Den 13. september skriver Dagens Medicin at Solariesol er væsentligste årsag til modermærkekræft blandt unge.
Underoverskriften lyder: »Blandt 18-29-årige, der har brugt solarium, kan 76 pct. af alle tilfælde af modermærkekræft tilskrives deres brug af solarium.«
Denne nyhed opfanges af Kræftens Bekæmpelse, som bringer den i deres nyhedsbrev og på Facebook.
En uge senere modtager redaktionen på Videnskab.dk en email fra Henrik Marx, Formand for Dansk Solarie Forening, hvori han orienterer om nyheden og skriver: »[…] hvis man sammenligner den originale artikel fra Australien og Kræftens Bekæmpelses Nyhedsbrev er der en påfaldende divergens.«
Han henviser desuden til en pressemeddelelse fra University of Sydney som har underoverskriften: ‘use of sunbeds by young people aged 18 to 39 years increased their risk of developing melanoma by an average 41 percent.’ Altså et andet resultat for en anden aldersgruppe.
Interessekonflikter
Ser man isoleret på de to underoverskrifter, ser det ud som om, at der refereres til to forskellige undersøgelser, hvilket dog ikke er tilfældet. Man skal huske på, at Kræftens Bekæmpelse og Dansk Solarie Forening har modstridende interesser og dagsorden.
Kræftens Bekæmpelse ønsker at nedbringe brugen af solarier for at undgå hud- og modermærkekræft. Dansk Solarie Forening ønsker at øge forbruget.
I en nylig artikel på Videnskab.dk om natarbejde og brystkræft påpeges Kræftens Bekæmpelses mulige interessekonflikter, og Henrik Marx spørger med henvisning til denne: »Kunne det være endnu et eksempel på lemfældig omgang med fakta hos Kræftens Bekæmpelse?”.
Lad os se på det.
Sten og glashuse
Læser man pressemeddelelsen og den videnskabelige publikation fremgår det, at hovedresultatet er om de 18 til 39-årige, og at resultatet om de 18 til 29-årige er et bifund. Derfor synes Kræftens Bekæmpelse skyldig i ikke at give alle vigtige oplysninger.
Men der er et ordsprog om sten og glashuse, og Dansk Solarie Forening skulle måske bekymre sig mere om lysrørene hjemme i solariet, for på trods af deres kendskab til artiklen om modermærkekræft og solarie, så omtales den slet ikke på deres hjemmeside. Derimod bringer de gerne videnskabelige artikler om solbadnings gavnlige effekt.
Hvad fandt man egentlig i den uustralske undersøgelse?
Undersøgelsen er et såkaldt ‘case-kontrol’-studie, hvor man sammenligner solariebrug hos personer med modermærkekræft (cases) med solariebrug hos raske personer (kontroller).
Bortset fra modermærkekræft-diganosen ligner kontroller casenemed hensyn til for eksempel drikke-, ryge-, spise, arbejdsvaner. Kontrollerne repræsenterer altså den befolkningsgruppe, som casene tilhører.
Hovedresultatet var, at 18 til 39-årige, som havde brugt solarium, har en forøget risiko for at få modermærkekræft på 41% i forhold til 18 til 39-årige, som ikke har brugt solarium.
Dette er baseret på en odds-ratio på 1,41. Odds er forholdet mellem dem, der har brugt solarium og dem, der ikke har brugt det. Odds-ratioen er så forholdet mellem odds hos patienterne med modermærke kræft og odds hos de raske.
Usikre odds
Men odds ratioen kan ikke vurderes alene. Man må også se på det såkaldte konfidensinterval. Et 95%-konfidensinterval angiver, at hvis undersøgelsen udføres 100 gange, så vil resultaterne fra 95 undersøgelser ligge indenfor dette interval og 5 udenfor.
I denne undersøgelse er resultatet ‘1,41 (95% CI 1,01-1,96)’. Det vil sige, at den øgede risiko ved solariebrug med rimelig sandsynlighed ligger mellem 1 og 96%. Det fortæller os at de 41% et meget usikkert estimat.
Ved at bruge samme metode som i artiklen har jeg beregnet, at det svarer til, at blandt dem, der har brugt solarie, kan 29% (95% CI 1%-49%) af alle tilfælde af modermærkekræft tilskrives dette. Igen meget usikkert.
Djævelens advokat
Ser man på to aldersintervaller i stedet for et, så var de tilsvarende odds-ratioer 4,12 (95%CI 1,57-10,81) og 1,15 (95%CI 0,79-1,65) for henholdsvis 18-29-årige og 30-39-årige. Det svarer til, at blandt dem, der har brugt solarium, kan henholdsvis 76% (95% CI 36%-91%) og 13% (95% CI -27%-39%) af alle tilfælde af modermærkekræft tilskrives dette.
