Allergi overfor kød – en historie om et sukkermolekyle, evolution og en lille flåt

Det lyder vanvittigt, at en meget lille flåt, kan udløse en allergi overfor kød hos et menneske. Det skal indrømmes, at historien er ret usædvanlig og rusker op i vores forståelse af allergi som fænomen. Det var for relativt nyligt, at læger fra USA efter et længere detektivarbejde fandt frem til denne konklusion (1).

Forhistorien var, at man observerede at nogle kræftpatienter, som fik behandling med lægemidlet Cetuximab, fik allergisk chok, som er en livstruende tilstand (2). Det mærkelige var dels, at de ofte fik det ved første behandling med Cetuximab; og dels, at der tilsyneladende var en stor geografisk variation i hyppigheden af disse bivirkninger.

Cetuximab er et antistof, der er opbygget af komponenter klonet fra både mennesker og mus. Lægerne fandt ud af, at de patienter, der var allergiske overfor Cetuximab, havde allergiantistoffer rettet imod sukkermolekylet Galactose-α 1,3-galactose (i det følgende alfa-gal), som sad på muse-komponenten af Cetuximab.

Alfa-gal molekylet findes vidt udbredt på proteiner og celledele i pattedyr (fx ko, gris, får og gnavere samt hvirvelløse dyr som fx insekter), fraset primater (mennesker og aber).

Allergiske reaktioner overfor Cetuximab var især hyppige i den sydøstlige del af USA, men hvorfor dette var tilfældet, og hvorfor så mange mennesker i netop det område tilsyneladende havde antistoffer imod alfa-gal var et stort mysterium på det tidspunkt.

Det er ikke kun Lone Star Tick flåten, der kan udløse kødallergi

I samme område havde man også observeret nogle mystiske allergiske reaktioner, der muligvis havde en sammenhæng med spisning af kød. Man fandt ud af, at disse patienter også havde antistoffer imod alfa-gal. Nogle af disse kødallergiske patienter rapporterede at være blevet bidt af flåter forud for debut af kødallergi.

Samme geografiske område har en høj forekomst af en bestemt type flåter (Lone Star Tick Amblyomma americanum). Den fortsatte udforskning af mysteriet konkluderede, at de kødallergiske reaktioner var forårsaget af allergisk reaktion imod alfa-gal, som patienterne var blevet allergiske imod efter bid fra flåterne, der har alfa-gal deres krop.

I dag ved vi også, at det ikke kun er Lone Star Tick flåten, der kan udløse kødallergi, men også andre typer flåter, som fx dem vi har i Danmark og Sverige.

Har du blodtype B, ser du ud til at være beskyttet mod kødallergien

Som en sjov detalje, kan man formode, at grunden til at vi mennesker (og aber) kan udvikle alfa-gal kødallergi er at vi på vores vej igennem evolutionen mistede det enzym, som danner alfa-gal, og dermed vores evne til at danne alfa-gal. Derfor har vi ikke alfa-gal i vores krop, og vores immunsystem kan derfor risikere at reagere imod alfa-gal med dannelse af antistoffer.

Derfor vil en organtransplantation fra en gris til et menneske også gå galt, organet vil blive afstødt, med mindre man manipulerer med den gris som skal donere organet. Det har man faktisk været klar over længe, og til organtransplantation kun brugt grise uden alfa-Gal.

Alfa-Gal historien handler på denne måde også om evolution og hvordan en dybere forståelse af sygdomme kan kræve tværfaglig tænkning.

Mennesker med gruppe B blodtype ser ud til at være beskyttet imod alfa-gal kødallergi, hvilket måske skyldes at gruppe B antigenet er et sukkermolekyle, der minder om alfa-gal og immunsystemet hos mennesker med blodtype B har måske vænnet sig til alfa-gal lignende molekyler.

De hvide blodlegemer skal have produceret antistoffer mod proteinet

Symptomerne ved alfa-gal kødeallergi er nældefeber (udbredt udslæt på huden), mavesymptomer, og i sværere tilfælde allergisk chok med lavt blodtryk, høj puls, koldsved, m.m.

Symptomerne kommer typisk 3-7 timer efter indtagelse af kød fra okse, svin eller lam, mens fjerkræ og fisk sædvanligvis ikke giver problemer. Der kan være symptomer overfor komælk og som et kuriosum, gelatine, der laves fra dyr, fx grise, og bruges i bl.a. vingummibamser.

Allergi overfor kød og alfa-Gal er meget lumsk, og - set ud fra vores konventionelle lægevidenskabelige synsvinkel - også ret overraskende. Allergi udløses af vores immunsystems såkaldte IgE antistoffer, som fødevareallergiske patienter danner specifikt rettet imod et bestemt protein i fødevaren.

