Kan man dø af skræk?
Flere læsere er bekymrede for, om en ordentlig forskrækkelse kan ende med at tage livet af dem.
Kan man dø af skræk

Skræk, chok, skræmt, slagtilfælde. Kært barn har mange navne. (Foto: Shutterstock)

For 210 år siden døde Danmarks mest særegne konge til dato: Christian 7. var kendt som den skizofrene konge, der med sin elskerinde 'Støvlet-Cathrine' turnerede rundt på byens værtshuse og bordeller. Han holdt sig hverken tilbage for et godt slagsmål eller for at masturbere i offentligheden.

Sådan en mand sover naturligvis ikke stille ind.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Således kunne man i aviserne læse, at kongen var død 13. marts 1808 – ikke af skørbug, syfilis eller spedalskhed, men af skræk. Af skræk, tænker du? Kan man det? Det samme tænkte vores læser Frederik.

»Alle kender nok det at blive forskrækket, og flere anvender udtrykket: ’Jeg var ved at dø af skræk’. Men kan man egentlig det – altså dø af skræk?« skriver han i en mail til Spørg Videnskaben.

Og faktisk er Frederik langt fra den eneste, der har siddet med netop denne undren. Spørg Videnskaben har tidligere modtaget samme spørgsmål fra hele tre andre læsere.

Tyv skræmte ældre dame til døde

De bekymrede søstre Josefine og Mie skriver eksempelvis til Spørg Videnskaben, at de engang har læst, at to mennesker døde af skræk i Indien under en edderkoppeinvasion.

»Er der andre eksempler på det, og skal man være bange for at dø af skræk?« skriver søstrene i deres mail.

Lad os lige starte med at slå fast: Hvis Frederik, Josefine og Mie er unge, sunde og raske, behøver de ikke være nervøse for, at en forskrækkelse slår dem ihjel. Dén del vender vi tilbage til.

Når det er sagt, er eksemplerne på chok-døde ikke svære at grave op. I 2009 fik en amerikansk tyv eksempelvis livsvarigt fængsel for at skræmme en ældre kvinde til døde.

Og i 2017 viste en obduktion af 12 rhesusaber i Indien ifølge dyrlægerne, at aberne var døde af skræk, da de hørte brølet fra en tiger.

Kan man dø af skræk

Dyrlægerne mente, at det var chokket over at høre et tigerbrøl, der udløste hjertestop hos 12 rhesusaber i Indien i 2017. (Screendump fra Ritzau/SWNS-video)

Spørgsmålet er naturligvis, om det i nogle af tilfældene rent faktisk var chok, der udløste det fatale endeligt.

Kongen døde af et slagtilfælde

Vi vender lige for en kort stund tilbage til kong Christian 7. Angiveligt skulle kongen være død af chokket over at se fransk-spanske tropper marchere ind i landet. Kongen mistolkede styrkerne for at være fjendtlige, alt i mens der i virkeligheden var tale om hjælpetropper, som skulle assistere i krig mod Sverige.

Christian den syvende
  • Christian 7. var konge af Danmark og Norge, samt hertug af Slesvig og Holsten fra 1766 til 1808.
  • Han tilhørte den oldenborgske slægt og havde som valgsprog: 'I kærlighed til fædrelandet skal jeg søge min hæder'.
  • Han blev konge allerede som 16-årig og kort derefter gift med sin kusine Caroline Mathilde af England.

Sandheden er, at kongen døde af et slagtilfælde.

I bogen 'Hvad døde de kongelige af?' forklarer retsmediciner Jørgen Lange Thomsen, at efterfølgende obduktion af kongen har afsløret, at blodkarrene i hovedet var fyldt med blod, alt imens alle øvrige organer var sunde.

Du kan læse mere om bogen i artiklen 'Retsmediciner: Svend Tveskæg gav arvelig sygdom videre til en række danske konger'.

Symptomer tyder på hjerneblødning

Jørgen Lange Thomsen skriver videre, at slagtilfælde – det danske ord for en sygdom, der sætter pludseligt ind – oftest skyldes blodpropper i hjernepulsårerne, men i nogle tilfælde også kan skyldes blødning, fordi der går hul på en pulsåre i hjernen.