Også her er estimaterne usikre. En djævlens advokat ville konkludere, at for de 13% er konfidensintervallet så bredt, at solarie ligeså godt kan beskytte mod modermærkekræft hos 30-39-årige, som være årsag til det.
Skal vi stole på resultaterne?
Hvorfor er der så denne store forskel på de 18-29 og 30-39-årige? Blandt dem der har fået modermærkekræft, har 21% af de 18-29-årige og 23% af 30-39-årige brugt solarie, hvilken ikke er den store forskel.
Men blandt dem der ikke har fået modermærkekræft, er brugen henholdsvis 6% og 20%. Det vil sige det er altså forskellen i solariebruget mellem de to aldersgrupper hos kontrollerne (dem der ikke har modermærkekræft), som giver den store forskel. Men denne forskel virker noget stor.
Jeg vil forvente, at brug af solarie er noget man begynder på som teenager og ikke som 30-årig. Kontrolgruppen skal afspejle den befolkningsgruppe casene tilhører (baggrundsbefolkningen) og det virker mærkeligt, at solarieforbruget hos 30-39-årige skulle være mere end 3 gange højere end 18-29- årige.
Bias og baggrundsbefolkning
I case-kontrol-studier er risikoen for bias (fejlkilder) stor. De to væsentligste typer bias er selektionsbias og informationsbias. Selektionsbias opstår oftest i udvælgelsen af kontrolgruppen. I dette eksempel skal de 479 personer i kontrolgruppen repræsentere omkring 20 mio. australiere.
Over halvdelen af disse blev udvalgt blandt venner og samlevere til casene. Hvis venners og samleveres forbrug af solarium er forskelligt fra baggrundsbefolkningen, kan det give problemer.
Eksempel: Hvis man har et solarium i hjemmet, vil en samlever sandsynligvis bruge det og deres solarieforbrug vil derfor være højere en baggrundsbefolkningen. Det kan betyde, at man undervurderer sammenhængen.
Informationsbias
Modsat, hvis de venner der deltager, har et lavere forbrug, eksempelvis hvis dem med solarieforbrug ikke ønsker at deltage grundet vennens nyligt konstaterede kræft, så vil det overvurdere effekten. Da de 30-39-årige nok har større sandsynlighed for at have en samlever, kan forskellen måske tilskrives udvælgelsen af kontroller?
Når man spørger til oplevelser tidligere i livet, er risikoen for informationsbias også stor. Informationsbias opstår, når casene (med modermærkekræft) og kontrollerne (uden modermærkekræft) husker deres solariebrug forskelligt.
For eksempel hvis man som følge af modermærkekræft har studeret årsager til sygdommen, kan der være en tendens til at man bedre husker eller overdriver sit solariebrug, i forhold til dem der ikke er syge. Eller at man underdriver sit forbrug, da man har dårlig samvittighed over at have brugt solarium.
Selv plat og krone er usikkert
Endeligt kan den fundne forskel være opstået ved en tilfældighed. Som det fremgår af forklaringen om odds-ratio og konfidensinterval, så er statistik forbundet med en vis usikkerhed, og derfor vil man engang imellem få et statistisk signifikant resultat, selvom det er fremkommet ved en tilfældighed.
Hvis man for eksempel udfører en række forsøg ved at slå plat og krone, vil det gennemsnitligt i hvert 20. forsøg – statistisk – se ud som om mønten oftere slår plat end krone eller omvendt, selvom der ikke er en forskel.
Det skyldes at man traditionelt opererer med en usikkerhed på 5% (P-værdi = 0,05). Dette understreger vigtigheden af at der rapporteres i overensstemmelse med undersøgelsens formål. Især i denne type undersøgelser, hvor man undersøger et utal af sammenhænge. Ellers drages der forkerte konklusioner.
Perspektiver for Danmark
Antager man, at undersøgelsens resultat svarer til forholdene i Danmark, er det forholdsvis simpelt at regne på, hvad et totalt forbud mod solarier vil have af konsekvenser for tilfælde af modermærkekræft.
Afslutningsvis i den videnskabelige artikel estimerer forfatterne at, hvis alle 18-29-årige undgik solarium, så ville man reducere tilfældene af modermærkekræft med 16% i denne gruppe, hvilket svarer til 48 tilfælde i Australien og 12 i Danmark, da befolkningen er en ¼-del af Australiens.
Overlevelsen for modermærkekræft i Europa er 81% (kilde: eMedicine) og man vil således kunne rede 2,5 liv pr. år blandt de 18-29-årige ved et solarieforbud.
Forskellige interesser
Der er næppe tvivl om at sol og solarie er den primære årsag til hudkræft, men der er ikke enighed om sol og solaries effekt på modermærkekræft.
Den australske undersøgelse støtter antagelsen om, at solariebrug er en årsag til modermærkekræft, men størrelsen af effekten er usikker.
Hvad der forekommer mindre usikkert i denne sag er, at forskellige interesser påvirker fortolkningen af videnskabelige forsøg.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
