I et forsøg blev 54 franske vinkendere bedt om at beskrive to vine - en rød og en hvid - med deres egne ord.
Og vinkenderne gav de to vine vidt forskellige ord med på vejen - rødvinen blev beskrevet som dyb og krydret med noter af solbær, tobak og chokolade, mens hvidvinen var frisk, sprød og blomsteragtig med noter af abrikos og græs.
Ingen forskel på rødvin og hvidvin
De vinglade mennesker vidste bare ikke, at de var med i et udspekuleret forsøg, og at de i virkeligheden havde smagt på den samme hvidvin. Det ene glas havde blot fået tilsat nogle dråber rødt farvestof - vel at mærke farvestof, der hverken kunne smages eller lugtes.
Ikke en eneste af vinspecialisterne kunne smage, at der var tale om den samme vin, eller at den farvede vin i virkeligheden var en hvidvin. Over en bred kam beskrev de den med udtryk, som typisk anvendes til at beskrive rødvine.
Vores forventninger afgør smagen
Forskeren og vinbonden Frédéric Brochet fra institut for ønologi (studiet af vin) på universitetet i Bordeaux i Frankrig havde udtænkt forsøget, der blev udført i 2001. Det skulle vise sig, hvor vigtig vores forhåndsviden og forventninger er, når vi smager på noget.
Og Frédéric Brochet var ikke færdig med at afsløre sine vinkyndige kollegers beslutningsgrundlag. I næste omgang fik 57 forsøgspersoner at vide, at de skulle smage to forskellige vine.
Først blev de præsenteret for en ydmyg hverdagsvin (vin de table), og en uge efter fik de lov til at smage på en fornem årgangsvin (grand cru classé). I begge tilfælde blev de bedt om at beskrive vinene med deres egne ord.
Vidt forskellige vine var den samme
Den dyre vin blev beskrevet med positive ord som glimrende, afrundet, fuld af smag og behagelig. Den billige var angiveligt simpel, flygtig og ubalanceret i smagen.
I virkeligheden var det den samme, gennemsnitlige Bordeaux-vin, Frédéric Brochet havde serveret for sine gæster.
Forsøgene røber, at vores oplevelser aldrig er objektive, men afhænger af en lang række omstændigheder.
Når vi skal bedømme smagen af en vin, gør vi det ikke bare ud fra summen af vores sanseindtryk. Vi er også påvirket af forventninger og erindringer, omgivelserne og den sociale situation. Vi bliver narret af vores hjerne.
