Man skal ikke lede længe, før man støder på oplysninger om vigtigheden af at spise en sund og velafbalanceret kost. Gode spisevaner såsom at huske morgenmaden og spise frugt og grøntsager er sunde for kroppen. Men hvordan påvirker maden, hvordan vi tænker?
Et amerikansk studie viste for nylig, at gratis morgenmad til økonomisk ringere stillede elever kan føre til forbedrede præstationer i matematik, læsning og naturfag. Forbedringerne relaterede til bedre kostvaner og ikke til længere tid tilbragt på skolen.
Resultaterne understøtter anden forskning, som også fandt en forbindelse mellem god ernæring og bedre karakterer i skolen.
Derfor gør ernæring en forskel
Kognition, som er måden vi overvejer, husker og bruger information, er en vigtig del af indlæringen. For at kunne lære matematik eller lære at læse er vi nødt til at være opmærksomme, kunne fastholde tanker og skifte mellem forskellige oplysninger. Forskningen har påvist, at mad - især morgenmad - kan have en indflydelse på, hvor godt vi er i stand til at udøve disse kognitive opgaver.
En britisk undersøgelse fra 2012 af 1.386 børn og unge i alderen seks til 16 år viste, at de børn og unge, som havde spist morgenmad, klarede sig bedre ved prøver, der testede deres hukommelse og koncentration, end de børn, der ikke havde spist morgenmad.
Men yderligere forskning har vist, at det ikke er ligemeget hvad vi spiser. Det glykæmiske indeks, der fortæller hvor hurtigt kulhydraterne i maden bliver brugt i kroppen, har vist sig at påvirke den kognitive præstation.
Når børn og unge spiser mad med et lavt glykæmisk indeks som for eksempel havregryn, der nedbrydes og optages langsommere, er de mere koncentrede og husker bedre, end hvis de spiste mad med et højt glykæmisk indeks som for eksempel et morgenmadsprodukt med chokolade.
Når det gælder karaktererne i skolen, mener nogle forskere, at hukommelses- og koncentrationsevnen er særligt vigtige for indlæringen, og det er kognitive processer, som ser ud til at være påvirkede af, hvad vi spiser.
Forskningsresultaterne er ikke entydige
Men forholdet mellem mad og præstation er ikke helt ligetil.
I 2014 undersøgte mine kollegaer og jeg effekten af en gratis morgenmadsordning på skoler i Storbritannien. Nogle lærere mente, at børnene var bedre til at koncentrere sig i timerne, når de havde spist morgenmad på skolen, men andre havde ikke bemærket en forskel. Tilsvarende er det heller ikke alle undersøgelser, som finder, at maden har en effekt på den kognitive præstation eller på karaktererne.
I en undersøgelse i 2012 målte man børn og unges kognitive præstationer, både efter at de havde spist morgenmad, og efter at de ingen morgenmad havde fået. Resultaterne viste, at morgenmaden ingen indflydelse havde på, hvor godt de klarede sig i de kognitive tests.
(Foto:Shutterstock)
Alle de, som deltog i undersøgelsen, spiste normalt morgenmad - så at springe over en enkelt dag er måske ikke nok til at have en indvirkning på deres kognitive præstation.
Men en anden undersøgelse har vist, at børn og unge, som allerede er dårligt ernærede, kan have en dårligere kognitiv præstation, hvis de springer morgenmaden over bare en enkelt dag. Så morgenmadens indvirkning afhænger af, hvor velnærede børnene er i forvejen.
I forhold til karaktererne er resultaterne også blandede. En amerikansk undersøgelse fra 2002 fandt forbedringer i børnenes ernæring seks måneder efter indførelsen af en gratis morgenmadsordning.
Børn og unges matematikkarakterer blev bedre, men der var ingen ændring i karaktererne for læsning, samfundsfag og naturfag. En anden undersøgelse har vist, at morgenmad på skolerne ikke havde nogen indflydelse på børnenes læse- og talforståelse.
Så endnu en medvirkende faktor i forholdet mellem mad og karakterer er, hvilken type opgave eller lektier børnene bliver bedt om at udføre. Teorien understøttes af resultaterne fra studier, der fandt, at morgenmad måske kan hjælpe børn til præstere bedre i sværere opgaver.
Noget at tygge på
Forbindelsen mellem mad og karakterer er kompliceret. Når vi ser på den forskel, maden kan have på børn og unges præstation i skolen, er det vigtigt nøje at overveje en række faktorer, som for eksempel hvad børnene spiser, deres sædvanlige kostvaner, og hvilken type opgave de skal lave.
Man kan ikke bare sige, at ved at give børnene noget mad får man dem til at klare sig bedre i skolen. Men der er evidens for, at madordninger måske kan hjælpe - især børn der er ringere økonomisk stillede. Det virker lovende for dem, der arbejder hårdt for at hjælpe børn til at opnå de bedste resultater i løbet af deres skolegang, men det er også stof til eftertanke.
Skolemad er kun tilgængelig for børnene 75 procent af året (i Storbritannien, red.), og mange får ikke en velafbalanceret kost i skoleferierne. Spørgsmålet er stadig, hvordan børnenes kostvaner på forskellige tidspunkter af året påvirker, hvor godt de klarer sig i skolen, og om bedre kostvaner i skoleferierne kan mindske sommerens tab af indlæring.
Pam Graham har modtaget støtte fra Kellogg's, Blackpool Council og Economic & Social Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
