Kan forbedret tarmflora helbrede en syg lever?

Leveren og tarmen er bedste venner – de ligger klods op ad hinanden, de hjælpes ad med fordøjelsen og påvirker hinanden på godt og ondt. Når begge organer har det godt, er venskabet harmonisk.

Men får man en syg lever, kan den forstyrre tarmfloraen og give en utæt tarm. Den forstyrrede tarmflora sender til gengæld betændelsesprodukter til leveren, som forværrer leversygdommen. En ond cirkel er startet.

Spørgsmålet, som optager mange forskere, blandt andet os på Odense Universitetshospital, er derfor, om man kan bryde den onde cirkel, og behandle leversygdom ved at genoprette en sund tarmflora?

Det skal vi forskere på Center for Leverforskning, Odense Universitetshospital, undersøge nærmere i et stort forsøg, som er støttet af EU’s forskningsprogram Horizon2020 – før vi kommer til selve forsøget, skal vi dog først et smut forbi tarmfloraen.

38 trillioner permanente gæster i din tarm

Du tænker måske ikke over din tarmflora til daglig. Men den tænker på dig! Tarmfloraen, dit mikrobiom, består af bakterier, virus og svampe og sammensætningen af netop den enkeltes tarmflora bestemmes allerede i det tidlige liv og påvirkes af det miljø, vi vokser op i.

Man ved, at bakterierne i tarmen spiller en vigtig rolle for dit immunforsvar og måske endda kan påvirke risikoen for kroniske sygdomme. Derudover udvinder din tarmflora ernæring, vitaminer og signalstoffer fra kosten, som du har brug for.

Et godt venskab mellem værten – dig – og tarmens beboere – mikrobiomet – er nødvendigt. Brydes det, kan det have store konsekvenser for dig og dit helbred. Dette ses eksempelvis ved kroniske leversygdomme, hvor bakterieprodukter fra tarmen via portåren flyder over i leveren, og får den syge lever til at blive endnu mere syg (se figur herunder).

Leveren modtager nemlig alt blodet fra tarmene gennem portåren, hvorfor den er meget påvirkelig af de 38 trillioner bakterier i din tarmflora. Man taler i videnskabelige sammenhænge om en tarm-lever akse.

Leveren og tarmfloraen påvirker hinanden

Mennesker med kronisk leversygdom, eksempelvis alkoholrelateret skrumpelever, har en ændret tarmflora sammenlignet med lever-raske mennesker. Der er færre gavnlige bakterier og en nedsat artsrigdom af mikrobiomet.

Samtidig ved man, at skrumpelever får blodtrykket i portåren til at stige, hvilket giver en utæt tarm.

Er tarmen utæt, fungerer den dårligt som barriere, hvorfor der flyder bakterieprodukter fra tarm til lever. Dette forværres af, at den ændrede tarmflora hos mennesker med kronisk leversygdom formentlig frigiver skadelige stoffer, der gør leveren yderligere irriteret.

Irritationen, eller leverbetændelse, giver arvæv og fedtophobning i leveren og medvirker altså til, at leveren bliver endnu sygere, end den var i forvejen.

En klassisk ond cirkel er begyndt.

Stort fokus på samspillet mellem lever og tarmflora

Mennesker med kronisk leversygdom har brug for mere og bedre ernæring end raske – da slimhinden i tarmen fungerer skidt på grund af forhøjet blodtryk i portåre-kredsløbet, og kroppen forbrænder æggehvidestof (protein) for at kompensere for leverens nedsatte funktion.

Der er altså flere gode grunde til at kigge på tarmen, når leveren er syg. Både med hensyn til ernæring og for at rette op på den ubalance, der er i tarmfloraen.

Flere internationale studier har kastet et blik på samspillet mellem tarm og lever (se f.eks. her, her og her), og vi forskere på Odense Universitetshospital er som nævnt også ved at undersøge, om man kan påvirke denne akse i situationer, hvor leveren er syg.

