Forskere ved Universitetet i Bergen har brugt data fra den store norske ‘HUNT 2’-undersøgelse (se faktaboks), til at se på sammenhænge mellem søvnløshed og forskellige lidelser og demografiske faktorer.
Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet ‘Journal of Psychosomatic Research‘ i juli i år.
Søvn og enkeltlidelser
»Traditionelt betragter man insomni som noget, der følger med en anden lidelse, og derfor har man ikke lavet så mange undersøgelser omkring det,« siger undersøgelsens hovedforfatter, Børge Sivertsen fra afdelingen for klinisk psykologi ved Universitetet i Bergen.
Han siger, forskerne var interesseret i at se på sammenhænge mellem søvnløshed og enkeltlidelser. For at gøre dette måtte de kontrollere for lidelser. Det betyder at forskerne bruger statistiske metoder til at fjerne faktorer, som kan forstyrre resultatet.
Det er denne kontrol, og det at undersøgelsen omfatter så mange mennesker, som gør undersøgelsen unik.
»Der findes yderst få store undersøgelser af søvnløshed, og de fleste ‘store’ har kun lidt over 1000 deltagere, og er ikke særligt godt fulgt op,« siger forskeren.
HUNT-undersøgelserne har til sammenligning 70.000 deltagere. Næsten to tredjedele af disse er fulgt i over 10 år.
»I Norge kan vi bruge HUNT-dataene og kæde dem sammen med officielle databaser om for eksempel sygefravær,« siger Sivertsen og tilføjer at dette er enestående på verdensplan.
Dårligt helbred og dårlig søvn
\ Fakta
HUNT 2
HUNT 2 er anden runde af den enorme ‘Helseundersøkelsen i Nord-Trøndelag’, og omkring 70.000 mennesker deltog.
Af disse var 45.000 også med i den første runde, som var en befolkningsundersøgelse foretaget i 1984-86. Dataene fra HUNT 2 blev indhentet i 1995-97.
De enorme mængder af information fra både blodprøver og befolkningsundersøgelser blev gjort tilgængelige for forskere i 1998, og er blevet brugt til mange store undersøgelser.
Kilde: NTNU’s HUNT-hjemmeside
Undersøgelsens hovedresultat er, at søvnløshed har en klar sammenhæng med dårligt helbred. Der findes også fra tidligere stærke beviser for, at for eksempel kræft og astma har stor indvirkning på søvnen.
Søvnløshed er også et af kernesymptomerne på en række smertelidelser, som for eksempel gigt, knogleskørhed og migræne, og er et centralt træk ved flere mentale lidelser. Søvnproblemer er også kendt som en forløber for både depression og angst.
Undersøgelsen fandt at 13,5 procent af deltagerne rapporterede om søvnløshed, og at kvinder og ældre var mest plagede. Desuden fandt forskerne klare sammenhænge mellem søvnløshed og lav socioøkonomisk status. Resultaterne stemmer godt overens med, hvad der er kendt fra tidligere, mindre undersøgelser.
Blandt deltagerne med kræft rapporterede hele 21 procent om søvnproblemer, og undersøgelsen viser tydeligt at søvnløshed stiger med alderen. Blandt personer mellem 20 og 30 år havde blot mellem 8 og 9 procent problemer, mens omkring en tredjedel af dem over 80 har problemer med at sove.
Svært at definere
Søvnproblemer, eller insomni, er en svær lidelse at diagnosticere, fordi den er baseret på subjektive erfaringer, og ikke noget som kan måles, for eksempel ved en blodprøve.
Forskerne bag denne undersøgelse anvendte de samme spørgsmål som psykologer stiller.
Sivertsen siger, at søvnproblemer defineres ved at man enten har problemer med at falde i søvn, hyppigt vågner op om natten, eller vågner for tidligt om morgenen. For at det skal kunne kaldes insomni, skal det have betydning for dit daglige virke.
Han fortæller, at selv om søvnproblemer er en alvorlig og meget udbredt lidelse, så er den også tit relativt enkel at behandle.
Derudover er der flere undersøgelser, som har set på patienter med både depression og søvnløshed, og hvor søvnløsheden er blevet behandlet, med det resultat at patientens depression også blev bedre.
Ikke kun piller
Sivertsen lægger også vægt på, at ikke-medicinsk behandling ofte giver bedre behandling, end medicin.
»Søvnløshed kan behandles med relativt enkle virkemidler, som for eksempel at indarbejde gode søvnvaner, ikke ligge i sengen når du ikke skal sove, og at gå sent i seng og stå tidligt op. Det gør man en periode, således at kroppen vender sig til det.«
»Til trods for disse ganske enkle metoder stiger salget af sovepiller konstant. I fjor blev der i USA solgt sovepiller for omkring 8 milliarder dollar,« siger Sivertsen.
»Det er en meget almindelig lidelse, og det er virkelig ‘Big business’ for de farmakologiske selskaber. Ved siden af antidepressive midler er sovemedicin de mest solgte lægemidler i verden,« siger han.
Den tredje runde af HUNT-projektet er nu færdig, og Sivertsen og de andre forskerne skal endnu en gang bruge dataene til at se på søvnløshed og enkeltlidelser. Denne gang skal de blandt andet se nærmere på, om søvnløshed kan forårsage diabetes, overvægt og depression.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
