Hospitalsinfektioner koster 2,5 millioner leveår om året

Folk tager på hospitalet for at blive raske, men nogle gange sker det, at folk bliver syge i stedet.

Det gælder 3,5 millioner europæere om året, som bliver ramt af en hospitalsinfektion i forbindelse med en indlæggelse.

Nu viser ny forskning fra European Center for Disease Prevention and Control (ECDC), at det årligt koster europæerne 2,5 millioner leveår, hvor folk enten dør før tiden eller efterfølgende lever et liv med nedsat livskvalitet.

Resultatet er det første af sin slags, der ikke kun kigger på antallet af hospitalsinfektioner om året og antallet af dødsfald, men i tillæg ser på omkostningen i tabte leveår for de mennesker, det går ud over.

»Hospitalsinfektioner står for en betydelig del at de dødsfald, som finder sted i Europa om året, og har den højeste effekt på den europæiske befolknings helbred,« fortæller forsker Alessandro Cassini fra ECDC

»Sammenlignet med alle de andre sygdomme, som vi følger på ECDC, har hospitalsinfektioner en større indflydelse end alle de andre sygdomme tilsammen. Derfor er det vigtigt, at vi får undersøgt omfanget og ser på, hvordan vi fremadrettet kan gøre noget ved det,« fortsætter han.

Alessandro Cassini er sammen med kollegaen seniorforsker Diamantis Plachouras hovedkræfterne bag det nye studie, der netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicine.

Koster mere i tabte leveår end influenza og tuberkulose

Brian Kristensen er overlæge på Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut.

Han har ikke deltaget i det nye forskningsarbejde, men han har læst det og synes, at det er spændende.

Specielt hæfter overlægen sig ved, at det ifølge forskningen fra ECDC ser ud til, at hospitalsinfektioner koster europæerne flere leveår om året end influenza og tuberkulose til sammen.

»Det peger på, hvor alvorligt vi skal tage hospitalserhvervede infektioner. Og så er det interessant, fordi vi kan bruge de her tal til at målrette vores indsats fremadrettet, så vi får mest muligt for de penge, vi har til rådighed,« siger Brian Kristensen.

Overlægen er overrasket over, at tallene for antallet af tabte leveår er så høje, som de er, men han mener, at det må hænge sammen med, at man i det nye forskningsarbejde ikke bare kigger på dødstal, men ser på den samlede effekt af at få en hospitalsinfektion.

»Det er fornuftigt at gøre tabsbegrebet så bredt som muligt. Det er med til at understrege vigtigheden af de hospitalserhvervede infektioner. De kan have mange forskellige konsekvenser. Man kan blive blind eller miste evnen til at køre bil. Det handler ikke bare om, at man kan dø,« uddyber Brian Kristensen.

Brian Kristensen fortæller også, at fordelingen og alvorsgraden af de forskellige infektioner stemmer fint i overensstemmelse med, hvad han selv kender til fra de danske hospitaler.

Samler tabte leveår og leveår med lavere livskvalitet

I det nye studie har forskerne fra ECDC undersøgt antallet af tabte leveår på grund af hospitalsinfektioner på europæiske hospitaler.

Forskerne har koncentreret sig om hospitalserhvervet lungebetændelser, urinvejsinfektioner, infektioner som følge af operationer, neonatal sepsis (infektion, som rammer nyfødte børn), tarminfektioner og blodforgiftninger.

Her ønskede forskerne at finde en metode, hvorpå de kunne se på hospitalsinfektioner på en anden måde end bare ved at se på antallet af inficerede og antallet af dødstilfælde på grund af infektionerne.

I den sammenhæng har de i det nye studie undersøgt DALY’er (Disability Adjusted Life Years), der er et udtryk for antallet af tabte år på grund af en for tidlig død og antallet af år med nedsat livskvalitet på grund af en hospitalsinfektion.

Man kan således betragte DALY’er som det samlede antal år, personer lever med handicap på grund af hospitalsinfektioner og antallet af år, som en hospitalsinfektion forkorter den inficeredes liv med.

»DALY’er giver os muligheden for at sammenligne den menneskelige omkostning mellem forskellige former for infektioner. Nogle infektionstyper er måske meget sjældne, men med høj risiko for dødsfald, mens andre er mere udbredte, men med lavere risiko for at dø af dem,« forklarer Diamantis Plachouras og fortsætter:

»DALY’er inkluderer også eksempelvis nedsat nyrefunktion efter en infektion, hvorved man efterfølgende vil have en række år med lavere livskvalitet. Ved at bruge DALY’er kan vi sammenligne sygdomme på tværs af disse forskellige risici for at dø og risici for efterfølgende livskvalitetsnedsættende konsekvenser.«

Blodforgiftninger koster flest år per person

Udgangspunktet for forskningen er forskellige undersøgelser, der har kortlagt antallet af hospitalsinfektioner på europæiske hospitaler.

