De gode råd mod hikke er mange.
Stå på hovedet, drik et glas vand, hold vejret eller måske skal man tilbydes et kys, hvis man kan hikke én gang mere, som det sker for antihelten i ungdomsromanen ‘Kærlighed ved første hik’.
Men hvorfor hikker vi? Det vil vores læser Mathias Balle Lauridsen gerne vide.
»For det første vil jeg takke for jeres artikler og jeres vidensformidling. Det er virkelig i verdensklasse,« begynder han sin mail til Spørg Videnskaben.
Vi er naturligvis ikke til fals for smiger, men alligevel – tak for det. Mailen fortsætter:
»Jeg synger i kor og var ved at synge, da jeg pludselig fik hikke. Jeg prøvede alle de husråd, som man nu kender, men der var ikke noget, der virkede, og så forstyrrende som det nu er, endte jeg bare med at vente, så stille som jeg kunne, til det gik over. Men jeg kom til at tænke: Hvorfor hikker vi? Og hikker andre dyr også?« skriver Mathias.
Vi vil også meget gerne vide mere om hikkeriets natur. Så vi giver spørgsmålet videre til Jens Rekling, lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet.
Hvad er et hik?
Jens Rekling kan fortælle, at der er en god grund til, at vi mennesker hikker.
»Hikke er beregnet til at hjælpe os, når maden sidder på tværs i spiserøret. Du hikker eksempelvis, når du forsøger at synke noget mad, som ikke er kommet hele vejen i mavesækken. Der sidder nogle følelegemer i spiserøret og i mavesækken, der registrerer, at der sidder noget på tværs, og de sætter hikke-mekanismen i gang,« forklarer han.
Et hik er en hurtig indånding af luft. Samtidig med indåndingen lukker stemmelæberne hurtigt, og det skaber den velkendte lyd ‘hik’. Men hikket har en funktion.
»Den hurtige indånding skaber et negativt tryk under maden, der sidder på tværs. På den måde bliver maden skubbet løs, og ender i mavesækken, hvor den hører hjemme,« siger Jens Rekling.
Flere forskellige typer hikke
Men det er jo åbenbart ikke kun mad, der kan fremkalde hikke. Mathias fik hikke mens han sang i kor. Hvordan hænger det sammen?
»Der er vist ikke direkte noget ved korsang, som skaber hikke. Men der er flere typer hikke. Man kan også få hikke, hvis følelegemerne bliver irriteret af krydret mad, sodavand, hvor der jo er kuldioxid i eller af meget luft, som det måske er tilfældet her?« siger Jens Rekling.
\ Spørg Videnskaben Classic
Fra tid til anden hiver vi svar fra den populære brevkasse Spørg Videnskabens arkiver og viser dem igen. Denne artikel blev oprindelig bragt på Videnskab.dk d. 13. september 2010.
Vores læser har bemærket, at alkohol er særligt forbundet med hikke. Det har Jens Rekling også en forklaring på.
»Alkohol virker lokalirriterende på følelegemerne i spiserøret og mavesækken, og derfor reagerer følelegemerne, uden der egentlig er noget mad, der sidder fast,« siger han.
Jens Rekling ved ikke fra forskning, hvordan det ser ud med dyrenes hikke, men tilføjer, ‘at enhver, der har hund, ved, at også dyr kan hikke.’
\ Læs mere
Er hikke en rest fra et tidligere stadie i evolutionen?
Mathias har hørt en teori om, hikke stammer fra et tidligt evolutionært stadie, og han vil gerne vide, om den er rigtig. Han skriver:
»Jeg har engang hørt en teori om, at hikke skulle stamme fra i et tidligt sted i evolutionen, hvor vi udviklede os fra at have gæller til lunger, og det at hikke skulle så være en refleks, der gjorde, at der ikke kunne komme vand ned i lungerne. Det lyder lidt langt ude,« skriver Mathias.
For at få svar på det ringer vi til Jens Høeg, lektor ved Biologisk Institut, Københavns universitet. Han er også lidt skeptisk.
Teorien er tidligere beskrevet i videnskabsmagasinet Scientific American.
»Teorien går ud på, at hikke skulle være et levn fra dengang, hvirveldyrene gik fra at leve i vand til leve på land. Der havde de både gæller og lunger på samme tid, og hikke er efter teorien et forsvar, der sikrede, at der ikke kom vand i lungerne,« forklarer han.
Hikke fjerner vand fra haletudsens lunger
Teorien er inspireret af, at man stadig kan iagttage den samme udvikling, når en haletudse udvikler sig til en frø.
Haletudsen fungerer faktisk ligesom en fisk og trækker derfor vejret gennem gæller. Men når den forlader vandet og udvikler sig til at leve på land som frø, får den lunger.
I en overgangsperiode har den både gæller og lunger til at trække vejret med, forklarer Jens Høeg. Når den lukker vand ind, som skal hældes over gællerne, må der ikke komme vand i lungerne. Derfor har den et strubelåg, der lukker sig.
»Men det er jo ikke altid, ventilen virker, kan man sige. Hvis den svigter, starter hikke-mekanismen, som sikrer, at der ikke kommer vand i lungerne,« siger Jens Høeg.
Jens Høeg mener ikke, at man direkte kan udlede, at hikke stammer fra et tidligt evolutionært stadie.
»Hvis det viste sig, at frøer og menneskers hikke-adfærd lignede hinanden meget, var det mere sandsynligt. Men det er der mig bekendt ikke nogen, der har forsket i,« siger han.
Vi siger tak for det fine spørgsmål til Mathias, som også har vundet en Videnskab.dk T-shirt.
Hvis du har spørgsmål til Spørg Videnskaben, kan du sende dem til os på sv@videnskab.dk.
Du kan også gå på jagt efter flere svar på et væld af spørgsmål om alt mellem himmel og jord i Spørg Videnskabens arkiver.
