HPV-vaccinerede bør stadig blive screenet for livmoderhalskræft

Er du vaccineret mod HPV, som er virustyper, der kan forårsage kræft i livmoderhalsen? Så tror du måske, at du er dækket ind.

Men det er du ikke nødvendigvis.

Vaccinen beskytter mod de to mest aggressive, kræftfremkaldende virustyper, men selv på et tidspunkt, hvor 80 procent er vaccineret, vil der stadig være en relativ stor sandsynlighed for, at lægerne finder celleforandringer, når de screener den kvindelige del af befolkningen for livmoderhalskræft, vurderer forskere på baggrund af nye beregninger.

»Der vil stadig være et højt antal blandt de vaccinerede kvinder, som får positive screeningssvar,« siger Mie Sara Hestbech, der er ph.d. på Københavns Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.

HPV-vaccine beskytter ikke helt

Hvorfor skal man så vaccineres, hvis man alligevel skal screenes for livmoderhalskræft hvert tredje år, som myndighederne anbefaler,? tænker du måske.

Det skal man, fordi der findes over 100 HPV-typer. Mindst 13 af dem kan forårsage celleforandringer i livmoderhalsen.

HPV-vaccinen beskytter mod de to mest kræftfremkaldende. De kaldes HPV-16 og HPV-18 og er skyld i 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

HPV-16 og 18 giver infektioner, som over ganske få år kan give celleforandringer og udvikle sig til kræft. Hvis man bliver vaccineret, er man sikker på, at de ikke når at gøre skade, i de år der går mellem, at man bliver screenet for livmoderhalskræft.

\ Læs mere

HPV-vaccinen virker effektivt på danske kvinder

Vaccine bør suppleres med screening

Vaccinen beskytter altså mod de mest aggressive virus, men den udrydder ikke alle de HPV-virus, der kan give celleforandringer.

De øvrige 11 kræftfremkaldende HPV-typer er knapt så farlige som type 16 og 18, fordi de er længere tid om at udvikle sig til kræft.

Hvis man bliver screenet for livmoderhalskræft med tre års mellemrum, som myndighederne anbefaler, kan lægen nå at fange dem, før de i sjældne tilfælde udvikler sig til kræft.

Antallet af positive testsvar falder kun lidt

Mie Sara Hestbech har beregnet, hvor stor en andel af en befolkning, hvor 80% af kvinderne har fået en HPV-vaccine, der fremover kan forventes at have celleforandringer ved en screening.

Beregningerne viser, at antallet af positive screeningssvar kommer til at falde med cirka 2 procentpoint i den vaccinerede del sammenlignet med den ikke-vaccinerede del.

• 8,7 procent af den kvindelige befolkning, der ikke er vaccineret, må forventes at have celleforandringer, når de bliver screenet.
• 6,4 procent af den vaccinerede del af den kvindelige befolkning vil sandsynligvis også have celleforandringer, når de bliver testet, konkluderer Mie Sara Hestbech og kollegerne.

Beregningerne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMJ Open.

\ Læs mere

Opdagelse: Sådan trænger HPV ind i cellers DNA

Vaccinen virker!

Elsebeth Lynge, der er professor på Københavns Universitets Center for Epidemiologi og Screening, har været med til at lave beregningerne. Resultaterne skal ikke tolkes som et tegn på, at HPV-vaccinen ikke virker, siger hun.

»Mange bliver måske overraskede over, at der stadig vil være en del positive screeningssvar hos vaccinerede piger, men det er altså ikke, fordi vaccinen ikke virker. Den forebygger ikke 100 procent, men 7 ud af 10 kræfttilfælde,« siger hun.

Grunden til, at der stadig kan forekomme celleforandringer i livmoderhalsen hos vaccinerede kvinder, er, at kvinderne vil være smittet med nogle af de virustyper, vaccinen ikke beskytter mod.

Det er for eksempel HPV-35, forklarer Elsebeth Lynge.

Screening kan føre til overbehandling

Beregningerne viser ikke kun, at man godt kan få celleforandringer, selv om man er vaccineret, fordi man kan være smittet med nogle af de HPV-typer, vaccinen ikke beskytter mod.

Resultatet giver også et hint om, at screening kan medføre en del overbehandling, mener lektor Henrik Støvring, der forsker i effekten af forskellige screeningsprogrammer på Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed.

Ikke alle celleforandringer giver kræft, og når man er vaccineret, er man beskyttet mod de to HPV-typer, som er mest kræftfremkaldende.

Når man er smittet med andre HPV-typer, er der en langt lavere risiko for, at de celleforandringer, de forårsager, udvikler sig til kræft.

