Hot hypotese: Tidens store sygdomme bliver grundlagt allerede ved livets begyndelse

En hypotese vinder frem blandt forskere: Noget går galt, når vores immunsystem bliver dannet i de første leveår.

Derfor får flere og flere mennesker i den vestlige del af verden ikke-smitsomme sygdomme som astma, kræft, diabetes, gigt, autisme, depression, tarmsygdomme, demens og allergi enten tidligt eller sent i livet.

»Tankesættet synes voldsomt spændende, for det er da nærliggende, at der må være fællesmekanismer bag alle de her sygdomme, som har vidt forskellige symptomer, men som alle stiger nærmest proportionalt med et lands BNP,« siger Hans Bisgaard, der er professor i børneastma på Dansk Børneastma Center.

»Det er bemærkelsesværdigt, at sygdomsforekomsten stiger, jo højere vores levestandard bliver. Det må være en manifestation af, at noget er helt galt i vores moderne livsførelse,« fortsætter han.

Inflammation er fælles for flere sygdomme

Alene forekomsten af allergi og børneastma, som Hans Bisgaard forsker i, er tredoblet inden for de seneste 50 år i den vestlige del af verden.

Både astma og allergi opstår som regel i starten af livet, og begge lidelser er associeret med inflammation.

Inflammation opstår, fordi immunforsvaret sender stoffer, blandt andet hormoner kaldet cytokiner, ud i kroppen som en reaktion på noget, det ikke kan genkende.

Normalt bekytter inflammation os mod ting, der kan true vores helbred, for eksempel farlige bakterier og virus, men der kan opstå en usund kronisk inflammation i kroppen, hvis:

• immunsystemet begynder at reagere på ting, det ikke bør reagere på
• hvis vi bliver overbelastet af noget, vi ikke kan tåle
• hvis vi har en ubehandlet infektion

Mere og mere forskning peger på, at fedme, diabetes, kræft, depression, autisme, gigt og en lang række andre ikke-smitsomme sygdomme ligesom astma og allergi er associeret med kronisk inflammation.

Kræftceller lever af antiinflammatoriske stoffer

Forskere er for eksempel sikre på, at man har højere risiko for at få kræft, hvis man har en inflammation i kroppen.

Det forklarer lektor Anders Elm Pedersen, der forsker i kræft og immunologi på Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.

»Vi ved med sikkerhed, at inflammation øger kræftrisikoen. Det har vi set både i dyremodeller og i kliniske undersøgelser, hvor vi har undersøgt forskellige cellulære processer,« siger Anders Elm Pedersen.

Kræft hænger sammen med inflammation, for cancerceller lever blandt andet af de antiinflammatoriske stoffer, som et overaktiveret immunsystem sender ud i kroppen.

»Nogle af de stoffer, især cytokiner, som bliver dannet, når immunsystemet er overaktiveret, er vigtige for cancercellers vækst. Cancercellerne udvikler sig over tid, så de bliver bedre og bedre til at udnytte vækstfaktorerne fra immunsystemet,« siger Anders Elm Pedersen.

Stigningen i forekomsten af børneastma og allergi kan være et tegn på, at flere mennesker udvikler en helbredsskadelig inflammation allerede tidligt i livet, mens immunforsvaret er under udvikling, mener Hans Bisgaard.

Anders Elm Pedersen er enig i, at en kræft-relateret inflammation potentielt kan have været til stede i kroppen siden barndommen:

»Vi er blevet mere og mere opmærksomme på det, man på engelsk kalder en 'low grade inflammation'. Det er en lav grad af inflammation, som man kan gå rundt med i kroppen i længere tid. Potentielt kan den have været tilstede og overset i længere tid, også i en tidlig levealder, men det er stadig en hypotese. Det er ikke etableret viden,« siger han.

Astma- og allergiepidemi er et varsel

Hans Bisgaard har da heller ingen beviser på sin hypotese om, at de mange sygdomme som eksempelvis kræft, der er associeret med inflammation, bliver grundlagt i starten af livet.