Ved at sammenholde de forskellige typer hospitalsinfektioner med data for, hvor lang tid folk gennemsnitligt lever med de forskellige infektioner, risiko for at dø af de forskellige infektioner, alder, køn og så videre, kunne forskerne regne sig frem til, hvor mange år givne infektioner gennemsnitligt skar af folks forventede levealder.

Forskerne kiggede også på, hvad folk var indlagt på hospitalerne for. Drejede det sig for eksempel om kræft, blev det taget med i beregningerne, at folk med forskellige typer kræft i forvejen har stor risiko for ikke at leve så længe.

Forskerne kunne også regne sig frem til, hvor mange år folk gennemsnitligt måtte leve med en invalidering på grund af de givne hospitalsinfektioner.

Her er resultaterne:

• Lungebetændelser på grund af hospitalsinfektioner står for omkring 27.000 dødsfald om året, hvilket koster 169 DALY per 100.000 europæere – altså 169 år, som folk lever med invaliditet eller dør før tid per 100.000 personer om året.
  
• Cirka 24.000 dødsfald skyldes blodforgiftninger, hvilket kan oversættes til 145 DALY per 100.000 europæere.
  
• Urinvejsinfektioner koster lidt over 14.000 mennesker livet, hvilket er lig med 81,2 DALY.
  
• Infektioner i forbindelse med operationer er skyld i 16.000 dødsfald om året og 58,2 DALY.
  
• Tarminfektioner dræber cirka 8.000 personer om året med et tab på 31,2 DALY.
  
• Neonatal sepsis koster 1.100 børn livet, men selvom omkostningen i leveår per barn er høj, koster det ’kun’ 16,8 DALY per 100.000 europæere.

»Det er interessant, når man på den her måde sammenligner tallene. Eksempelvis kan man se, at lungebetændelser og blodforgiftninger har næsten samme DALY, selvom der er cirka 700.000 hospitalsrelaterede lungebetændelser om året sammenlignet med kun 160.000 blodforgiftninger,« siger Alessandro Cassini.

»Det fortæller noget om, at blodforgiftninger koster mange flere leveår per tilfælde end lungebetændelserne,« forklarer han.

Infektioner rammer allerede syge

En vigtig pointe i det nye studie er ifølge forskerne, at selvom tallene virker meget høje, skal man huske på, at disse hospitalsinfektioner næsten udelukkende rammer folk, der i forvejen er syge.

Det kan drejer sig om kræftpatienter, der er i kemoterapibehandling, eller folk, som får lavet en omfattende operation.

Personernes immunforsvar er altså i forvejen under pres, og de er derfor mere modtagelige overfor infektioner.

»Vi er ikke ude på at pege fingre af hospitalerne, for en stor del af årsagen til de her tal skyldes, at der eksempelvis bliver lavet meget komplicerede behandlinger i dag sammenlignet med før i tiden,« siger Diamantis Plachouras.

»Det er klart, at når man laver komplekse transplantationer eller omfattende kemoterapibehandlinger, stiger risikoen for, at patienten får en infektion undervejs. Det er med til at forklare disse høje tal. Generelt er hygiejnen god på de europæiske hospitaler, og almindelige mennesker bliver kun sjældent syge af hospitalsinfektioner,« fortsætter han.

Antal skal nedbringes

Dog mener forskerne også, at deres resultat viser, at der er plads til forbedringer.

»Vi er i stand til at nedbringe de her tal, og vi kan nedbringe dem en hel del,« siger Alessandro Cassini.

Blandt andet mener forskerne, at hygiejne kan forbedres på mange hospitaler, ligesom procedure for eksempelvis operationer med fordel kan følges bedre, end de gør i dag.

»Vores model kan bruges til at beregne på, hvad der skal til for at nedbringe de her tal, men det er selvfølgelig et spørgsmål om omkostningerne. Det skal man lave en analyse af, før man kan sige noget om, hvor dyrt det vil blive at nedbringe antallet af hospitalsinfektioner og dermed også antallet af tabte leveår blandt den europæiske befolkning,« siger Diamantis Plachouras.