Lægen er dog nødt til at anbefale, at man bliver behandlet eller går til kontrol for de celleforandringer, der bliver afsløret ved en screening, for man kan ikke vide, hvilke celleforandringer der udvikler sig til kræft, og hvilke der ikke gør.

Konsekvensen er, at en del kvinder får fjernet celleforandringer, der sikkert aldrig ville have medført sygdom.

»Det er lige godt mærkeligt, at der ikke sker en større ændring i antallet af positive testsvar hos den vaccinerede del af befolkningen, tænkte jeg, da jeg først så studiet,« siger Henrik Støvring, som har læst den videnskabelige artikel.

»Umiddelbart tænker man: Er det fordi, vaccinen ikke virker? Men det er nok i højere grad, fordi man her har et screeningsprogram, der fanger en hel del celleforandringer, som aldrig ville have udviklet sig til kræft,« siger Henrik Støvring.

De første vaccinerede inviteres til screening

I 2008 fik piger født i 1993, 1994 og 1995 som de første generationer tilbudt en gratis vaccine mod HPV. Ligesom andre danske kvinder bliver de vaccinerede inviteret til screening for livmoderhalskræft, når de er fyldt 23 år.

I det nye studie har Mie Sara Hestbech og kolleger lavet modelberegninger af, hvor stor en andel af dem, der får et positivt testsvar, når de i fremtiden bliver screenet.

Formålet er at undersøge, om HPV-vaccinerede kvinder bør blive screenet på en anden måde end dem, der ikke er beskyttet af en vaccine.

Man kunne for eksempel forestille sig, at de ikke behøvede at blive screenet så ofte.

Sådan har forskerne lavet beregningerne:

• De har samlet data om to generationer af kvinder:
• Den ene gruppe blev født i 1982 og blev første gang inviteret til screening for livmoderhalskræft i 2005. Kvinderne har ikke fået tilbudt en HPV-vaccine, for vaccinen var endnu ikke kommet på markedet, da de fyldte 12 år i 1994.
• Den anden gruppe kvinder blev født i 1993-1995. De var de første, der blev tilbudt en gratis HPV-vaccine, da de var 12 år i 2006.
• I forskningslitteraturen har forskerne fundet oplysninger om, hvor mange tilfælde af celleforandringer, HPV-vaccinen beskytter mod.
• De har sammenholdt tallet med, hvor mange af de ikke-vaccinerede kvinder født i 1982, som blev testet positivt for HPV ved en screening.
• På den måde har de kunne beregne, hvor mange vaccinerede piger fra årgang 1993, der kan forventes at få et positivt testsvar, fordi de er smittet med en af de HPV-typer, vaccinen ikke beskytter mod.

Vaccinerede kvinder bør blive screenet

Beregningerne er vigtige, siger Berit Andersen, der er ledende overlæge på Regionshospital Randers og klinisk lektor ved Aarhus Universitet. Hun har ikke været involveret i studiet, men har læst den videnskabelige artikel:

»Studiet er fint lavet, og det tager fat på en mega-vigtig problemstilling, nemlig om der skal laves ændringer i screeningsprogrammet, efter at HPV-vaccinen er blevet indført,« siger Berit Andersen.

Beregningerne kunne tyde på, at vaccinerede kvinder stadig bør blive screenet med samme hyppighed, som de ikke vaccinerede, fordi der stadig ser ud til at være en stor risiko for, at de er smittet med en af de HPV-typer, vaccinen ikke beskytter mod.

»Men studiet kan selvfølgelig ikke stå alene, og det bliver spændende at se, om det virkelig kommer til at gå, som forskerne beregner, samt hvilken betydning det så får for, hvor mange der udvikler livmoderhalskræft,« siger Berit Andersen.

Studiet har svagheder

Svagheden ved beregningerne er, at de kun giver en sandsynlighed for, hvordan det kommer til at gå med screeningssvarerne fremover.

En befolkningsundersøgelse, hvor forskerne analyserer registrerede data om, hvordan det reelt går ved kvindernes screening, ville være mere præcis.

Desuden tager studiet ikke højde for langtidseffekterne af vaccinen.

Danske kvinder har mulighed for at blive screenet på statens regning med tre års mellemrum, når de er mellem 23 og 49 år og hvert femte år, når de er mellem 50 og 64 år.

Forskerne har kun beregnet, hvilken effekt HPV-vaccinen får for antallet af positive testsvar hos kvinder, der bliver screenet første gang – altså når de er fyldt 23 år.

»Det er den helt store begrænsning – at beregningerne kun har inkluderet en opfølgningstid på under fem år. Screeningsprogrammet strækker sig jo over en lang årrække,« siger Henrik Støvring.