Vitaminet vi ikke får nok af

D-vitamin er in. Solskinsvitaminet, der hidtil har ført en lidt overset tilværelse, er steget gevaldigt i graderne og blevet vor tids mirakelmedicin, der har betydning for en lang række sygdomme lige fra kræft, hjerte-kar-sygdom, sukkersyge og til tidlig død. Det har en stribe videnskabelige undersøgelser understreget de senere år. Problemet er bare, at vi ikke får nok af det.

Solskinsdilemmaet

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og hovedparten, ca. 80 pct. af det vi får, dannes i huden af solens ultraviolette stråler af B-typen (UVB) og oplagres i kroppen, så der er noget at tære på om vinteren. De sidste 20 pct. skal vi have fra kosten.

Men der er ikke nok. Forskere over hele verden mener, at omkring halvdelen af jordens befolkning ikke har nok D-vitamin i kroppen. Nogle taler ligefrem om en pandemi.

Vi, der bor på den nordlige halvkugle, har det problem, at solen ikke er så generøs om vinteren, og så får vi ikke tilstrækkeligt D-vitamin.

Vi mangler D-vitamin

I Danmark har flere undersøgelser vist, at omkring 50 pct. af befolkningen ikke har tilstrækkeligt D-vitamin i blodet eller ligefrem lider af mangel på D-vitamin.

»Det er værst om vinteren, hvor hele 70 pct. af danskerne mangler D-vitamin, vi kan ikke engang nå op på de anbefalede værdier,« siger professor Leif Mosekilde fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

De officielle anbefalinger siger, at voksne under 60 år skal have 7,5 mikrogram D-vitamin om dagen, og at ældre og mørklødede personer skal have 10 mikrogram, men det når vi slet ikke op på. Ifølge Leif Mosekilde ligger gennemsnittet for danskernes daglige indtag helt nede på to-tre mikrogram.

Det skyldes dels, at danskerne ikke spiser meget fisk og dels, at det er svært at få nok D-vitamin gennem kosten.

Mere vitamin om vinteren

D-vitamin findes i fede fisk, kød, indmad, æg, mælkeprodukter og margarine.

»De anbefalede værdier er ok om sommeren, men om vinteren skal ældre over 60 tage et tilskud på 10 til 15 mikrogram om dagen,« siger Leif Mosekilde, der i øvrigt går ind for berigelse af fødevarer med D-vitamin. Altså at fødevareproducenterne tilsætter vitaminet til mad og drikke.

»Men det er vigtigt at huske, at ved berigelse søger man kun at komme op til de anbefalede værdier, som i øvrigt er for lave herhjemme.«

På spørgsmålet om Sundhedsstyrelsen overvejer at sætte anbefalingerne om D-vitamin op, svarer overlæge Christine Brot:

»Vi følger med i udviklingen og er i gang med at arbejde med denne problemstilling.«

Mange amerikanske forskere går langt videre og mener, vi skal helt op på 25, nogle siger sågar 50 mikrogram om dagen. Og i modsætning til, hvad der tidligere har været god latin, skal man op på meget høje doser, før D-vitamin bliver giftigt for kroppen.

Mirakelmedicin

Man har i mange år kendt til svær mangel på D-vitamin, såkaldt osteomalaci eller engelsk syge, hvor kroppens knogler mister kalk.

D-vitamin er nemlig afgørende for, at kroppen kan optage kalk og fosfat fra tarmen, og at der ikke udskilles for meget kalk gennem nyrerne i urinen.

Når kroppen har for lidt kalk i blodet, sørger et hormon fra biskjoldbruskkirtlen for, at der frigives kalk fra knoglerne, men hvis de ikke bliver fyldt op med kalk igen, bliver knoglerne bløde. Det fører til smerter, nedsat muskelkraft, øget risiko for knoglebrud og deforme knogler.

Virakken omkring D-vitamin begyndte med en række videnskabelige forsøg, der viser, at D-vitamin nedsætter risikoen for brud og fald hos ældre. Blandt andet viste en lodtrækningsundersøgelse i Randers, at hvis ældre fik tilskud af kalk og D-vitamin, faldt hyppigheden af knoglebrud med 18 pct.

Derfra gik det rask videre mod D-vitamins nuværende status som ren mirakelmedicin. Og der er kommet stribevis af undersøgelser i de senere år, som blandt andet viser:

at D-vitamin forebygger hjerte-kar-sygdom, blandt andet ved at modvirke et hormon, der sætter blodtrykket i vejret at et højt indhold af D-vitamin i blodet betyder mindre hyppighed af brystkræft globalt at Calcitrol, den aktive form af D-vitamin, stimulerer et protein der hæmmer væksten af brystkræftceller. at personer med tarmkræft, som har et højt niveau af D-vitamin i blodet, har 39 pct. mindre risiko for at dø af deres sygdom at risikoen for at udvikle sklerose falder med 62 pct. hos personer, der har et højt niveau af D-vitamin i blodet. at et lavt indhold af D-vitamin i blodet hos ældre over 65, fordobler risikoen for at udvikle demens at unge piger får mere muskelpower, når de har nok Vitamin D i blodet, hvorimod piger, der har mangel på D-vitamin, har dårligere muskelfunktion at D-vitaminmangel kan være en grund til, at kvinder tager på. Kvinder, der mangler D-vitamin, vejer mere og har et højere bodymass indeks end deres medsøstre, der har nok af vitaminet

Virker smertestillende

Måske er D-vitamin også et vidundermiddel, når det gælder smerter. En stor undersøgelse har nemlig vist, at nogle patienter der lider af kroniske smerter, særligt i muskler og skelet, fibromyalgi og gigt, oplever en smertestillende effekt af 50 mikrogram D-vitamin om dagen.

Som forskerne siger: Det er sikkert, folk kan tåle det, det er let at administrere og en billig form for smertelindring.

Uenighed på bjerget

Nu vokser træerne jo ikke ind i himmelen, og der er da også kommet studier, som går imod strømmen, og som ikke kan finde beviser på, at der er sammenhæng mellem D-vitamin og kræft og andre sygdomme. Der har også været en del kritik af den måde, studierne har været designet på.

Professor Leif Mosekilde er enig:

»En række ting taler for, at der kan være en sammenhæng, men der mangler store, internationale lodtrækningsforsøg, som dokumenterer årsagssammenhængen,« siger han.