Hvorfor er klovne så uhyggelige?

Bemærk, artiklen blev udgivet på Videnskab.dk i oktober 2016.

Skrækindjagende klovne har i flere måneder i 2016 terroriseret indbyggerne i mindst 10 forskellige amerikanske delstater.

Klovnen har efter sigende forsøgt at lokke børn og kvinder med sig langt ind i skovene. Bevæbnet med knive og macheter har de angiveligt jagtet adskillige personer, og deres truende adfærd har skræmt flere bilister.

Desuden er de skræmmende klovne blevet spottet på kirkegårde og på øde landeveje midt om natten.

Ikke første gang, USA har oplevet uhyggelige klovne

Det er ikke første gang, USA har oplevet en bølge af skrækindjagende klovnehændelser.

I 1980’erne fandt uhyggeligt lignende begivenheder sted i Boston-området.

Efterfølgende døbte kryptozoologen Loren Coleman, som beskæftiger sig med mytologiske eller uddøde dyr som Bigfoot og Loch Ness-uhyret, fænomenet 'The Phantom Clown Theory'.

LÆS OGSÅ: Efter DNA-undersøgelse: Loch Ness-uhyret er måske bare en stor ål

Hun tilskrev massehysteri den hastige spredning af klovehændelser (som regel blev fænomenet udløst af hændelser, der kun blev bevidnet af børn).

Det er umuligt at afgøre, om hændelserne er unoder, drengestrenger, eller om det er ægte klovneri, der er røget ud i ekstremerne.

Ikke desto mindre synes gerningsmændene at udnytte vores gamle had-kærlighedsforhold til klovne og den fundamentale skræk og rædsel, som mange børn og en hel del voksne oplever i klovnenes nærvær.

LÆS OGSÅ: Derfor er robotter og klovne så uhyggelige

Kun ganske få børn kan lide klovne

Et britisk studie afslørede i 2008, at kun ganske få børn faktisk bryder sig om klovne.

Studie konkluderede også, at det absolut ikke er med til at skabe en omsorgsfuld stemning, når vi pynter hospitalernes børneafdelinger med billeder af klovne; faktisk lige det modsatte.

Så det er egentlig ikke så mærkeligt, at mange mennesker nærer afsky over for Ronald McDonald.

Jeg er psykolog og interesseret i at finde ud af, hvorfor klovne har en så foruroligende effekt på os.

Tidligere på året publicerede jeg i samarbejde med en af mine studerende, Sara Koehnke, et studie i tidsskriftet New Ideas in Psychology kaldet ’On the Nature of Creepiness’

Selvom studiet ikke specifikt granskede, hvorfor klovne forekommer så skræmmende, kan mange af vores fund bruges til at forklare dette fascinerende fænomen.

LÆS OSÅ: Spøgelseshus i Vejle skræmmer livet af forsøgspersoner

Klovnen og narren tillod os at afreagere

Klovnelignende væsner har eksisteret i flere tusind år.

Narren og klovnen har historisk set været et redskab brugt til satire og til at gøre nar ad magtfulde mennesker.

De fungerede som en slags sikkerhedsventil, så folket kunne afreagere.

De havde en ganske ualmindelig ytringsfrihed, så længe deres underholdningsværdi opvejede det ubehag, som de forårsagede for deres overstående.

Narren og andre latterlige personer går mindst tilbage til det gamle Egypten, og det engelske ord 'clown' dukkede op engang i 1500-tallet, da Shakespeare brugte udtrykket til at beskrive tåbelige karakterer i adskillige af sine skuespil.

Den velkendte cirkusklovn med malet ansigt, paryk og overdimensioneret tøj opstod i det 19. århundrede og har kun ændret sig meget lidt i de forløbne 150 år.

LÆS OGSÅ: Horror-spil er mere skræmmende end gyserfilm

Seriemorderen John Wayne Gacy optrådte som klovn

Heller ikke fremstillingen af den onde klovn er noget nyt.

Tidligere på året udgav forfatteren Benjamin Radford bogen 'Bad Clowns', hvor han skildrer klovnens historiske udvikling til et uforudsigeligt og truende væsen.

Den uhyggelige klovn kom virkelig til sin ret, efter at seriemorderen John Wayne Gacy blev pågrebet.

Gacy optrådte til børnefødselsdagsfester som 'Pogo the Clown' og malede også jævnligt billeder af klovne.

Da myndighederne opdagede, at han havde dræbt mindst 33 mennesker og begravet de fleste af dem i krybekælderen i sit hjem i en forstad til Chicago, blev forbindelsen mellem klovne og farlig psykopatisk adfærd for evigt fikseret i amerikanernes kollektive underbevidsthed.

LÆS OGSÅ: Derfor er musikken til gyserfilm så skræmmende

Filmindustrien udnytter vores ambivalens

Efter John Wayne Gacy begyndte filmindustrien i Hollywood at udnytte vores dybtliggende ambivalens overfor klovne gennem en kampagne med klovnene som skrækindjagende fokus, og det viser ikke tegn på at være ved at gå af mode.

Pennywise, klovnen fra Stephen King-filmen fra 1990 'It' er måske nok den mest uhyggelige filmklovn.

