Du er din krop, og derfor kan du med din krop udtrykke, hvem du er. Når du gør det, har du kropslig autenticitet.
Sådan lød den oprindelige tanke omkring kropslig autenticitet, som noget der var ægte og naturligt.
I virkelighedens verden er autenticitet dog altid iscenesat, konkluderer en prisvindende ph.d.-afhandling fra dansk forsker.
Gennem en analyse af brugen af autenticitetsbegrebet hos filosofferne i oplysningstiden, i modeshows, dansekunst og i populære reality programmer, finder ph.d. på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Franziska Bork Petersen, frem til, at kropslig autenticitet i virkeligheden handler om iscenesættelse.
Autenticitet kræver hårdt arbejde
Du er et smukt menneske indeni. Derfor fortjener du, at din krop også er smuk. Først når du er smuk uden på, vil du være et helt menneske. Men det kræver hårdt arbejde.
Nogenlunde sådan lød mantraet i det amerikanske TV-program The Swan fra 2004. Her kunne helt almindelige amerikanske kvinder melde sig til at blive lavet om ved hjælp af for eksempel plastikkirurgi, så de selv følte, at deres krop og udseende reflekterede, den de er indeni.
Et vigtigt tema i programmet er kropslig autenticitet. Som i bund og grund betyder, at du med din krop udstråler, hvem du er indeni.
Fokus i programmet var på, at der er et mismatch mellem, hvordan kvinderne følte sig – altså som smukke og gode mennesker – og den måde de så ud på. For at opnå den kropslige autenticitet, som de fortjener, gennemgår de hårde træningsprogrammer og store plastikkirurgiske operationer i programmet.
Bliv smuk og bliv anerkendt
En sådan fortolkning af begrebet kropslig autenticitet kan være meget problematisk, forklarer ph.d. på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Franziska Bork Petersen.
Hun har i sin ph.d.-afhandling på Institut for Teater- og Dansevidenskab på Stockholms Universitet studeret kropslig autenticitet i TV-programmerne The Swan og Germany's Next Topmodel. Afhandlingen har vundet en forskerpris på 50.000 svenske kroner fra Det Kongelige Svenske Akademi for Breve, Historie og Antikviteter.
»I programmet The Swan er fokus på, at for at få den kropslige autenticitet er deltagerne nødt til at blive lavet smukke i en meget meget snæver forstand,« fortæller hun.
Kønsforsker og lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, Christian Groes, mener ikke, at det at blive lavet om på den måde nødvendigvis vil gøre kvinderne lykkeligere på langt sigt.
»Måske kan udseendet skabe prestige i noget tid, men jeg tror ikke på, at det på længere sigt vil skabe lykke for disse kvinder. Jeg kan forestille mig, at de ikke har så meget andet kapital at gøre godt med, så kroppen bliver et redskab til at forsøge at få anerkendelse,« siger han.
Krop og sjæl hænger sammen
Idéen om kropslig autenticitet, i betydningen at kroppen afspejler det indre i mennesket, opstod i 1800-tallets oplysningstid. Moden før oplysningstiden dikterede, at du med din påklædning viste, om du havde høj status. Store kjoler og hatte var et udtryk for rigdom.
Det var kongehuset, som definerede moderne påklædning, men der skete et skift i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet.
»Det begyndte at være borgerskabet, som definerede moden, og moden skiftede til, at ens tøj var meget mere enkelt, så man i højere grad kunne se kroppen,« fortæller Franziska Bork Petersen.
I ph.d.-afhandlingen finder Franziska Bork Petersen frem til, at denne ændring skete samtidig med, at filosofiske strømninger begyndte at tale om kroppen, ikke bare som sjælens skal, men som et udtryk for sjælen. Altså, at man med sin krop og sit udseende kan vise, hvem man er.
Dermed opstod begrebet kropslig autenticitet.
Autenticitet burde være ægte
Siden oplysningstiden er kropslig autenticitet blevet en vigtig del af både det politiske liv og modebranchen. Og altså også af populære reality-programmer i TV.
I sin ph.d.-afhandling har Franziska Bork Petersen undersøgt, hvordan idéen om kropslig autenticitet bruges i den type TV-programmer. Og sammenlignet det med 1800-tallets forståelse af kropslig autenticitet .
I makeover-programmerne The Swan og i Germany’s Next Topmodel bliver kropslig autenticitet set som noget, man skal arbejde hårdt for at opnå.
»Kvinderne i The Swan skal igennem smertefulde operationer og hård træning for komme til at se ud som den, de føler sig inden i. På samme måde må modelspirerne i topmodelshowet arbejde hårdt for, at dommerne finder dem autentiske,« siger Franziska Bork Petersen.
Kønsforsker og lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet, Christian Groes, mener at den type programmer faktisk fordrejer autenticitetsbegrebet fuldstændig.
»I virkeligheden synes jeg ikke, man kan tale om autenticitet her. For autenticitet er jo noget, der er ægte,« siger han.
Skønhedsidealet adopteres af især underklasse kvinder
Ifølge kønsforskeren er denne fordrejning og ensretning af den kropslige autenticitet noget, der ligger i tiden lige nu.
»Rigtig mange kvinder får kosmetisk ændret på deres udseende for at tilpasse sig et ideal, som dikteres i medierne, i modeverdenen, i musikvideoer og på film,« siger Christian Groes.
Kvinderne i det amerikanske makeover-program kom da også alle sammen til at ligne nutidens ideal, efter de var blevet lavet om.
»Det er jo lidt sjovt, at de arbejder så hårdt for at blive autentiske, og når man så ser dem stå ved siden af hinanden, efter de er blevet lavet om, så er de jo stort set ens med langt hår, slanke ben og store bryster,« påpeger Franziska Bork Petersen.
Ifølge Christian Groes er det i nutidens samfund især de mindre veluddannede kvinder, som åbenlyst får foretaget den type kosmetiske operationer.
»I akademikermiljøer er der andre idealer, som definerer autenticitet. Her skal man være naturlig. Det bliver set som et udtryk for desperation, lavt selvværd og et brud på ligestilling at få lavet plastikkirurgi,« forklarer han.
Modellers autenticitet er skuespil
I TV-programmet Germany's Next Topmodel har dommerne meget fokus på, at de unge kvinder skal virke autentiske. Her defineres det som autenticitet, hvis det ser ud som om, det er naturligt for pigerne at posere ved fotografering og at gå catwalk.
Hvis de er rigtigt med i og trives med det, der foregår, så bliver de opfattet som autentiske.
Kvinderne i dette program må også arbejde hårdt for at fremstå som autentiske over for dommerne. I topmodel-programmet er det desuden vigtigt, at autenticitet en virker naturlig.
Kvinderne må med andre ord ikke vise, at der ligger hårdt arbejde bag deres autenticitet . Og det giver ifølge Christian Groes god mening, men handler i virkeligheden mere om skuespil end autenticitet .
»Jeg kan godt forstå, hvad de mener med autenticitet i topmodelprogrammerne. Dommerne vil gerne have, at deltagerne skal virke ægte smukke. Dommerne vil sige, hun er autentisk, hun er ikke autentisk. Men i virkeligheden handler det om, hvem der er bedst til at spille autentisk. Det handler om, hvordan kan man snyde seerne og overbevise dem om, at denne her person er naturligt smuk,« siger han.
En vigtig pointe i den prisvindende afhandling er da også, at al kropslig autenticitet faktisk er en form for skuespil og noget, som skal performes, og at autenticitet afhænger af forskellige sociale koder. Kropslig autenticitet varierer dermed, alt efter hvilken sammenhæng en person optræder i.
Dansekunst og modeshows iscenesætter autenticitet
Som forsker i dans, mode og teatervidenskab har Franziska Bork Petersen i sin ph.d.-afhandling også undersøgt, hvordan dansekunst og modeshows ved hjælp af iscenesættelse af modellerne og danserne forsøger at udfordre de stivnede autenticitetsidealer, som findes i makeover-programmerne.
Hun finder frem til tre iscenesættelsesstrategier.
-
Overdrivelse, hvor man synliggør kroppens iscenesættelse, for eksempel ved at overdrive kvindelige former.
-
Mulitiplicitet, hvor dansere eller modeller får flere typer af udseende i et show, uden at forandringerne indikerer forbedringer.
- Fremmedgørelse, hvor en model står helt passiv og bliver iklædt mere og mere tøj og får et udseende, som tydeligvis ikke stemmer overens med hendes indre selv.
Disse iscenesættelsesstrategier udfordrer idéen om kropslig autenticitet som noget fast og ensartet, som der skal arbejdes hårdt for at opnå. Samtidig er de med til at opretholde idéen om autenticitet som noget iscenesat i modsætning til noget, der er naturligt.
Franziska Bork Petersen modtager en forskerpris på 50.000 svenske kroner fra Det Kongelige Svenske Akademi for Breve, Historie og Antikviteter for sin ph.d.-afhandling om kropslig autenticitet.
Til august skal hun i gang med sin postdoc på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Projektet bliver en del af ROCA-forskningsgruppen på Københavns Universitet, som blandt andet beskæftiger sig med menneskelige robotter.
Postdoc'en handler om den utopiske krop. Nærmere bestemt hvordan muligheden for blandt andet plastikkirurgi har gjort det, der tidligere var utopisk, muligt i dag.
Franziska Bork Petersen har modtaget en bevilling fra Det Frie Forskningsråd på 1,8 million kroner til postdoc-projektet.
