Hospitalernes fornemmeste opgave er at gøre os raske. Men på trods af et fokus på at mindske infektionsrisikoen, bliver omkring hver tiende patient på de medicinske afdelinger dog stadig ramt af en infektion.
Infektionerne kan give forlængede indlæggelser, det er dyrt for samfundet, og patienten kan i værste tilfælde dø af infektionen. Ny forskning fra Odense Universitetshospital har talt op, hvor mange der bliver inficerede under hospitalsbesøg, og hvilke infektioner de får. Håbet er, at undersøgelsens resultater vil gøre det muligt at skære antallet af tilfælde med 25%. »Cirka 10% af patienterne på de medicinske afdelinger må forvente at få en infektion. Det, vi håber på, er at give ideer til at overvåge infektionsfarer bedre. Vi kan aldrig helt fjerne infektionsrisikoen, men vi kan skabe opmærksomhed om det. Udsigterne er, at vi måske om to år kan reducere infektionsrisikoen med op til 25%,« fortæller professor Court Pedersen fra Odense Universitetshospital, der har været med til at lave undersøgelsen.
De tre typiske infektioner
Infektionerne kan inddeles i tre hovedkategorier, med hver deres grunde og hver deres løsninger.
Blæreinfektioner. De, der er så syge, at de ikke kan tisse selv, får ofte indopereret et kateter direkte til nyren. Det ved man, er forbundet med infektioner. Court Pedersen opfordrer til, at personalet overvejer en ekstra gang, om det er nødvendigt med et kateter. Luftvejsinfektioner. Denne type infektioner kommer ofte fra svamp, som sætter sig i luftvejene. Mange får lungebetændelse, fordi de er for svage til at hoste igennem. Andre får maden i den gale hals, så den ender i lungerne. Det er ikke noget, som personalet kan forhindre, men de kan være opmærksomme på at lede efter symptomer, så der kan følges op med medicinsk behandling, forklarer Court Pedersen. Mave/tarm infektioner. Infektionen kommer ofte fra opkast og afføring. Sygdommen kommer dog ikke direkte ind i kroppen, men overføres fra hænder. Dog er der ikke en finger at sætte på personalets hygiejne, mener Court Pedersen.
Smitsomme patienter
Patientpresset på en hospitalsafdeling er ofte så højt, at en smitsom patient bliver flyttet rundt på mange forskellige stuer, og på den måde har risiko for at inficere flere. »Problemet med at flytte smittebærere rundt kan ikke ændres fra dag til dag, men nye hospitaler er opmærksomme på at bygge enestuer, eller stuer med få patienter. Lige nu kan personalet kun være opmærksom på risikofaktorer, når de flytter rundt på patienter,« fortæller Court Pedersen.
Digitale patientjournaler hjælper
Forskerne indsamlede journaler for ca. 500 patienter, der var indlagt mere end 45 dage på en af syv internmedicinske afdelinger på Odense Universitetshospital. »Det var relativt let at samle oplysningerne. Det kan i princippet gøres fra en kontorstol. Det, vi overvejer, er, om man kan indføre en enkelt markering af de patienter, der får en infektion på hospitalet. Så kan man se, om der er stigning eller mønster. Det gør det nemmere at gribe ind, når man ser tendenser,« fortæller Court Pedersen. Ideen med at digitalt notere, når en patient får en infektion på hospitalet, er ikke gennemført endnu. Det skyldes blandt andet, at det vil medføre store ændringer i it-systemer, og det derfor skal være gennemtænkt først.
Danske hospitaler holder standarden
Hver tiende patient på de medicinske afdelinger får en infektion på hospitalet. Det er nogenlunde det samme som i de lande, vi sammenligner os med. »Det er en vigtig pointe, at det er på de medicinske afdelinger, at infektionsfaren er størst. Kirurgiske afdelinger vil have lavere infektionsrate, fordi man operer på raske mennesker. Intensivafdelinger vil have højere infektionsrate, fordi lægerne der bliver nødt til at gribe ind i kroppens naturlige forsvar,« fortæller Court Pedersen. Erfaringer fra udlandet viser, at folk, der allerede er syge, er mere modtagelige for infektioner end andre. De danske forskeres data er dog for små til, at de kan sige noget om, der er en gruppe, som er specielt udsat for infektioner. Men næsten alle patienterne på medicinsk er ældre og allerede svækkede af anden sygdom.