Han er dog overbevist om, at de seneste årtiers epidemiske stigning i forekomsten af astma og allergi, kan ses som et tegn på, at noget går skævt i vores første leveår, når vores immunsystemet bliver dannet.

»Når vi i den vestlige del af verden ser en så eksplosiv stigning i forekomsten af børneastma, som er en sygdom, der starter inden for de to første leveår, tyder det på, at noget går galt i begyndelsen af livet,« siger han.

Hvis man kan finde årsagerne til, at et stigende antal børn får astma og allergi, har man også fundet årsagerne til, at flere og flere får sygdomme som kræft, diabetes, gigt, KOL, utætte tarme og måske også psykiatriske diagnoser som demens, autisme og depression, tror Hans Bisgaard.

Hans Bisgaard er selv med i et internationalt netværk kaldet Inflame, som netop leder efter fællesårsager til sygdomme som de nævnte (Se boks under artiklen).

Kejsersnit er en fælles risikofaktor

Selv har Hans Bisgaard og kollegaer fra Dansk Børneastma Center netop publiceret en undersøgelse, der bekræfter hypotesen om, at en række sygdomme kan være forbundet med noget, der sker allerede ved fødslen.

Undersøgelsen viste, at børn taget ved kejsersnit har øget risiko for at få både astma og allergi, som oftest rammer i de første leveår, men også for sygdomme som gigt, inflammatorisk tarmsygdom og leukæmi, der som regel først udvikler sig senere i livet.

»Før vi lavede undersøgelsen, var vores hypotese, at astma og allergi er en del af et fællesskab af sygdomme, som er forårsaget af de samme mekanismer. Hvis der er sådan et fællesskab, burde det vise sig ved, at man kan finde en fælles risikofaktor, tænkte vi.«

»Det viste sig, at kejsersnit er en fælles risikofaktor for en række sygdomme, så studiet bekræfter, at der er en forbindelse mellem flere af vor tids store sygdomme, og at de kan blive grundlagt tidligt i livet,« siger Hans Bisgaard.

Kejsersnit påvirker tarmbakterier og immunforsvar

Andre undersøgelser har tidligere vist, at kejsersnit giver både mus og børn en anderledes tarmbakterieflora end børn og mus født vaginalt, og at mus taget ved kejsersnit har et svækket immunforsvar.

Tilsammen giver kejsersnit-undersøgelserne et hint om, at stigningen i ikke-smitsomme inflammationsrelaterede sygdomme har noget at gøre med, hvordan vores immunforsvar udvikler sig i starten af livet, og at kronisk inflammation kan være forbundet med den tarmbakterieflora, vi får overført ved fødslen.

(Forskere har længe haft en teori om, at det moderne menneskes immunsystem er understimuleret, fordi vi ikke bliver udsat for nok bakterier. Teorien kan du læse om i artiklen: 'Hygiejnehypotesen: Derfor er skidt og snavs sundt – især for børn')

Immunsystemet bliver ikke kalibreret

Hanne Frøkiær, der er professor på Københavns Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, har i mange år forsket i bakteriers betydning for immunsystemets udvikling.

Hun er bekendt med kejsersnitundersøgelserne og ligeledes overbevist om, at de tarmbakterier, man bliver født med, har afgørende indflydelse på, hvordan immunsystemet udvikler sig i de første leveår, og at det har betydning for vores helbred resten af livet.

»Vi kan se i de studier, der er lavet om kejsersnit, at børn, der bliver taget ved kejsersnit, har nogle helt andre bakterier og en mindre variation af bakterier end børn, der bliver født vaginalt. Vi ved også, at kejsersnit øger risikoen for immunologiske sygdomme,« siger Hanne Frøkiær.

Hun forklarer, hvordan det kan hænge sammen:

»Immunsystemet bliver stimuleret af signaler fra forskellige bakterier, så det bliver tolerant og ikke reagerer for meget på ting, det ikke skal reagere på. Hvis bakteriesammensætningen hos en nyfødt ikke er, som den skal være, bliver immunsystemet ikke 'kaliberet'.«

Tarmbakterier præger immunsystemets udvikling

En teori går på, at immunsystemet bliver overaktivt, fordi det ikke bliver stimuleret ordentligt af tarmens bakterier og derfor begynder at reagere på ting, det ikke bør reagere på.

