Et lille dikke-dik i armhulen eller et par hurtige fingerstrøg under foden kan få selv en gammel mand til at spjætte i vildskab.
Men hvorfor egentlig det? Det er jo ikke farligt at blive kildet. Og hvorfor kan man ikke kilde sig selv? Det har Teis Schnipper og Bjarne Christensen hver især spurgt Spørg Videnskaben om.
Teis og Bjarne har pirret redaktionens nysgerrighed, og vi har derfor sendt spørgsmålene videre til overlæge Troels W. Kjær fra Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet, som dog kun kan give os et halvt svar.
»Det er et lidt vanskeligt spørgsmål at svare på. Men det handler til dels om, at kroppen ikke er uforberedt på berøringen,« siger han.
\ Læs mere
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Kroppen ved besked om, hvad der skal ske
Troels W. Kjær forklarer, at hver gang vi selv laver en bevægelse, så bliver beskeden om, at kroppen skal udføre bevægelsen sendt ned igennem rygsøjlen til vores lemmer.
Samtidig bliver der lavet et præcist ‘kort’ over bevægelsen i hjernens pandelap, og en kopi af kortet bliver så sendt til isselappen, hvor berøringer bliver registreret – denne proces kaldes ‘efference copy’ på fagsprog.
Det er derfor, man ikke kan kilde sig selv, fortæller forskeren.
Kroppen er nemlig forberedt på, hvordan den bliver berørt, før den bliver det.
Vi ved ikke, hvorfor nogle er mere kildne end andre
Men det er ikke kun overraskelsesangrebet, som får os til at hoppe og danse.
Vores sansereceptorer i huden kan mærke forskel på hurtige og langsomme berøringer og på, om berøringerne er dybe eller overfladiske.
Det er de hurtige og overfladiske berøringer, som kilder.
Lægevidenskaben har desværre ikke et svar på, hvorfor den slags uskadelige berøringer får os til at reagere så voldsomt. Den kan heller ikke forklare, hvorfor nogle er mere følsomme overfor kilderier end andre.
\ Læs mere
Kild endelig løs!
En ting er dog sikkert:
»Man kan ikke bestemme sig til ikke at være kilden. Det vil kilde, selvom man forsøger at undertrykke sin reaktion på berøringen,« siger overlægen.
Derfor er der ingen grund til at holde op med at pirke til et offer, som man ved er kildesyg, selvom offeret påstår, at han eller hun med viljens magt ikke kan mærke noget.
Som tak for det gode spørgsmål sender vi Videnskab.dk-T-shirts til både Teis og Bjarne.
Sidder du inde med et spørgsmål, du gerne vil have videnskabens forklaring på, så skriv til sv@videnskab.dk.
Eller du kan læse mange flere sjove spørgsmål og svar i vores efterhånden bugnende Spørg Videnskaben-arkiv.
