En mand, der kan beskytte. En kvinde, der kan føde børn.
Det har gennem tiden været ingredienserne i opskriften på den perfekte krop hos mænd og kvinder.
Men kropsidealer påvirker os, og især unge piger er ramt.
I den spritnye Skolebørnsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed er det kommet frem, at næsten hver anden 15-årige pige (47 procent) føler sig overvægtig, mens kun 13 procent reelt er det.
Men hvor kommer kropsidealerne fra? Og hvordan har de ændret sig gennem tiden?
Det har serien Talk, som er en del af Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek, set nærmere på ved at dykke ned i forskningen.
Hvordan er idealerne for mænd og kvinder?
Fra naturens side er vi kodet til at finde nogle bestemte træk ved kroppen tiltrækkende.
Det skyldes, at vi gerne vil finde en partner, der kan sikre både vores og menneskehedens overlevelse.
Derfor har kropsidealet for mænd været opbygget omkring muskler. En muskuløs mand signalerer nemlig, at han kan tage sig af sin familie.
Man kunne måske tro, at det i dag er mere vigtigt at have hovedet skruet rigtigt på, men faktisk finder vi stadig en veltrænet mandekrop tiltrækkende. En muskuløs krop signalerer nemlig, at man er en succesfuld mand.
LÆS OGSÅ: Hvorfor vil unge piger ligne Barbie?
Ser vi derimod på kvindekroppen, er idealet den slanke og ungdommelige kvinde. Man vil nemlig gerne have en kvinde, der signalerer, at hun kan føde børn.
Hvor kommer idealerne fra?
Vi er fra naturens side indstillet til at synes, at bestemte træk er flotte.
Det er dog langt fra det eneste, der spiller ind, for kulturelle ting som reklamer og film påvirker os også.
Men hvor film og reklamer tidligere spillede den største rolle, er det i dag mest de sociale medier, der påvirker os. Det er ikke længere kun de fjerne Hollywoodstjerner, der viser sig frem, men også dem, vi går på arbejde eller i skole med.
Det kan øge presset til at leve op til idealet – for hvis din veninde kan, hvorfor kan du så ikke?
LÆS OGSÅ: Blinde mænd vil også have kvinder med former
\ Sundhed på YouTube
Tjek er Videnskab.dk’s YouTube-kanal om sundhed og videnskab.
Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge.
Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.
Hvordan så idealerne ud før?
Der er sket små forandringer i kropsidealerne gennem tiden.
- I 50’erne var det den mere kurvede krop, der var eftertragtet.
- I 60’erne var den slanke krop idealet.
- I dag dyrkes særligt den stærke krop. Kvinder skal gerne være muskuløse, men ikke så meget, at de bliver stærkere end mændene.
Hvorfor er kropsidealer et problem?
Kropsidealer er et problem, når vi bliver så kropsfikserede, at vi bliver mindre tilfredse med vores liv.
Vi kan nemlig føle os utilstrækkelige, hvis det ikke lykkes os at få den perfekte krop.
Som det lyder fra Katrine Absalonsen, som også selv er YouTuber, i videoen:
»Jeg ville ønske, at vi overhovedet ikke havde noget kropsideal. Jeg synes, det ligger et enormt stort pres på især unge kvinder.«
I en undersøgelse af 16-20 årige danske unge, var 60 procent af pigerne, der egentligt var normalvægtige, utilfredse med deres vægt og følte, de vejede for meget.
Det stemmer overens med resultaterne fra den nye Skolebørnsundersøgelse, der netop peger på, at mange piger føler sig mere overvægtige, end de er.
LÆS OGSÅ: Er skønhed en sladrehank om sunde gener?
Idealerne bliver mindre vigtige
Er du ung og synes, at det med kropsidealer fylder lige lovligt meget i din bevidsthed, så er der gode nyheder: Det ændrer sig nemlig ofte med alderen.
Det er typisk i aldersgruppen 15-30 år, at der er størst fokus på kroppen.
Herefter bliver det mere karrieren og familien, der er i fokus.
Heldigvis kan man øve sig i at blive mindre påvirket.
»Der er ting, der er mere vigtige, end om min mave hænger, eller hvordan min numse sidder. Jeg fokuserer mere på at have det sjovt med mine venner og hygge mig med min kæreste. Træning og sundhed er en del af mit liv, men det er ikke mit liv,« siger Katrine Absalonsen.
Videoen bygger på forskning
Informationen i videoen bygger på solid og faglig viden, som Tjek har fået fra rapporten her:
Samt fra følgende forskere og eksperter:
- Ask Vest Christiansen, lektor, Institut for Folkesundhed – Idræt, Aarhus Universitet
- Karen Margrethe Vendelbo Dahl, senioranalytiker, VIVE
LÆS OGSÅ: Hvor meget bør du veje?
LÆS OGSÅ: Store bryster og slank talje giver kvindelig autenticitet
LÆS OGSÅ: Piger med spiseforstyrrelser spejler sig i slanke modeller
