Gigantstudie forbinder kejsersnit med en række kroniske sygdomme
Mennesker født ved kejsersnit har oftere en række kroniske sygdomme som astma, gigt, allergi, tarmsygdomme og leukæmi end vaginalt fødte, viser ny dansk forskning.

Et stigende antal kvinder er af forskellige årsager nødt til at få foretaget et kejsersnit. Deres børn har højere risiko for at få immunologiske sygdomme end børn, der er født på naturlig vis, viser en ny undersøgelse. (Foto: Colourbox)

Et stigende antal kvinder er af forskellige årsager nødt til at få foretaget et kejsersnit. Deres børn har højere risiko for at få immunologiske sygdomme end børn, der er født på naturlig vis, viser en ny undersøgelse. (Foto: Colourbox)

For første gang nogensinde har forskere vist, at børn, der kommer til verden ved kejsersnit, har markant højere risiko end vaginalt fødte børn for at få ikke bare astma, men en række kroniske sygdomme, der opstår på grund af fejl i immunsystemet.

»Det er første gang, vi viser, at kejsersnit kan være en fælles risikofaktor for flere immunologiske sygdomme – både børnesygdomme som astma og allergi, men også sygdomme, som først udvikler sig senere i livet,« siger Hans Bisgaard, der er professor i børneastma på Dansk Børneastma Center.

Kejsersnit-børn er oftere indlagt

I undersøgelsen, som netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Pediatrics, har Hans Bisgaard og kolleger undersøgt sammenfaldet mellem kejsersnit og immunologiske sygdomme hos to millioner danske børn, der kom til verden i en 35 års periode mellem 1973 og 2012.

I de danske fødselsregistre kunne forskerne se at:

  • Børn født ved kejsersnit har oftere end vaginalt fødte børn været indlagt på grund af enten astma, børnegigt, inflammatorisk tarmsygdom, immundefekter, leukæmi eller bindevævssygdomme i løbet af deres liv.
     
  • Mere specifikt er risikoen for at få astma cirka 20 procent højere, hvis man er født ved kejsersnit. Der er cirka 40 procent højere risiko for at få immundefekter og 10 procent højere risiko for børnegigt, konkluderer forskerne blandt andet.

Resultaterne er meget solide

Niels Heegaard, der er professor i klinisk biokemi og forsker i immunologiske sygdomme på Statens Serum Institut (SSI), har ikke selv været involveret i det nye studie, men han har interesseret læst den videnskabelige artikel.

»Det er det største studie, jeg nogensinde har set, som finder en sammenhæng mellem kejsersnit og astma og bindevævsimmunsygdomme. Andre mindre undersøgelser har tidligere fundet sammenhænge især mellem kejsersnit og astma og allergi, men her ser forskerne på et meget stort antal børn, som er født i en 35 års periode. Studiets størrelse gør resultaterne meget solide,« siger Niels Heegaard.

Kejsersnit medfører ikke nødvendigvis sygdom

Hvis man er født ved kejsersnit er der altså højere risiko for, at man senere i livet får en af de nævnte sygdomme, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er selve kejsersnittet, der forårsager, at man bliver syg, understreger Hans Bisgaard.

»Studiet viser, at børn født ved kejsersnit oftere end vaginalt fødte børn får en af de nævnte sygdomme, men det viser ikke en direkte årsagssammenhæng. Der kan være forskellige grunde til, at børn født ved kejsersnit oftere bliver syge,« siger Hans Bisgaard.

Årsagen er endnu ikke klar

Flere undersøgelser har tidligere vist, at børn født ved kejsersnit har højere risiko end andre for at blive astmatikere, allergikere og diabetikere, men det er første gang, forskere i et enkelt studie har fundet en forbindelse mellem kejsersnit og hel række immunologiske sygdomme.

Årsagen til, at kejsersnitbørn oftere end andre bliver kroniske syge, er endnu ikke fastlagt, men forskning har vist, at både mus og mennesker født ved kejsersnit har en anderledes tarmbakteriesammensætning end mus og børn født vaginalt, og for nyligt viste et studie, at kejsersnit-mus også har problemer med deres immunforsvar

Selvom det altså ser ud til, at selve det kirurgiske indgreb påvirker både immunforsvar og bakteriesammensætning, kan der være andre både genetiske og miljøbetingede årsager til, at børn taget ved kejsersnit i særlig høj grad bliver syge:

»Vi ved, at der findes en række gener, der er fælles for flere af de her immunologiske sygdomme. Kejsersnittet kan være én ud af flere miljøfaktorer, som aktiverer de pågældende gener, så folk bliver syge,« siger Hans Bisgaard.

Immunsystem hos spædbørn bør undersøges

Niels Heegaard fra SSI mener heller ikke, at der endnu er tilstrækkeligt bevis for, at kejsersnit i sig selv skader immunforsvaret:

»De museforsøg, man har lavet, hvor mus taget ved kejsersnit har et svækket immunforsvar, danner grundlag for hypoteser, men de er udført under meget kontrollerede forhold og kan ikke overføres direkte til mennesker,« siger Niels Heegaard og fortsætter:

»Der er behov for forskning, hvor man kigger på immunmolekyler og celler hos spædbørn, der er født henholdsvis vaginalt og ved kejsersnit, før man kan være sikker på, at der er en årsagssammenhæng mellem kejsersnit og immunologiske sygdomme.«

Fælles for flere af de undersøgte immunologiske sygdomme er, at de rammer flere og flere mennesker i den vestlige del af verden, mens der ikke er sket den samme stigning i underudviklede lande.

For eksempel er forekomsten af astma og allergi tredoblet på 50 år. I den samme periode har flere og flere kvinder i den vestlige del af verden fået kejsersnit.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk