Bør du vaccinere dine små børn mod influenza?

Nogle vacciner er åbenlyst vigtige at tage imod. Vaccination mod corona har haft enorm værdi for at beskytte de ældste og mest sårbare. Mæslingevaccinen og poliovaccinen har stort set udryddet tidligere frygtede børnesygdomme.

For andre vacciner er det knap så sort-hvidt. Pludselig bliver valget om at tage imod vaccinen eller ej til et dilemma – eksempelvis ved corona-vaccination af børn (se for eksempel denne tidligere Videnskab.dk-artikel af én af os).

Det var ikke åbenlyst, at alle skulle vaccineres. For nogle var det rigtige valg at blive vaccineret, for andre at lade være. Cirka 50 procent blev vaccineret.

Mens corona-vaccinen blev diskuteret vidt og bredt, lever tilbuddet om influenza-vaccination til børn et anderledes stille liv.

Og selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler influenza-vaccinen til 2-6-årige børn, oplever mange forældre også dette valg som et dilemma.

Vi – en lægemiddelforsker, en børnelæge og en infektionsmediciner, som i øvrigt alle tre sidder med i Sundhedsstyrelsens vaccinationsråd – har derfor lavet en kort beskrivelse af, hvad vi ved (og ikke ved) om influenzavaccinen til børn.

Vi er af den overbevisning, at det bedste valg træffes, når alle oplysninger lægges frem.

Vi håber at kunne gøre beslutningen lettere for forældre – hvad enten de vælger at tage imod vaccinen til deres børn eller ej.

Før vi kommer til fordele og ulemper, skal vi dog lige have et par ting på plads om influenza, og hvilken type vaccine der er tale om.

Hvad er influenza, og hvor hårdt rammer virussen børn?

Mange opfatter influenza som alt, der i vinterhalvåret involverer feber, snot, halssmerter, hoste, muskelsmerter og så videre.

Det er ganske vist ’klassiske influenzasymptomer’, men typisk ikke influenza. Det er ’bare’ infektion med alle mulige andre vira (og her gør vaccinen ingen forskel).

Influenza er den infektion, som opstår efter smitte med influenza A-virus eller influenza B-virus.

Oftest kommer influenzavirus til landet i bølger af 6-10 ugers varighed, typisk i perioden december-marts. I løbet af én vintersæson kan der godt opstå flere bølger med forskellige influenzavirusser.

Influenza smitter via hoste og nys, ved direkte kontakt med en smittet, og hvis man rører ved de samme ting, for eksempel dørhåndtag og computere.

De fleste, der får influenza, får også symptomer (60-80 procent). De kommer normalt indenfor et par dage og starter med høj feber, der udvikler sig over få timer. Influenza varer typisk i fem til syv dage med gradvis bedring undervejs.

Influenza er ufarlig for de fleste børn

Mindre børn udskiller større mængder virus end voksne, og de kan smitte i op mod to uger – også selvom symptomerne er ovre.

Langt, langt de fleste børn kommer sig hurtigt ovenpå influenza og uden behov for behandling og uden efterfølgende mén.

Nogle få børn får efterfølgende infektioner, for eksempel mellemørebetændelse eller lungebetændelse, og nogle børn kan opleve feberkramper.

Feberkramper er i øvrigt oftest ufarlige, men opleves meget skræmmende for forældrene og kræver vurdering på børneafdeling.

Kort sagt: Influenza er en ufarlig sygdom for langt de fleste børn. Det samme gælder dog ikke for de ældre (se faktaboks).

Hvad er det for en vaccine, og er den sikker?

Den influenzavaccine, der bliver tilbudt til 2-6-årige børn, er en ’levende svækket’ vaccine. Kroppen reagerer mod de svækkede viruspartikler på samme måde, som hvis man fik rigtig influenza.

På den måde lærer immunforsvaret influenza at kende og er dermed klar til at forsvare sig, hvis man møder den rigtige version.

Vaccinen har været i brug i for eksempel USA, England og Finland i årevis og er i øvrigt baseret på samme teknologi som MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge og røde hunde ), der allerede indgår i det danske børnevaccinationsprogram.

Vaccinen er lavet som en næsespray, specielt udviklet til (og testet på) børn. Derved undgår man den langt hyppigste bivirkning ved vacciner: Smerter ved stik og efterfølgende ømhed der, hvor man er blevet stukket.

Når influenzavaccinen sprayes i næsen, får barnet en ’lokal influenza’. Derfor får man enten slet ingen symptomer eller en mild forkølelse i dagene efter (stoppet næse, eventuelt let feber, træthed, hovedpine).

Cirka 1. marts hvert år beslutter verdenssundhedsorganisationen WHO, hvilke influenza-stammer der skal indgå i årets vaccine. Den færdige vaccine indeholder altid to forskellige influenza A-stammer og to forskellige influenza B-stammer.

