Hvad styrer, når hjernen er på autopilot?
Forskere har afdækket mere om, hvad det er, der sørger for, at vi kan foretage os noget uden at tænke over det.
Hjernen autopilot default mode network dagdrømme hjerneaktivitet opmærksomhed hukommelse netværk bevidsthed ubevidst hjerneregion opgaver bil køre adfærd psykologi

Vi bliver styret af mange forskellige beslutninger, som hjernen tager automatisk. Det gør det muligt for os at fungere effektivt i hverdagen. (Foto: Shutterstock)

Vi bliver styret af mange forskellige beslutninger, som hjernen tager automatisk. Det gør det muligt for os at fungere effektivt i hverdagen. (Foto: Shutterstock)

De fleste af os har nok prøvet at køre bil eller sidde med en opgave på arbejdet og så pludselig opdage, at tankerne er taget på langfart et helt andet sted hen.

Alligevel er vi i stand til at køre forsvarligt eller udføre arbejdsopgaven korrekt. Det er, som om hjernen arbejder 'på autopilot'. 

Det er faktisk lige nøjagtigt dét, den gør, og nu har forskerne afdækket mere om, hvordan det kan ske.

»En gåtur i parken, bilturen til arbejdet, eller at vide hvordan man opfører sig ved spisebordet, involverer beslutninger og handlinger, som er baserede på tillærte konstruktioner af verden omkring os,« skriver forskerne fra University of Cambridge i et nyt studie.

Når hjernen kører 'på autopilot' kan vi fortsætte med at udføre en opgave hurtigt og effektivt, mens tankerne er viet til andre, måske mere pressende, ting.

Forskerne har opdaget, at det formentlig er særlige områder i hjernen, det såkaldte 'Default Mode Network' (DMN), der gør os i stand til at gøre noget nærmest per automatik, baseret på tidligere erfaringer.

Historien kort
  • Forskerne har koblet et særligt hjerne-netværk, der tidligere var associeret med dagdrømmeri, til evnen at fungere 'på autopilot'.
  • Fundene har muligvis relevans for forskningen i hjerneskader samt vores viden om psykiske lidelser som depression, afhængighed og tvangstanker.

Hjerneaktivitet, selv når vi foretager os ingenting

Hjerneområderne, som sammen danner DMN-netværket, har fået forskerne til at spærre øjnene op. 

Tidligere forsøg har vist, at hjerneaktiviteten i DMN-netværket bliver større, når vi foretager os absolut ingenting. Derfor gik forskerne ud fra, at netværket havde noget at gøre med dagdrømmeri.

Nogle forskere har også spekuleret på, om DNM handler om selvbevidsthed, men det har vist sig at være tvivlsomt, fordi området også lyser op hos nyfødte og rotter.

Førsteforfatter på det nye studie, Deniz Vatansever, og hans forskerkollegaer ved University of Cambridge havde en hypotese om, at DNM muligvis havde noget at gøre med automatisk behandling af information, så de igangsatte et forsøg.

Forsøgsdeltagerne skulle lære et kortspil

28 personer tog del i forsøget, som gik ud på at lære et kortspil, mens de befandt sig inde i en hjerneskanner. 

Forsøgsdeltagerne skulle matche kort på en korrekt måde, men fik ikke reglerne at vide på forhånd. De måtte prøve sig frem for at finde ud af, hvilke kort som passede sammen.

Hjernen autopilot default mode network dagdrømme hjerneaktivitet opmærksomhed hukommelse netværk bevidsthed ubevidst hjerneregion opgaver bil køre adfærd psykologi

Fundene har muligvis relevans for vores viden om psykiske lidelser som depression, afhængighed og tvangstanker. (Foto: Shutterstock)

Forskerne fandt en interessant forandring i hjerneaktiviteten, når forsøgspersonerne gik fra at forsøge at lære reglerne til at kunne dem. 

I løbet af læringsprocessen arbejdede den del af hjernen, som behandler opmærksomhedskrævende information. Men efter at forsøgsdeltagerne havde lært spillet, fandtes aktiviteten i DMN-området.

Jo stærkere forholdet var mellem aktiviteten i DMN og de hjerneområder, som er associeret med hukommelse, desto hurtigere var forsøgsdeltagerne i stand til at svare på opgaven. 

Da deltagerne først havde lært reglerne, kunne de svare effektivt ud fra hukommelsen. 

Forskerne mener, at det er noget af det samme, der sker, når hjernen kører på autopilot.

Kendte regler betyder, at hjernen kan bearbejde dem ubevidst

Såsnart vi har lært reglerne eller opgaven, kan hjernen bearbejde dem ubevidst. 

Det kan til dels forklare, hvorfor guitaristen kan føle, at en sang 'sidder i fingrene', men hvis musikeren tænker over, hvad fingrene egentlig gør, bliver den straks vanskeligere at spille. 

Eller måske har du prøvet at børste tænder, men efterfølgende glemt at du har gjort det, fordi hjernen var så fortrolig med opgaven.

Karsten Specht er hjerneforsker ved Universitetet i Bergen, afdelingen for biologisk og medicinsk psykologi, Norge. Han skriver i en email til forskning.no, videnskab.dk’s norske søstersite, at det er et spændende og godt gennemført studie:

»Det nye studie viser, at DMN bidrager, når vi udfører en opgave, hvor man kan anvende en kendt regel. Det leverer et nyt indblik i, hvordan hjernen fungerer.«

»Det er for tiden stort fokus på netop de to netværk, som studiet gransker: Netværket for opmærksomhed og Default Mode Network. En mere detaljeret viden om forholdet mellem disse to kan give os en meget bedre forståelse af, hvordan hjernen bearbejder information,« skriver Karsten Specht.

Hjernen autopilot default mode network dagdrømme hjerneaktivitet opmærksomhed hukommelse netværk bevidsthed ubevidst hjerneregion opgaver bil køre adfærd psykologi

Jo mere repetitiv og kedelig en opgave er, jo mere 'stener' man. I artiklen Hvad sker der, når man stener? kan du læse mere om fænomenet. (Foto: Colourbox) 

»Hjernen kan ikke lide overraskelser«

Men hvorfor viste tidligere forsøg, at DMN var aktiv, også når vi ikke foretog os noget som helst?

Årsagen til, at DMN gør, at vi kan dagdrømme OG køre bil 'på autopilot', er, at denne del af hjernen arbejder kontinuerligt med at analysere alt dét, der sker omkring os - også når vi ikke foretager os noget særligt.

»Snarere end at vente passivt på at noget skal ske, prøver vi konstant at forudsige miljøet omkring os,« fortæller Deniz Vatansever i en pressemeddelse fra universitetet.

»Det rykker DMN væk fra et rent 'passivt' netværk til et aktivt netværk. Det, som kom frem i dette studie, er, at hjernen er tilpasset til at forudsige fremtiden og til at skabe forventninger. Eller med andre ord: Hjernen kan ikke lide overraskelser,« forklarer Karsten Specht.

Deniz Vatansever mener, at fundene kan have relevans for forskningen i hjerneskader, hvor de ramte ikke formår at have social kontakt som følge af problemer med hukommelse og impulsivitet.

Forskerne mener også, at fundene kan føre til mere viden om psykiske lidelser som depression, afhængighed og tvangstanker, hvor et bestemt tankemønster fører til gentagende adfærd.

©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk