Kløende øjne, udslæt, åndenød og snot som flyder i en lind strøm fra næsen.
Den situation vil de fleste allergikere sikkert kunne genkende, når pollensæsonen rammer, eller hvis en kat kommer ind i rummet.
Allergi opstår, når immunforsvaret ved en fejl opfatter ufarlige stoffer, såkaldte allergener, som indtrængende fjender og derfor starter en kædereaktion for at forsvare sig mod disse ufarlige angribere.
B-cellerne i immunforsvaret vil danne en særlig type antistoffer kaldet IgE mod allergenerne, og det betyder, at resten af immuncellerne fremover straks vil genkende disse stoffer som indtrængende fjender, når de møder dem.
Immunforsvaret vil efterfølgende behandle disse stoffer på samme måde, som hvis det var en parasit, de var stødt på. Stofferne vil blive angrebet og forsøgt tilintetgjort med alle midler, selvom de er fuldstændig ufarlige.
På den måde er det faktisk immunforsvaret i sig selv, som er årsag til sygdommen. Immunterapi er den eneste type forebyggende behandling af allergi.
I øjeblikket sker der store gennembrud i brugen af immunterapi. En behandlingsform som går ud på at påvirke kroppens eget immunforsvar og på den måde ruste det bedre til at bekæmpe uheldbredelige sygdomme for eksempel kræft.
I forbindelse med allergi går terapien ud på at lære immunforsvaret at tolere de allergifremkaldende stoffer.
Langsom tilvænning til de ufarlige fjender
Professor på Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet Hans Jürgen Hoffmann har gennem en årrække forsket i udviklingen af immunterapi til patienter med allergi.
Han forklarer, hvordan immunterapi bruges i forbindelse med allergi:

»Man sprøjter simpelthen små doser af allergenet ind under huden på folk. Det gøres over tre til fem år, hvor man skal møde op og få indsprøjtningen, og hvor mængden af allergen langsomt øges. På den måde vænner immunforsvaret sig til at tolerere større og større doser af det stof, man er allergisk overfor,« forklarer han.
Denne metode virker ret godt, selvom den ikke fjerner allergien fuldstændig. Den øger bare immunforsvarets tolerance over for de allergifremkaldende stoffer.
En stor ulempe er dog, at behandlingen forløber over tre år, hvor patienterne skal møde op først en gang om ugen, og siden hver måned, for at få indsprøjtningerne.
Det er nødvendigt med 30-50 indsprøjtninger, før immunforsvaret har vænnet sig til allergenerne og holder op med at overreagere voldsomt på dem.
Efter hver indsprøjtning skal man typisk sidde og vente en times tid for at være sikker på, at man ikke får en voldsom allergisk reaktion, som for eksempel kan lamme åndedrætsorganerne.
»Det er de færreste mennesker, der har tid til det,« påpeger Hans Jürgen Hoffmann.
Indsprøjtning direkte i lymfeknuderne
Derfor arbejder han i øjeblikket med at udvikle en metode, hvor allergenerne sprøjtes direkte ind i lymfeknuderne.
Det kræver nemlig færre behandlinger og giver mindre risiko for allergiske overreaktioner.
Lymfeknuderne sidder forskellige steder i kroppen blandt andet under armene og i lysken. I knuderne modnes nogle af de hvide blodlegemer, som udgør kroppens immunforsvar.
»Vi tror, at når vi sprøjter allergenerne ind under huden, så transporterer cellerne noget af det til lymfeknuderne, hvor immunsystemet modnes. På den måde tilvænnes hele immunsystemet til de allergifremkaldende stoffer,« forklarer Hans Jürgen Hoffmann.

Når stofferne sprøjtes direkte ind der, hvor immunforsvaret dannes, skal der bruges meget mindre af stoffet og effekten af behandlingen er mere holdbar, viser forskning fra Universitet Zürich i Schweiz. Derudover er det kun nødvendigt at få indsprøjtningerne tre gange.
»Det gør behandlingen meget nemmere. Jeg drømmer om, at vi et stykke ude i fremtiden kan tage ud til skoler og teste børn for allergi og give de børn, som har allergi, de her injektioner,« siger Hans Jürgen Hoffmann.
Læger trænes i at stikke i lymfeknuderne
Hans Jürgen Hoffmann og hans forskerhold på Aarhus Universitetshospital har testet metoden med indsprøjtning direkte i lymfeknuderne på syv patienter i 2013-2014. Resultatet var, at behandlingen kan udføres, og at den har effekt.
Lige nu udføres et placebokontrolleret forsøg, der skal afklare, om fire injektioner over to år i lymfeknuderne giver bedre effekt end tre injektioner i løbet af to måneder.
Schweiziske forskere fra Zürich Universitet har desuden påvist, at behandlingen med allergener direkte i lymfeknuderne har minimum tre års effekt.
Hans Jürgen Hoffmann og hans kollegaer er i øjeblikket ved at uddanne et hold læger i at lave injektioner i lymfeknuderne.
»En lymfeknude er på størrelse med en bønne, og den bevæger sig rundt. Så man skal bruge ultralyd for at finde lymfeknuderne, og alligevel kan det være ret svært at ramme den med en nål,« fortæller Hans Jürgen Hoffmann.
Derfor skal et hold af læger oplæres i teknikken.
Efterfølgende er det planen at rekruttere 200 allergikere og undersøge, om oplæring i teknikken gør læger i stand til at behandle patienter med ILIT, så deres symptomer lindres i den efterfølgende allergisæson.