»Det er en meget almindelig accepteret hypotese. Hvis immunsystemet ikke bliver udfordret nok tidligt i livet, så er der meget, der tyder på, at det ikke kan finde ud af, hvornår det skal reagere på hvad senere i livet. Meget tyder på, at det hænger sådan sammen,« siger Hanne Frøkiær.

»Men når jeg siger de her ting, så er det stadig på hypotese-plan. Vi er mere og mere sikre på, at de bakterier, man bliver stimuleret af tidligt i livet, spiller en betydelig rolle for immunsystemets udvikling og helbredet resten af livet, men vi har endnu ikke bevist det i detaljer på nogen som helst måde,« fortsætter hun.

Bakterie-forskning er hot

Ifølge Hanne Frøkiær bliver der i øjeblikket forsket intensivt i tarmbakterier og deres betydning for, hvordan immunsystemet udvikler sig i de første leveår, for der er stadig mange ubekendte:

»Vi ved ikke nok om, hvilke bakterier, der bør være tilstede for at få et velfungerende immunsystem, men området får ekstremt meget opmærksomhed for tiden,« siger Hanne Frøkiær og fortsætter:

»I de seneste 10-20 år er der blevet forsket ekstremt meget i tarmbakterier og den tidlige udvikling af immunsystemet, så vi finder hele tiden nye svar.«

Miljøet i moderkagen kan afgøre vores helbred

Hans Bisgaard og Hanne Frøkiær er ikke de eneste, der mener, at menneskers første leveår, hvor immunforsvaret bliver dannet, er afgørende for vores helbred resten af livet.

På det danske Center for Føtal Programmering har forskere i en årrække lavet dyreeksperimenter, befolkningsstudier og klinisk forskning for at undersøge sammenhænge mellem det, en kvinde spiser, mens hun er gravid, og barnets helbred resten af livet.

»Vores interesse går på en stor vifte af sygdomme, og vi har teorier om, at en række ikke-smitsomme sygdomme alle bliver grundlagt tidligt i livet, måske endda før befrugtningen,« siger Sjurdur F. Olsen, der er centerleder på Center for Føtal Programmering.

En gravid kvindes kost kan have indflydelse på, om hendes barn bliver overvægtig eller syg senere i livet, tyder centrets resultater på. Det skyldes sandsynligvis et samspil mellem gener og miljø, forklarer Sjurdur F. Olsen.

»En teori går på, at man kan have gener, som øger risikoen for sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, cancer, autoimmune sygdomme, astma, knoglelidelser og mentale sygdomme som skitzofreni, depression og autisme, og at forhold tidligt i liver bestemmer, om disse gener kommer til udtryk eller ej,« siger Sjurdur F. Olsen og fortsætter:

»Vores forskning tyder på, at den ernæring man får i fosterstadiet har betydning for genekspressionen, altså om generne bliver udtrykt, så man bliver syg senere i livet,« fortsætter han.

Inflammation er en central mekanisme

Centrets forskere har blandt andet lavet undersøgelser, der viser:

• at det kan øge risikoen for, at et barn får astma, hvis moderen indtager mange kunstige sødemidler, mens hun er gravid,
  
• at lav fødselsvægt øger risikoen for fedme og diabetes senere i livet,
  
• og de har undersøgt, hvilken betydning det har for barnets helbred, at en gravid kvinde ikke får nok D-vitamin.

Sjudur F. Olsen er enig i, at de tarmbakterier, man får ved fødslen og den tidlige udvikling af immunsystemet sandsynligvis spiller en rolle for helbredet resten af livet.

»En teori går på, at dårlig ernæring i fosterstadiet kan påvirke barnets tarmbakterieflora og føre til inflammation, fordi immunsystemet bliver overstimuleret. Især hvis man er genetisk disponeret for bestemte sygdomme, kan inflammationen øge risikoen for, at man bliver syg senere i livet. Det er muligvis meget centrale mekanismer,« siger Sjurdur F. Olsen.