Hvorfor bliver jeg så varm og svedig, når jeg sover?

Det er vel nærmest opskriften på dansk hygge, som vores læser Carina beskriver. Hun kan nemlig godt lide at ligge og have det rart under et tæppe på sofaen.

Der er bare ét problem: Hvis hun kommer til at tage sig en 'mormor', vågner hun 10-20 minutter senere - og er helt svedig.

»Hvad er det, der sker i kroppen, når den falder i søvn?,« spørger hun undrende Videnskab.dk’s læserbrevkasse, ‘Spørg Videnskaben’ – et godt spørgsmål, der har fået flest stemmer i vores læserafstemning.

For kan det passe, at hendes krop har en fin temperatur, mens hun hygger som sofakartoffel, men så snart hun falder i søvn, bliver hun forvandlet til en bagt kartoffel.

»Hvad er det kroppen har gang i?,« spørger hun.

Dét vil søvnekspert Poul Jennum gerne svare på, og han afslører fra første minut i telefonen med Videnskab.dk’s journalist, at vores læser er inde på intet mindre end »en af kroppens grundfunktioner«.

Kroppen skal afgive energi

Poul Jennum er professor i klinisk neurofysiologi samt overlæge og leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital. Han forklarer, at en grundlæggende funktion ved søvnen er lige præcis at regulere vores kropstemperatur.

Men egentlig skal vi starte med hypothalamus, fortæller Poul Jennum. Det er en dyb del af hjernen, der styrer mange af kroppens vigtige funktioner som kropstemperatur, sult, tørst og søvnrytme. Derfor kaldes hypothalamus også for ’kroppens kontrolcenter’.

En grundlæggende funktion i hypothalamus er døgnrytmereguleringen, som igen regulerer en lang række funktioner i vores krop, ikke mindst kroppens temperatur og energiomsætning.

Når de to funktioner er relevante at nævne, så er det, fordi meningen med søvnen blandt andet er, at kroppens skal afgive energi, forklarer Poul Jennum.

Én måde at afgive energi på er, at alle de små blodkar udvider sig.

Men der findes også en anden måde, som taler lige ind i Carinas spørgsmål. For en anden måde er ved, at kroppen producerer væske. Når kroppen fordamper væsken ved at svede, bruger den energi på det. Og sveden får samtidig kroppen til at køle af, hvilket får kropstemperaturen til at falde.

Ergo: Når kroppen har det varmt og sveder – i solskin, i for varmt tøj eller under et tæppe, når den sover - så handler det altså om, at kroppen er i gang med det modsatte: Nemlig at sænke sin temperatur, forklarer Poul Jennum.

Uden søvn stiger temperaturen

Hvorfor er det så vigtigt, at kroppen sænker sin temperatur, når vi sover? For rart er det jo ikke for vores læser, der vågner fra sin lur helt svedig.

Her henviser Poul Jennum til et berømt studie, som den amerikanske professor og pioner inden for søvnforskning, Allan Rechtschaffen, stod bag tilbage i 1989.

Allan Rechtschaffen viste som den første søvnens livsvigtige funktion: Rotter, der kontinuerligt blev berøvet søvn, led nemlig alvorlige helbredseffekter og døde efter cirka to uger.

Men studiet viste også noget andet interessant:

»Når rotterne ikke sov, så faldt deres temperatur ikke. I stedet steg den og steg den, til de til sidst døde,« fortæller Poul Jennum.

Dermed opdagede man, at søvn er afgørende for kroppens temperaturregulering. Årsagen har man siden fundet ud af: Der sker en række afgørende metabole forandringer i kroppen – det vil sige i kroppens kemiske processer - hvis man ikke sover.

»Fraværet af søvn er uforeneligt med liv. Søvn er hele grundsubstansen i liv. En af de mest centrale mekanismer til regulering af kroppen,« slår Poul Jennum fast.

I tvivl? Søg læge

Så når Carina spørger, hvorfor hun vågner efter 10-20 minutters lur og er varm og svedig, så er svaret altså, at hendes krop helt efter planen er ved at nedregulere sin temperatur, og det gør den ganske enkelt blandt andet ved at svede.

Men nu er det jo ikke kun en søvnprofessor, vi har fat i. Poul Jennum er også læge, og han føler sig forpligtet til at supplere med undtagelser til reglen. For selvom hypothalamus og døgnrytmeregulering er de naturlige årsager til varme og sved under søvn, så kan der også være andre årsager til nattesved.

Faktisk er nattesved et symptom, der knytter sig til en række sygdomme og tilstande i kroppen. I den mildere ende overgangsalder, graviditet og stress, og i den alvorligere blandt andet højt stofskifte og kræft.

Derfor har Poul Jennum denne opfordring:

»Er man i tvivl om, hvad årsagen til nattesveden er, så søg egen læge,« siger han.

Drop det varme tæppe

For langt de fleste af os er det heldigvis bare kroppens kontrolcenter, hypothalamus og dens døgnrytmeregulering, der er på spil. Den er der ikke så meget gøre ved, andet end at takke den for at holde os i live.

Alligevel er der et par gode råd, som Carina og vi andre får med på vejen fra Poul Jennum, når vi næste gang lægger os på sofaen:

• Undgå at lægge dig under et meget tykt tæppe, for det vil øge kroppens behov for varmeafgivelse, når kropstemperaturen sænkes under søvnen.
• Sørg for at have en god temperatur – ikke for høj, ikke for lav - i de rum, hvor du opholder dig og risikerer at falde i søvn.
• Har du en tilpas rumtemperatur, så overvej, om du behøver at ligge under et tæppe.

Vi siger tak til Carina for at stille sit spørgsmål på vegne af alle sofakartofler. Der er en Videnskab.dk-t-shirt på vej til dig, som passende kan bruges som sovebluse. Også tak til Poul Jennum for at stille sin viden til rådighed og gøre os alle sammen klogere på søvn og sved.

Og hvis du selv sidder med et godt spørgsmål, som Spørg Videnskaben skal kaste sig over, så skriv til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.