er tilfredsstillende i forhold til alle smagens dimensioner.

Det er vores håb, at man nu kan arbejde og kommunikere mere præcist og systematisk med smag på et styrket vidensgrundlag – hele vejen rundt om smag.