Mange kvinder oplever, at den første del af graviditetens ‘lykkelige tid’ foregår med ansigtet få centimeter fra lokummets vandspejl.
Den overvældende lykkefølelse følges nemlig også ofte på vej af en lige så overvældende kvalme – ’morgenkvalmen’, som den så populært kaldes.
Kvalmens eksistensberettigelse vil vores læser Anne Mette Holm godt have forklaret:
»Hvorfor skal den første lykkelige tid spoleres af morgenkvalme, som varer hele dagen og ikke har noget som helst med morgenen at gøre? Og hvorfor varer det ofte tre måneder for derefter at stoppe igen? Man bliver jo ikke ligefrem mindre gravid efter tre måneder,« skriver hun i en mail til ’Spørg Videnskaben’.
Vi spørger professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet, Peter C. Kjærgaard.
Peter C. Kjærgaard forsker i de udviklingshistoriske årsager til, at mennesker er, som mennesker nu engang er. Han må derfor vide, hvorfor kvinder har den morgenkvalme, som de nu engang har.
Årsagen til morgenkvalme skal findes i vores fortid
Ifølge Peter C. Kjærgaard skal vi da også finde årsagen til kvinders morgenkvalme i menneskets forhistorie.
Hertil er der opstillet to teorier, fortæller han:
»Den første teori beretter, at morgenkvalme er et resultat af kampen mellem to genetisk uforenelige individer – moderen og barnet – i den samme krop. Her kan moderens krop opfatte barnet som et uønsket fremmedlegeme og reagerer derfor på dets tilstedeværelse. Kvalmen har som sådan ingen funktion, men har heller ikke været udviklingshistorisk ’dyr’ nok til, at evolutionen har fjernet den. Kvalmen er altså blot et evolutionært biprodukt,« siger Peter C. Kjærgaard, der dog selv hælder mere til teori nummer to.
Morgenkvalme forhindrer forgiftning af fostret
Den anden teori kommer med en anden og decideret evolutionær forklaring på, hvorfor kvinder skal lide den tort at have morgenkvalme under den første del af graviditeten:
Årsagen er, at i de første tre måneder af graviditeten dannes fostrets indre organer. I dette tidsrum kan eventuelle forgiftninger være fatale for fostret, og kvindens morgenkvalme er fra naturens side designet som et ekstra årvågent sanseapparat til at opdage, om kød eller planter eventuelt er fordærvet eller giftige.
\ Fakta
Fænomenet morgenkvalme har ingen dokumenteret videnskabelige kropslig årsag. Der er dog stillet mange forklaringsmodeller op, som kommer med et bud på årsagen til tilstanden: Heriblandt er 100-foldsstigningen i kvindens østrogen-niveauer under graviditeten en mulig kandidat. Hormonerne kan muligvis sætte kroppen i en sådan ubalance, at den reagerer ved at give den gravide kvalme. En anden forklaring er, at kvinden får et lavt blodsukker-niveau, når store mængder blodsukker transporteres fra kvindens eget blod til moderkagen. En tredje forklaring er en stigning i niveauet af hormonet progesteron, der får livmoderen til at slappe af for at forhindre tidlig fødsel. Progesteron afslapper muligvis også mavesækken samt tarmene og leder til et forøget mavesyreindhold i maven. Der er opstillet flere mulige årsager til ’morgenkvalmen’, men forskere har endnu ikke haft heldet til endegyldigt at pege på én af mulighederne som den rigtige.
Selvom kvinden givetvis ville overleve en mild forgiftning, da voksne mennesker har en lang række enzymer til at nedbryde blandt andet plante-giftstoffer, er det nemlig ikke sikkert, at fostret også ville.
Derfor er kvindens krop udviklet til at reagere med kvalme og opkast på specielt stærke lugte og smage, når hun er gravid.
»Udviklingshistorisk set har stærke smage eller stærke lugte være en indikation på, at maden har været fordærvet eller giftig. Derfor har kvinder udviklet et særdeles effektivt advarselssystem, der beskytter fostret mod farlige stoffer, ved at give den gravide kvalme og opkast ved lugten eller smagen af noget stærkt. Selvom maden sjældent er giftig i dag, så fungerer systemet stadigvæk særdeles godt og giver mange kvinder vedvarende kvalme under den tidlige del af graviditeten,« fortæller Peter C. Kjærgaard.
Teorien forklarer også, hvorfor morgenkvalme blandt gravide er mere udbredt i dele af verden, hvor risikoen for madforgiftning er størst, og hvor der er tradition for at spise stærkt smagende madvarer.
Jo mere morgenkvalme, des mindre risiko for spontan abort
Teorien omkring sammenhængen mellem kvalme og fostrets velbefindende blev understøttet af et studie fra 2010.
Her kiggede forskere på sammenhængen mellem morgenkvalme og risikoen for spontan abort.
Resultatet af studiet viste, at kvinder med meget stærk morgenkvalme statistisk set har mindre risiko for at få en spontan abort. Selvsamme studie fandt intet belæg for den første af de to teorier.
»Evolutionært set er morgenkvalme altså ikke en sygdom, men højst sandsynligt en nyttig funktion til at beskytte fostret i en kritisk periode. Det er ret smart, da mennesket har en enestående bred diæt med mange muligheder for at komme galt af sted. Derfor er det også netop mennesket, der har udviklet morgenkvalme og ikke andre dyr – så vidt vides,« siger Peter C. Kjærgaard.
Vi håber, at Anne har fået besvaret sit gode spørgsmål. Vi kvitterer for det med en Spørg Videnskaben T-shirt.
Vi vil også gerne takke Peter C. Kjærgaard for det gode svar.
Til sidst vil vi opfodre vores læsere til at stille spørgsmål til ’Spørg Videnskaben’ på redaktionen@videnskab.dk.
