Ny teknologi giver ofte både anledning til håb og frygt. Da toget blev opfundet, gav det tonsvis af nye muligheder. Men samtidig blev folk bange for teknologien, fordi det ændrede hele samfundet.
Det samme gælder for computeren. Da den blev tilgængelig for almindelige mennesker, åbnede det for en helt ny verden. Men mange frygtede også, at den ville tage deres jobs, eller at vi ville miste kontrollen til den.
Og neuroteknologi - avanceret hjernestyret teknologi - er ingen undtagelse. På den ene side kan vi for eksempel bruge hjernestyret teknologi til at lære mennesker med hjernesygdommen ALS at styre en robotarm med hjernen.
På den anden side giver teknologien også anledning til bekymringer. For måske vil vi en dag kunne ændre så meget i vores hjerner, at det indskrænker vores personlige frihed.
For eksempel er nogle forskere bekymrede for, at vi en dag vil kunne bruge hjerneteknologien til at ændre i kriminelles hjerner ufrivilligt.
Men så er det store spørgsmål: Skal vi forfølge alle de muligheder, neuroteknologi giver os? Skal vi for eksempel ændre i kriminelles hjerner, så de ikke begår forbrydelser?
Det spørgsmål bliver debatteret heftigt af etikere, og svaret kan du blive klogere på i denne særepisode af Videnskab.dk's hjernepodcast, Brainstorm, som er optaget live på Experimentarium foran en sal fuld af gymnasieelever.
På scenen har værterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen besøg af to forskere: Mads Rovsing Jochumsen, som er lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, og Jesper Ryberg, som er professor i etik og retsfilosofi på Roskilde Universitet.
Sammen med værterne reflekterer de over de etiske dilemmaer forbundet med neuroteknologi.
Du kan høre podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app, bare søg på ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
I fremtiden vil vi måske kunne ændre folks personlighed
Hvis man i fremtiden skulle ændre folks - for eksempel kriminelles - personlighed ved hjælp af neuroteknologi, snakker forskere lige nu om flere former for indgreb, der vil kunne bruges til formålet.
Først og fremmest vil man kunne give folk piller. Derudover vil man kunne påvirke hjernen udefra ved at stimulere den med magneter eller elektricitet. Det kaldes for transcranial magnetic stimulation.
Man kan også åbne hjernen og lave en såkaldt deep brain stimulation. Det er et indgreb, hvor man sætter elektroder ind i hjernen på folk, hvilket påvirker deres hjerneaktivitet. Men er det etisk forsvarligt?
Det kan du høre mere om i denne særepisode af Brainstorm.
I episoden kan du også blive klogere på:
- Om det er realistisk, at vi i fremtiden kan ændre kriminelles hjerner, så de ikke længere begår kriminalitet.
- Om vi vil kunne risikere at skrue på det forkerte ved kriminelles personlighed, når vi ændrer i den.
- Hvad en gammel Nokia-telefon har at gøre med hjernestyret taleteknologi.