Inden vi når til den del, må vi kaste et blik på probiotika.

Probiotika kan ændre vores tarmflora

Probiotika er fællesbetegnelsen for en gruppe kosttilskud med indhold af bakterier, der menes at gavne vores tarmflora. Eksempelvis mælkesyrebakterier, også kaldet Lactobacillus.

Grunden til, at vi som forskere interesserer os for probiotika, skyldes, at studier med probiotika har vist, at man kan ændre på vores tarmflora og derved hjælpe mennesker med leverrelateret sygdom, forhøjet blodtryk i portåren og leverrelateret hjernepåvirkning (leverkoma).

Visse probiotika har den fordel, at bakterierne kan starte en gæringsproces. Hvis man eksempelvis tilsætter mælkesyrebakterier til havredrik, vil de gære havredrikken (uden der bliver dannet alkohol som ved ‘klassisk’ gæring – læs mere om klassisk gæring i boksen under artiklen).

Samspillet mellem mælkesyrebakterierne og havredrikken skaber nogle gavnlige gæringsprodukter – såvel for os som bakterierne.

Havredrikken vil i sådan et tilfælde være omdannet fra havre til præbiotika – hvilket er mælkesyrebakteriernes madpakke. Madpakken hjælper dem med at overleve, og hjælper os med at få flere af de gavnlige mælkesyrebakterier (læs mere om pro-, præ- og synbiotika i boksen under artiklen).

Derudover ved vi, at visse mælkesyrebakterier, eksempelvis Lactobacillus Plantarum, selv producerer gavnlige stoffer nede i vores tarm, og fortsætter også gæringen i tarmen, hvilket gavner tarmfloraen yderligere.

Kan probiotika, havre og gæring hjælpe en syg lever?

På Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital er vi derfor i fuld sving med at give probiotika og gæret havre til mennesker med alkoholrelateret skrumpelever og forstadier hertil.

I et stort lodtrækningsstudie vil vi undersøge, om vi kan genoprette en sund tarmflora hos disse mennesker, der på grund af alkoholrelateret leversygdom har færre gavnlige bakterier i tarmen og en utæt tarm.

Vi kalder det ernæringsdriks-studiet, og konkret undersøger vi to produkter; en probiotika-drik, der fremmer udviklingen af gode bakterier i tarmfloraen, og en ernæringsdrik der indeholder den optimale sammensætning af energi og protein.

Vi ved, at proteinrig ernæring er godt til patienter med kronisk leversygdom og skrumpelever; derfor er det naturligt at sammenligne probiotika-drikken med en ernæringsdrik, der følger denne anbefaling.
Målet er at finde svar på, hvilket kosttilskud, der virker bedst til personer med kronisk leversygdom som følge af alkoholoverforbrug.

Blod, spyt og hår skal afsløre ændringer

Studiet varer seks måneder, og undervejs undersøges vores deltagere med de nyeste scanningsmetoder, nemlig Fibroscanner, der kan måle stivheden af leveren som et mål for mængden af arvæv.

Jo mere stiv en lever er, desto mere syg er den også.

Vi scanner også med almindelig ultralyd med fokus på leveren. Derudover indsamler vi blod, urin, spyt, hår og afføringsprøver sammen med en leverprøve før og efter studiets varighed, for at se hvordan tarmfloraen og levervævet ændrer sig over tid.

Resultaterne heraf bliver meget spændende at tolke på, og forhåbentlig får vi forskere vores teori bekræftet. De første resultater fra studiet kommer dog først i 2021, så vi må vente lidt med at finde ud af, om ernæring, probiotika og gæret havre kan gavne tarmfloraen og derved dæmpe leverens arvævsproces.

Fortællingen om, at ét gæringsprodukt (probiotika) kan hjælpe på følgerne af et andet gæringsprodukt (alkohol) kunne være smuk – og smukke historier er de bedste.