Man forsøger altså at forudsige, hvilke influenza-virusser der vil komme til at fylde mest i den næste vintersæson.

Beslutningen skal tages så tidligt for at få vaccinen klar til oktober. Men influenza-virus ændrer sig hele tiden.

Influenza spreder sig først rigtigt i influenza-sæsonen på den sydlige halvkugle fra juni, efter beslutningen om sammensætningen af vaccinen er taget.

Derfor kan det ske, at den vaccine, man fremstiller, ikke eller kun delvist matcher de influenza-vira, der kommer til landet.

I det tilfælde vil vaccinens effekt være nedsat, men nogen effekt vil der stadig være.

Hvordan hjælper vaccinen børn?

Vaccinen beskytter barnet mod at blive smittet med influenza. Denne effekt er dokumenteret i en række studier (se for eksempel her). Ligesom hos raske voksne giver vaccinen en beskyttelse på cirka 60 procent.

At beskyttelsen ikke er højere, skyldes flere ting:

• Det er svært at forudsige, præcis hvilke influenza-stammer der skal indgå i vaccinen
• Vaccinen giver ikke noget perfekt immunrespons
• Beskyttelsen aftager over tid

Man kan derfor godt risikere at ’ramme ved siden af’ med årets vaccinationer, eksempelvis hvis en influenzaepidemi rammer meget tidligt (før folk er vaccineret), meget sent (når effekten af vaccinen er aftaget), eller hvis vores forudsigelse af årets influenza-stammer har ramt ved siden af.

Raske børn og yngre voksne har som nævnt lav risiko for at blive alvorligt syge af influenza.

At vise, at vaccinen forebygger alvorlig sygdom blandt børn, kræver derfor ekstremt mange deltagere (mange flere end for at vise, at vaccinen beskytter mod smitte). Studier, der belyser, om vaccinen beskytter mod alvorlig sygdom, er derfor ikke lavet.

Alligevel er det en rimelig antagelse, at vaccination nedsætter risikoen for alvorlig sygdom. Hvorfor? Fordi vi ved, at den både forebygger smitte og symptomgivende influenza.

Men da risikoen for alvorlig sygdom for barnet er meget lav, er beskyttelse mod alvorlig sygdom hos det enkelte barn ikke i sig selv et stærkt argument for at vaccinere.

I et helikopter-/samfunds-perspektiv vil man dog nok forvente at se færre alvorligt syge børn.

Fordi 2-6-årige er ’vigtige’ smittekilder for yngre søskende, vil mere udbredt vaccination formentlig også nedsætte antallet af spædbørn, der får influenza.

Hvordan hjælper børns vaccination de voksne?

Influenzaepidemier bliver, særligt i starten af epidemierne, drevet af smitte blandt børn.

Derfor kan vaccination af børn bruges til at lægge en dæmper på den samlede smitte i samfundet.

Det er dog ekstremt svært at lave et videnskabeligt studie, som endegyldigt beviser, at vaccination af børn forebygger indlæggelser og dødsfald blandt de ældste (se hvorfor i faktaboksen).

Hvad gør man så? Man laver matematiske modeller over samfundssmitten.

Statens Serum Institut har på den måde lavet et overslag på, at man ved at vaccinere 75 procent af børn på 2-6 år vil forebygge 50 procent af smitte, og dermed 50 procent af indlæggelser og død, blandt de ældste.

Hvis 40 procent af børn på 2-6 år vaccineres, falder dette til 31 procent.

De præcise tal i den slags modeller skal tolkes med en vis skepsis – modellerne er ikke bedre end de antagelser, vi fodrer dem med.

Men hvis vi ser på, hvad vi ved om, hvordan influenzaepidemier drives og vores viden om vaccinens effekt, er det en rimelig antagelse, at vaccination af børn nedbringer smitten blandt ældre og dermed forebygger både hospitalsindlæggelser og død.

Præcis hvor stor effekten er, er sværere at sige, og den vil også være forskellig fra år til år.

Effekten er naturligvis særligt udtalt for netop de voksne (og eventuelt mindre søskende), der omgås barnet. Dermed er det særligt relevant at tage imod vaccinen, hvis man har skrøbelige familiemedlemmer.

Seks praktiske spørgsmål og svar

Hvornår på året er det bedst at blive vaccineret?

Vaccinationstilbuddet ligger netop fra oktober til december for at sikre alle beskyttelse, inden influenza begynder at cirkulere i befolkningen. Det er samtidig sent nok til, at man også de år, hvor virus ankommer sent, har en rimelig god beskyttelse. Børn, der skal have to doser, kan med fordel få første dosis i løbet af oktober.

Hvor mange gange skal barnet vaccineres?

