Meget af den mad, du spiser, bliver optaget af dit fordøjelsessystem: Maven og tarmene. Men en del af det, du spiser, når hele vejen gennem kroppen og ud som afføring. Hvordan sker det?
Forestil dig, at du starter dagen med en skål cornflakes med mælk. Fordøjelsen begynder allerede, mens du tygger.
Dine tænder tygger og maler maden i mindre stykker, så den er lettere at sluge og nedbryde. Dit spyt indeholder et enzym, en slags kemisk stof kaldet amylase, som begynder at nedbryde stivelsen i maden allerede i munden.
Jeg er læge og arbejder med både børn og voksne, der har problemer med fordøjelsen. En del har svært ved at optage næringsstoffer, andre har problemer med toiletbesøgene. Enten sker de for ofte eller for sjældent.
Når jeg hører om deres symptomer, tager jeg højde for hele processen, hvor kroppen laver afføring, og hvor det kan gå galt.
\ Spørgsmål fra nysgerrige børn
Små børn er geniale til at stille store spørgsmål, og i denne serie bringer vi en række tankevækkende artikler fra mediet The Conversation, hvor nysgerrige børn fra hele verden udfordrer forskere med deres undren.
4-årige Owen fra Wakefield i staten Massachusetts i USA har i denne omgang stillet spørgsmålet: »Hvordan laver kroppen egentlig afføring?«.
Alt, hvad du spiser, indeholder tre slags molekyler, som giver kroppen energi: kulhydrater, fedt og proteiner.
Amylase i spyttet starter nedbrydningen af kulhydraterne, mens maden stadig er i munden.
Når du har slugt maden, glider den ned gennem spiserøret og lander i maven. Her går fordøjelsen for alvor i gang.
Maven indeholder saltsyre, som hjælper med at nedbryde maden til endnu mindre stykker. Over flere timer arbejder syren og andre enzymer videre med at nedbryde kulhydrater og proteiner fra din morgenmad.
Tyndtarmen: Lang, snoet og super effektiv
To til tre timer senere bevæger maden sig fra maven og ind i tyndtarmen – en lang, snoet 'rør', der ligger bag navlen og den del af mavetarmkanalen, der forbinder mavesækken med tyktarmen. Nu er maden blevet til små partikler, som kroppen kan optage.
Disse små partikler bliver ført rundt i kroppen via blodet og giver energi og byggemateriale til cellerne.
Tyndtarmen er perfekt designet til at optage næringsstoffer – dels fordi den er meget lang (over 6 meter, helt uanset hvor høj du selv er), og dels fordi den på indersiden er beklædt med en foldet slimhinde og bittesmå fingerlignende flige, kaldet villi, som hjælper med at suge næring ud af maden.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Bakterier og væsker fra leveren og bugspytkirtlen hjælper også med at nedbryde maden.
Tyndtarmen producerer også mange bakterier, som hjælper med at nedbryde maden sammen med væsker fra andre organer:
- Leveren og galdeblæren udskiller galde, som hjælper med at nedbryde fedt.
- Bugspytkirtlen udskiller enzymer, som hjælper med at nedbryde kulhydrater, fedt og proteiner.
Tyktarmen: Langsom og grundig
Turen gennem tyndtarmen tager et sted mellem to til seks timer. På det tidspunkt er din morgenmad blevet til en grødet, grønlig væske kaldet chymus, som får sin farve fra galden.
Når chymus når enden af tyndtarmen, bevæger den sig ind i tyktarmen – også kaldet colon. Den er kortere, men bredere end tyndtarmen og cirka 1,5 meter lang).
Tyktarmen optager i modsætning til den villi-beklædte tyndtarm ikke næringsstoffer, men vand. Det gør afføringen mere fast. Noget af vandet optages også i tyndtarmen og sendes til nyrerne, hvor det bliver til urin – så tarmene hjælper faktisk både med at lave både afføring og urin.
\ Læs også
Denne del af fordøjelsen går meget langsommere. Det kan tage op til tre dage, før afføringen er klar til at komme ud.
Når chymus når enden af tyktarmen, er den blevet brun og fast. Den brune farve kommer fra galden, som ændres af bakterier i tarmen. Uden galde ville afføringen være grålig eller næsten hvid.
Hvad er der i afføring?
Når afføringen forlader kroppen, består den af en smule vand, ufordøjet mad, især plantefibre, døde celler fra tarmen. Overraskende nok, er næsten halvdelen bakterier.
Der lever billioner af bakterier i dine tarme. De hjælper med at nedbryde maden og gør dig ikke syg. Faktisk er de vigtige for din sundhed.
De bakterier, der kommer med ud i afføringen, er også dem, der giver den dens karakteristiske lugt.
Fra mund til endetarm arbejder hele fordøjelsessystemet sammen for at trække energi og vand ud af maden og skille sig af med det, kroppen ikke har brug for.
Det er sådan, kroppen laver afføring. Og det er faktisk ret smart!
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