Men der er også ‘Killer Klowns from Outer Space’ (1988), den skræmmende klovnedukke under sengen i ‘Poltergeist’ (1982), zombieklovnen i 'Zombieland' (2009) og den seneste morderiske klovn i ‘All Hallow’s Eve’ (2013).

Psykologien kan dog hjælpe med at forklare, hvorfor klovnene, der normalt blot leverer vittigheder og drengestreger, ofte ender med at sende kuldegysninger ned ad ryggen på os i stedet.

LÆS OGSÅ: Videnskabs-TV: Hvorfor er zombier og vampyrer så uhyggelige?

Foretog empirisk studie om uhyggefornemmelsen

Min forskning var det første empiriske studie omhandlende denne uhyggefornemmelse, og jeg mener, at denne fornemmelse kan have noget at gøre med uvished, om ikke rigtig at være sikker på, hvordan vi skal reagere på en person eller en situation.

Vi rekrutterede 1.341 frivillige forsøgsdeltagere i alderen 18 til 77 år til at udfylde en online-spørgeundersøgelse.

• I den første del af undersøgelsen bedømte vores deltagere sandsynligheden for, at en hypotetisk ‘uhyggelig person’ ville udstille 44 forskellige adfærdsformer, såsom usædvanlig øjenkontakt, eller fysiske egenskaber, som eksempelvis synlige tatoveringer.
• I den anden del af undersøgelsen bedømte deltagerne, hvor 'uhyggelige' 21 forskellige erhverv forekom.
• I den tredje del af undersøgelsen skulle de ganske enkelt nævne to hobbyer, som, de syntes, forekom 'uhyggelige'.
• I undersøgelsens afsluttende del skulle deltagerne svare på, hvor enige de var i 15 udsagn omhandlende uhyggelige menneskers natur.

Resultaterne indikerer, at de mennesker, vi opfatter som uhyggelige, er langt mere tilbøjelige til at være mænd end kvinder (langt de fleste klovne er også mænd).

LÆS OGSÅ: Film-psykopaterne der kommer skræmmende tæt på virkeligheden

Uforudsigeligheden er afgørende

Uforudsigelighed er en afgørende komponent, og usædvanlig øjenkontaktmønstre og anden nonverbal adfærd får virkelig alarmklokkerne til at ringe.

Usædvanlige eller mærkværdige fysiske karakteristika som udstående øjne, et mærkeligt smil eller uforholdsmæssigt lange fingre får ikke i sig selv os til at opfatte en person som uhyggelig.

Men tilstedeværelsen af mærkværdige fysiske egenskaber kan forstærke andre skræmmende tendenser, som personen måske udviser, eksempelvis vedvarende at styre samtalen mod ejendommelige seksuelle emner eller måske en modvilje mod at forstå reglerne om at bringe krybdyr med ind på kontoret.

LÆS OGSÅ: Derfor elsker vi gys og gru

Klovnene strøg helt til toppen over uhyggelige erhverv

Og da vi bad folk om at rangordne de forskellige erhverv, efter hvor uhyggelige de forekom, strøg klovnene ikke overraskende helt til toppen.

Fundene er i overensstemmelse med min teori om, at uhyggefornemmelsen er en respons på uvisheden om en eventuel trussel.

Det vil for eksempel forekomme både uhøfligt og mærkværdigt, hvis vi flygter midt i en samtale med en person, der har en uhyggelig udstråling, men som rent faktisk er uskadelig. På samme tid kan det være farligt, hvis vi ignorerer vores intuition, og personen i virkeligheden udgør en trussel.

Denne ambivalens betyder, at vi fastholdes i en meget ubehagelig situation.

Måske er det en adaptiv reaktion: En tilpasningsdygtighed som mennesket har udviklet; en måde at være årvågen i en situation, som muligvis er farlig.

Hvorfor vækker klovne vores årvågenhed?

I lyset af vores undersøgelsesresultater er det ikke overraskende, at vi finder klovnene skræmmende.

Rami Nader er en canadisk psykolog, der studerer coulrofobi, en irrationel og overdrevet frygt for klovne.

Nader mener, at klovnefobien er næret af det faktum, at klovne er iført makeup og forklædninger, der skjuler deres sande identitet og følelser.

Dette er helt i overensstemmelse med min hypotese om, at det er klovnenes iboende tvetydighed, der gør dem skræmmende.

De virker lykkelige, men er de det virkelig? Og de er drilagtige, så vi konstant er på vagt.

LÆS OGSÅ: Vores DNA elsker gyserfilm

Vi ved aldrig, hvor vi har klovnen

Når vi interagerer med en klovn, kan vi aldrig vide, om vi får smidt en flødeskumskage i hovedet eller bliver offer for endnu en ydmygende narrestreg.

Klovnens yderst usædvanlige fysiske egenskaber (parykken, den store røde næse, makeuppen, den besynderlige beklædning) forstørrer yderligere usikkerheden om, hvad klovnen kan finde på.

Der er mange andre mennesker, der forekommer uhyggelige (folk, der udstopper døde dyr, og bedemænd lå højt på vores rangstige over uhyggelige erhverv).

Men de har noget at skulle nå, hvis de skal vælte klovnene af førstepladsen.

De skal så at sige følge i meget store fodspor.

Frank T. McAndrew hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

LÆS OGSÅ: Menneske-robot trigger din psyke

LÆS OGSÅ: Westworld: Vi har fået sympati med robotterne, mener forsker