Første år et barn bliver influenzavaccineret, skal der gives to doser med mindst 28 dages mellemrum. Alle fremtidige år er én vaccine nok. Det vil sige, at hvis barnet blev vaccineret mod influenza sidste år (eller tidligere år), så skal der i år kun gives én vaccine.

Hvor hurtigt virker vaccinen?
Vaccinen giver en beskyttende effekt, cirka 14 dage efter den er givet. Det skyldes, at kroppen først skal producere de beskyttende antistoffer – i dette tilfælde i næsens slimhinde.

Hvor længe holder effekten?
Det højeste antistof-niveau ser man 3-4 uger efter vaccination. Derefter falder de langsomt over 3-6 måneder; væsentlig effekt fastholdes i hele den periode. Derfor er det relevant at blive vaccineret så tæt på den del af vinteren, hvor influenza begynder at cirkulere, som muligt for at få maksimal effekt.

Hvor kan mit barn blive vaccineret?

Børn kan vaccineres mod influenza i de store regionale vaccinationscentre og på nogle apoteker. Tider (til både vaccinationscentre og apotek) kan bestilles på www.vacciner.dk.

Hvad nu hvis barnet er snottet – skal vi udskyde vaccinationen?

Man kan sagtens vaccinere mod influenza trods let forkølelse og snot, så længe barnet:

• ikke har feber (over >38,5°C)
• ikke er ’alment påvirket’ (altså fremstår syg og utilpas)

Hvis barnet har feber eller er alment påvirket, bør vaccinationen udskydes.

Er der enighed blandt eksperter?

Det korte svar er nej. Som med alle spørgsmål, hvor der ikke findes simple svar, vil forskellige eksperter vægte tingene forskelligt og dermed nå til forskellige konklusioner.

De, der ikke støtter influenza-vaccination af børn, har (lidt forsimplet) to primære modargumenter:

1. At det ikke er børnenes opgave at beskytte de ældre, hvorfor argumentet: ’det sænker samfundssmitten’ ikke tillægges værdi (ikke dermed sagt, at de er ligeglade med de ældre).
2. At det ikke er en rimelig antagelse, at vaccination af børn beskytter de ældre

Hvis man har holdning 1 – altså, at beskyttelsen af de ældre ikke skal tages med i afvejningen – er det alene vaccinens effekt hos børnene selv, man skal vurdere. Og ser man udelukkende på barnets sygelighed er den i sig selv næppe nok til at anbefale vaccinationen.

Hvis man har holdning 2, så anerkender man, at man kan tillægge beskyttelsen af ældre en vis betydning, men anerkender ikke, at vi har tilstrækkelig evidens for, at denne beskyttelse faktisk findes.

Modstanderne er med andre ord skeptiske overfor, om vaccination af børn begrænser alvorlig sygdom og død hos de ældste. Fordi det ikke er endeligt bevist.

Og fordi de indirekte beviser, i form af de biologiske overvejelser og matematiske modeller, er for usikre til at beslutte sig ud fra.

Selvom vi, som forklaret ovenfor, mener, at det er rimeligt at antage, at en sådan effekt findes, så er det helt korrekt, at det ikke er endegyldigt bevist.

Valget er dit

De effekter, vi har beskrevet, er små. Det er altså en afvejning mellem små fordele og små ulemper.

Når vi ender med at støtte anbefalingen af influenza-vaccinen til børn, er det, fordi vi mener, at disse (små) fordele trods alt er større end de (endnu mindre) ulemper.

Helt konkret: Vaccinen beskytter (om end ikke perfekt) mod, at barnet bliver smittet og dermed selv kan undgå influenza.

Samtidig vil vaccination bidrage til mindre smitte i samfundet, hvilket kan få betydning for, hvordan influenza rammer det samlede samfund – særligt de ældste og mest skrøbelige.

Disse (små) fordele skal ses i lyset af en velafprøvet og meget sikker vaccine, som er uden væsentlige gener for barnet, da den kan gives på en skånsom måde som næsespray.

Da der er tale om små effekter, er det for de fleste de små ting, der vil afgøre det. Vaccinen giver bedre mening, hvis man har skrøbelige ældre (eller små søskende) omkring barnet.

Vaccinen giver mindre mening, hvis man ikke har, eller hvis barnet er angst for at komme til lægen.

Var vaccinen ny, var den ikke afprøvet i andre lande i mange år allerede eller skulle gives som en indsprøjtning, ville vores vurdering nok falde anderledes ud.

Vi mener dog alt i alt, at Sundhedsstyrelsens anbefaling af influenzavaccination med næsespray til danske børn i alderen 2-6 år er fornuftig.

Og så håber vi, at vi med denne gennemgang har gjort det lidt nemmere for forældre at beslutte, hvad der er det rigtige valg for deres barn.