Ifølge retsmedicineren behøver man ikke at dø af et slagtilfælde, selvom det vil ofte være udfaldet ved en blødning. Mennesker med højt blodtryk og åreforkalkning er særligt udsatte for blødning.

»De beskrevne symptomer i tilslutning til kongens dødsfald kan både skyldes blodprop og hjerneblødning. Det hurtige forløb og obduktionserklæringens ordlyd tyder [dog] mest på blødning,« skriver Jørgen Lange Thomsen.

Han tilføjer, at han ikke har tilstrækkelig viden til at vurdere, om Christian 7. havde højt blodtryk, men at det ikke er unormalt hos spinkle, magre personer som den danske konge.

Christian den syvende konge danmark norge

Maleri af Christian 7. omkring hans kroningsdag. (Foto: Wikimedia Commons / Peder Als)

Folk døde af 'mundklemme' og 'brændevinssygdom'

I virkeligheden er der dog bare tale om et definitionsspørgsmål. Når man før i tiden sagde, at kongen døde af skræk, skyldtes det selvfølgelig ikke, at man ønskede at vildlede eller fejlinformere befolkningen.

Forklaringen ligger i, at man ikke havde den samme viden om kroppens anatomi, som vi har i dag, forklarer lektor Adam Benchard, som arbejder ved Medicinsk Museion og forsker i vores medicinske kulturarv.

Diagnosen slagtilfælde eksisterede godt nok i starten af 1800-tallet, men var ikke udbredt. Til gengæld brugte man andre, skal vi sige interessante, dødsårsager.

I Statistisk Aarbogs optegnelser over den danske bybefolkning 1893-98, kan man for eksempel læse, hvordan to uheldige individer i 1893 døde af 'forsnævring af urinrøret' (en tilstand, som i dag kan behandles og kun giver beskedne gener), mens 22 personer samme år døde af 'mundklemme' (går i dag under navnet stivkrampe).

Man kan også finde diagnoser som 'drankergalskab', 'brændevinssygdom' og 'blodgang' (i dag kendt som dysenteri). Du kan gå på opdagelse i optegnelserne her.

Diagnoser ændrer navne
  • I bogen ’Ve og velfærd – læger, sundhed og samfund gennem 200 år’ skriver professor i historie Kurt Jacobsen og hans medforfatter journalist Klaus Larsen, at allerede den ældste lægeinstruks for Frederiksberg Hospital i 1756 pålagde lægerne at føre omhyggelige patientjournaler.
  • Til gengæld, skriver de, kendes mange af diagnoserne ikke i dag, mens andre har fået nye, specialiserede navne. Hvor præcise diagnoserne var, er også svært at fastslå, da der hverken findes røntgenbilleder, laboratorieprøver eller skanningssvar fra dengang.
  • Desuden, påpeger Adam Benchard fra Medicinsk Museion, har medicinske kategorier også ændret status. »Før i tiden var man mindre rigide og havde mindre fokus på dokumenterbar ensartethed,« lyder det fra lektoren.

'Skræmt' brugt som dødsårsag i England

Efter at have gravet lidt i arkiverne finder Adam Bencard frem til en statistisk optegnelse fra 1600-tallet i England, som faktisk opgiver ’skræmt’ som dødsårsag.

I 1660 var det ifølge disse registreringer den ulykkelige udgang for ni mennesker. Samme kilde angiver, at en del mennesker hvert år døde af 'sløvhed', mens 10-12 mennesker døde af 'sorg', og et sted mellem 2 og 20 mennesker døde af 'sindssyge'. Et enkelt dødsfald blev i 1648 tilskrevet 'kløe'.

Da Christian 7. døde, havde man endnu ikke redskaber til at beskrive et hjertetilfælde eller en hjerneblødning som underliggende biologisk årsag for dødsfaldet, påpeger Adam Benchard.

»Den slags beskrivelser er afhængige af tiden, de optræder i, og i dag ville vi kalde det noget andet. Vores beskrivelser af kroppen flytter sig hele tiden. Det kan sagtens være, at vi om 50 år kigger tilbage og griner af, at vi kaldte det 'hjerteslag' og 'slagtilfælde',« siger han.

Kraftig forskrækkelse belaster hjertet

Men selvom en læge i dag ikke vil fastsætte dødsårsagen som 'skræk' eller 'chok', kan man godt sige, at det kan være den udløsende faktor, lyder det fra hjertelæge Gunnar Gislason.

En kraftig forskrækkelse udløser nemlig en kaskade af stressreaktioner i kroppen, hvilket vi som så meget andet kan takke evolutionen for, fortæller lægen. Denne reaktion er mere populært kendt under betegnelsen 'fight- or flight' – på dansk: kæmp eller flygt – og den var nyttig, dengang mennesket levede på savannen og hurtigt skulle beslutte, om han stod overfor et byttedyr, eller om han selv var et.

Kæmp – eller flygt
  • Faresignaler sætter næsten øjeblikkeligt kroppen i en stresstilstand, som den reagerer hurtigt på. Responsen udløses af hjernen, som via det sympatiske nervesystem sender besked til binyrerne om at udskille stresshormonerne adrenalin og noradrenalin. Det sympatiske nervesystem er den del af nervesystemet, som gør det muligt for kroppen at reagere hurtigt og målrettet på fare.
  • Hormonerne bliver ført med blodet rundt i hele kroppen og får blandt andet puls og åndedræt til at stige. Derudover stopper fordøjelsen, og store mængder blod ledes ud til musklerne. Samtidig nedbryder stofskiftet glukose og fedt, så musklerne kan yde mest muligt.
  • Selvom stressresponsen er nyttig i en kritisk situation, belaster den også kroppen voldsomt. Hjertet er særligt følsomt over for de store mængder adrenalin, som kan få hjerterytmen ud af kontrol.

Kilde: Gunnar Gislasson

»Når man bliver bange eller skal frygte noget, får man en respons, hvor niveauet af stresshormoner, puls og blodtryk stiger. Og det er i sig selv en belastning for hjertet,« fortæller Gunnar Gislason, som er professor i kardiologi og forskningschef hos Hjerteforeningen.

Belastningen kan føre til hjerterytmeforstyrrelser, som i værste fald kan føre til hjertestop, eller blodtryksstigningen kan belaste hjertet så meget, at det udløser en blodprop eller blødning i hjernen.

Chok rammer svagelige hårdest

Ligesom Jørgen Lange Thomsen understreger Gunnar Gislason dog, at han taler om mennesker, som er svækkede i forvejen. Han har svært ved at forestille sig, at et ungt, rask menneskes hjerte skulle kunne belastes over evne udelukkende på baggrund af en voldsom forskrækkelse.

»Oftest har man haft en længerevarende blodtryksforhøjelse eller åreforkalkning først, og det vil jeg gætte på, at kong Christian også har haft,« siger lægen.

Han fortæller, at der tidligere er udført forskning, som viste en tredobling i forekomsten af blodpropper hos mænd i forbindelse med kampe under VM i fodbold 2006. Hos kvinder var der tale om en fordobling.

»Men igen er det især personer, som i forvejen er udsatte. Det er ikke sådan, at man så skal lade være med at se fodbold, for der er mange ting i tilværelsen, der kan give den slags udslag, og vi skal selvfølgelig ikke leve vores liv pakket ind i bomuld. Men det er værd at tænke over sine risikofaktorer,« slutter han.

Tak for spørgsmålet!

Spørg Videnskaben siger tak for spørgsmålet og håber, at Frederik, Josefine og Mie kan sove lidt mere trygt i nat. Der er en T-shirt på vej for den gode undren.

Går du også og undrer dig over noget i hverdagen, så skynd dig at skrive ind til sv@videnskab.dk - så kan det være dig, der bliver den heldige ejer af en flot abe-T-shirt!

 

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.