Børn, som vokser op i traditionelle familier med to forældre og som regelmæssigt spiser aftensmad med deres forældre, har en større sandsynlighed for at være tilfredse med deres liv. Det viser nogle af de første resultater fra en stor engelsk undersøgelse, offentliggjort i dag.
I undersøgelsen, 'Understanding Society', følger forskere fra universiteterne i Essex, Oxford, Warwick og Surrey 40.000 britiske familier.
De første resultater viser også, at gifte folk har en større tendens til at være glade i deres parforhold og at skilsmisser er mere skadelige for børn end at leve i fattigdom.