For overhovedet, at kunne udvikle en allergisk reaktion, skal man have mødt dette protein og vores lymfocytter (hvide blodlegemer) skal efterfølgende have produceret disse specifikke IgE antistoffer imod det specifikke protein.

Personer med specifikke IgE antistoffer imod et fødevareprotein siges at være IgE sensibiliserede og i risiko for at udvikle allergisk reaktion, men det er vigtigt at vide, at langt fra alle IgE sensibiliserede er allergiske.

Vores forskergruppe har vist, at ca. 2% af den danske befolkning er IgE sensibiliserede imod alfa-gal og dermed i risikogruppen (3). Vi tror dog ikke på at ret mange af disse faktisk har allergi imod kød, men det ved vi principielt ikke med sikkerhed. Indtil videre må vi antage, at alfa-gal kødallergi er relativt sjældent.

Reaktionen kommer oftest 3-7 timer efter indtagelsen af kød

En fødevareallergisk reaktion udløses, når et bestemt protein fra den pågældende fødevare krydsbinder 2 IgE molekyler, som sidder fast på overfladen af bestemte immunceller (mastceller).

Normalt er det kun proteiner, der er store nok til at kunne krydsbinde 2 IgE molekyler på én gang, og derfor har man antaget, at IgE-antistoffer imod de meget mindre sukkermolekyler, som fx alfa-Gal, ikke burde give alvorlige allergiske reaktioner. Men det synes alligevel under visse omstændigheder at være tilfældet, som vi ser det ved alfa-Gal kødallergi.

Ligeså overraskende er det, at den allergiske reaktion ved kødallergi typisk kommer 3-7 timer efter indtagelsen af kød, hvilket for andre fødevareallergier oftest sker minutter efter indtagelse.

Det vil derfor i forhold til vores traditionelle opfattelse af allergi, som beskrevet i den store lægebog, tale imod at der er tale om en fødevareallergisk, hvis patienten ikke har spist noget flere timer forud for symptomerne. Det er nok især derfor, at det er svært for både læge og patient at komme frem til, at der er en sammenhæng imellem det at spise kød og symptomerne.

Udredning og diagnose er en specialistopgave

Desværre er allergi som fag nærmest afskaffet i det danske sundhedsvæsen, hvilket kan gøre det svært at implementere ny viden til gavn for patienter og læger. Heldigvis er der i det svenske sundhedssystem mere fokus på allergi og forskning i allergi. Her har man opdaget en del tilfælde af alfa-Gal kødallergi efter nyheden om betydningen af alfa-gal spredte sig fra USA (4).

I Danmark er der også rapporteret enkelte tilfælde af kødallergi overfor Alfa-Gal (5). Disse historier er ekstremt lærerige. Patienterne har ofte været igennem et langt og opslidende sygeforløb, hvor mange læger har forsøgt at finde ud af hvad de fejlede. Når diagnosen endelig stilles og ophør med kødspisning effektueres, bedres deres liv drastisk fysisk og mentalt.

Hvis der opstår mistanke om allergi imod kød (okse, gris, lam), så skal der tages en blodprøve og måling af IgE imod alfa-gal. Udredning og diagnose er efter min mening en specialistopgave. Alfa-gal kødallergi er potentielt livstruende og udover at undgå kødspisning, kan det være relevant at patienten altid har en adrenalinsprøjte med sig.

Vi ved ikke hvor mange, der har kødallergi i Danmark

Flåter er afhængige af, at der i naturen er dyr, som de kan de kan leve på. I Danmark vil det typisk være rådyr og gnavere, der er flåternes reservoir.

Bestanden af rådyr er steget kraftigt i de senere år, hvilket måske kan medføre en stigning i flåtbårne sygdomme som borreliose; og nu bør det også overvejes om kødallergi kan være i stigning som en konsekvens af den øgede bestand af rådyr og dermed flåter.

Der er brug for forskning i denne nye allergi-form. Mange spørgsmål presser sig på. Hvor mange har kødallergi i Danmark? Det ved vi reelt set intet om, og det faktum at Sverige finder flere tilfælde end os, kunne rejse mistanken, at vi måske ikke får diagnosticeret vores patienter.

Det er også et åbent spørgsmål, hvordan små sukkermolekyler kan udløse allergi via IgE-sensibilisering, når det normalt kun er proteiner, der kan? Kan lignende mekanismer gøre sig gældende for andre sygdomstilstande, fx episodisk nældefeber med ukendt årsag?

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.