Vi ved, at det tærer på det mentale helbred at leve under en pandemi, men kan selve infektionen med COVID-19 føre til psykisk sygdom?
Det antyder et nyt studie, der netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift BMJ.
Personer, der har været smittet med COVID-19, har 60 procent højere risiko for at få en psykiatrisk diagnose eller få udstedt recept til psykofarmaka et år efter infektionen, lyder studiets konklusion.
Det svarer til, at der blandt mennesker, der har været smittet med corona, er yderligere 64 per 1.000 personer, der får en nyopstået psykiatrisk diagnose eller medicinsk behandling. Se faktaboks, hvis du vil vide, hvordan risikoen fordeler sig på forskellige lidelser.
\ Hvor stor er risikoen for forskellige lidelser?
Ser man på de psykiske lidelser separat, finder forskerne, at smitte med COVID-19 et år efter infektionen er forbundet med, at yderligere:
- 24 per 1.000 personer får søvnforstyrrelser
- 15 per 1.000 får depressive lidelser
- 11 per 1.000 får neurokognitiv tilbagegang
- 4 per 1.000 udvikler et stofmisbrug
Alle tal skal læses i forhold til personer, der ikke har været smittet med COVID-19.
Forskerne bag studiet har blandt andet set på, hvor mange der får angst, depression, søvnforstyrrelser eller udvikler et stofmisbrug.
Isolerer man deres fund til psykiatriske diagnoser, lyder konklusionen, at risikoen for at få en nyopstået psykiatrisk diagnose, der kan tilskrives infektion med COVID-19, er 46 procent højere, sammenlignet med kontrolgrupperne, hvor ingen har været smittet.
De tal, studiet finder frem til, er lavere, end hvad tidligere studier har vist, men det har sandsynligvis den årsag, at det nye studie er bedre.
Det vurderer Michael Eriksen Benros, der er professor i immunopsykiatri og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet, og som har læst studiet for Videnskab.dk.
»Jeg vil vurdere, at det er, om ikke det bedste, så et af de bedste studier på området hidtil,« siger han.
Studiet er nemlig et af de første, der estimerer risikoen for coronas psykiske senfølger bredt og på baggrund af relevante kontrolgrupper. Desuden har forskerne lavet op til et års opfølgning.
Kontrolgrupper er nødvendige, hvis man vil adskille effekten, altså påvirkningen af corona-infektion på det mentale helbred, fra andre forhold. For eksempel det forhold, at det at leve under en pandemi med nedlukninger kan påvirke en psykisk, og det faktum at psykiatriske symptomer er relativt hyppigt forekommende i samfundet.
Sådan har de gjort
Forskerne har lavet en kohorte-undersøgelse. En kohorte er inden for statistik en gruppe med fælles karakteristika. Man følger gruppen over en periode for at se, hvordan eller hvornår de udvikler et bestemt helbredsfænomen.
I det pågældende studie har forskerne sammensat deres kohorte, den såkaldte ‘COVID-19-gruppe’, med sundhedsdata fra det amerikanske sundhedsregister over veteraner.
I USA har man ikke, som i Danmark, registre med sundhedsdata på hele befolkningen. Hvis man vil lave en amerikansk kohorte-undersøgelse er registret over veteraner noget af det bedste, man kan bruge.
COVID-19-gruppen består af 153.848 personer, der har været smittet med COVID-19, og som har overlevet den akutte fase, defineret som de første 30 dage efter en positiv PCR-test.
Personerne er blevet konstateret syge i perioden mellem marts 2020 og januar 2021.
\ Derfor er det nye studie af højere kvalitet
- Forskerne laver en længere opfølgning end andre studier - nemlig på et helt år.
- De har sammenlignet gruppen af smittede med to store kontrolgrupper, der ikke har haft corona.
- De har justeret for en masse forhold for at kunne sammenligne grupperne, blandt andet alder, race, køn, det område, man bor i, BMI, rygning, antal hospitalskontakter og kroniske sygdomme.
- Trods begrænsningen i variation - deres tal kommer fra et register over veteraner, der primært er ældre, hvide mænd - kommer deres sundhedsdata fra et af de bedst mulige amerikanske registre.
Forskerne har ikke taget personer med i gruppen, der har haft en psykiatrisk diagnose, to år inden de er blevet smittet med COVID-19, da man har undersøgt risikoen for nyopstået psykisk lidelse.
Forskerne har kigget på, hvor mange fra gruppen, der har fået diagnosticeret en række psykiske lidelser eller har fået recept på forskellige slags psykofarmaka.
Resultaterne er blevet sammenlignet med to kontrolgrupper, der ikke har haft COVID-19:
- Kontrolgruppe 1 består af 5.637.840 personer, der har haft kontakt med sundhedsvæsenet under pandemien, men ikke har haft COVID-19. Dermed kan man kontrollere, om det eksempelvis er pandemien eller nedlukninger, der skaber effekten.
- Kontrolgruppe 2 består af en historisk kohorte på 5.859.251 personer, hvis sundhedsdata er fra 2018 og altså må være upåvirket af pandemien.
Forskerne har også sammenlignet med personer, der har været smittet med sæsoninfluenza, og personer, der har været indlagt på hospitalet med influenza.
Et observationsstudie som dette kan ikke fastslå en årsagssammenhæng, men forskernes resultater peger i retning af, at det er selve infektionen med COVID-19, der fører til en øget risiko.
Kan tallene overføres til danske forhold?
»De finder også, at risikoen er klart højest, hvis man har været indlagt med COVID-19 på et hospital og dermed har haft en alvorlig COVID-19-infektion. Det giver mening. Vi ved, at jo sværere en infektion er, jo mere kan det påvirke hjernen,« siger Michael Eriksen Benros på baggrund af sin egen forskning ved gruppen Biologisk og PræcisionsPsykiatri ved Psykiatrisk Center København.
Her har de lavet registerstudier på danske registre, der viser, at infektioner, også inden corona-pandemien, generelt øger risikoen for psykiatriske lidelser, især efter de svære infektioner, der kræver hospitalsindlæggelse.
Studiets resultater overrasker ham altså ikke, og selvom tallene er lavere end tal, der er fremlagt i tidligere studier, så er de nye tal nok mere korrekte. Studiet har dog en svaghed, der springer i øjnene:
»Begrænsningen er, at gruppen, forskerne har undersøgt, primært består af ældre hvide mænd fra veteran-kohorten,« siger Michael Eriksen Benros.
Gennemsnitsalderen på personerne i COVID-19-gruppen er 63 år.
I Michael Eriksen Benros forskningsgruppe er de i gang med at undersøge de psykiske senfølger af corona i en dansk sammenhæng, og når deres resultater ligger klar, får vi at se, om det amerikanske studies konklusion kan overføres til danske forhold.
»Vi vil gerne se på hele den danske befolkning og lave det repræsentativt. Det kan vi, fordi vi har nogle af de bedste registre i verden i Danmark. Vi kan også gå mere detaljeret ind i for eksempel de tidsmæssige sammenhænge, som de ikke rigtig får uddybet i studiet. Er der for eksempel en større effekt for det mentale helbre i begyndelsen af pandemien, hvor vi vidste så lidt om sygdommen, som vi gjorde?« siger Michael Eriksen Benros og fortsætter:
»Men jeg forventer, at vores estimater overordnet bliver noget af det samme,« siger han og baserer det på forskningsgruppens tidligere undersøgelser af andre infektioner.
