Hedeture, ømhed, udmattelse.
97 procent af alle kvinder oplever - i forskellig grad - symptomer på overgangsalder, viser et dansk studie.
Men hvordan skal de forholde sig til, hvis de bliver ramt af ubehag eller smerter?
- Skal de ‘bide det i sig’?
- Skal de dyrke mere motion, ændre kostvaner?
- Eller skal de måske forsøge sig med en hormonbehandling?
De spørgsmål har Videnskab.dk stillet flere forskere på området, og her fortæller de om fordele og ulemper ved hormonbehandling - og om et muligt alternativ.
\ Overgangsalder, symptomer og behandling
Overgangsalderen, også kaldet menopausen eller klimakteriet, er den livsfase, hvor produktionen af hormoner i æggestokkene gradvist aftager, og hvor kvinder stopper med at få menstruation. For de fleste sker det i 45-55 årsalderen.
Perioden defineres formelt som 12 måneder efter den sidste menstruation; tiden før kaldes perimenopause, og tiden efter postmenopause.
Mulige symptomer på overgangsalder:
- Hedeture og nattesved
- Søvnproblemer
- Humørsvingninger og koncentrationsbesvær
- Vaginal tørhed og nedsat sexlyst
- Ledsmerter og træthed
- Hukommelsessvigt
Mulige behandlinger og tilgange
Systemisk behandling (østradiol): Tages som gel, spray, plaster eller tabletter og virker i hele kroppen for at lindre symptomer som hedeture, nattesved, søvnbesvær og ledgener.
Lokalbehandling (lokal østrogen): Bruges direkte i vagina som stikpiller, creme eller ring mod tørre slimhinder, svie og inkontinens.
Kombinationsbehandling (med gestagen/progesteron): Hvis livmoderen er bevaret, anbefaler man at kombinere østrogen med gestagen (progesteron) for at mindske risiko for kræft i livmoderslimhinden.
Ikke-hormonelle tiltag: Fysisk aktivitet, kost, livsstilsændringer og visse medicinske alternativer uden hormoner.
Kilder: Sundhed.dk og Minmedicin.dk
Fordele ved hormonbehandling
Behandlingen med hormoner omfatter som regel østrogen, men kommer i mange forskellige former og med forskelligt indhold, nogle gange kombineret med andre stoffer.
Man får hormonerne med gel, spray, plaster, stikpiller eller tabletter.
Ideen er, at man opvejer kroppens mangel på et væsentligt hormon, for når kvinder er på vej mod overgangsalderen, stopper deres æggestokke nemlig gradvist med at producere østrogen. Til sidst ophører de med at få menstruation.
Hormonbehandlingen har til formål at lindre de fysiske og psykiske gener, som er forbundet med manglen på østrogen.
Men virker det?
»Der er bred enighed om, at hormonbehandling kan have en god effekt mod nogle af de gængse symptomer på overgangsalder,« siger Ellen Christine Leth Løkkegaard, gynækolog og overlæge ved Nordsjællands Hospital samt professor ved Københavns Universitet.
Her er nogle af de symptomer, som hormonbehandling generelt har vist positiv effekt mod:
- Hedeture
- Nattesved
- Søvnforstyrrelser (når de hænger sammen med hedeture)
- Vaginal tørhed og smerter ved samleje
Fordelene ved hormonbehandling er belyst i flere større videnskabelige gennemgange, for eksempel med et studie med data fra over 27.000 kvinder, og med en vejledning til gynækologer fra 2026.
Forskningen fremhæver dog også risici.
Ulemper ved hormonbehandling
Der er behov for at understrege de bivirkninger, der er forbundet med at tage hormoner.
Det mener både Ellen Christine Leth Løkkegaard samt Jeppe Bennekou Schroll, gynækolog og lektor ved Center for Evidensbaseret Medicin Odense og Cochrane Denmark ved Syddansk Universitet, som har været med til at udforme den nye vejledning på området.
Her peger de på nogle af de bivirkninger, som er blevet kædet sammen med hormonbehandling (men som afhænger af type, dosis og varighed af behandlingen):
- Øget risiko for brystkræft
Kombinationen af østrogen og gestagen indebærer en højere risiko end østrogen alene, og risikoen stiger ved brug over flere år. Det anbefales derfor, at kvinder løbende tager stilling til, om behandlingen stadig er nødvendig.
Ifølge den nye vejledning har det ingen betydning for brystkræftrisikoen, om hormonerne tages som piller eller gennem huden som plaster eller gel. - Øget risiko for hjertekarsygdom:
Risikoen afhænger af tidspunktet for opstart. Hos raske kvinder mellem 50 og 59 år øger hormonbehandling ikke risikoen, mens opstart senere i livet er forbundet med øget risiko, især ved kombinationsbehandling.
Hormonbehandling med piller er desuden forbundet med en øget risiko for blodpropper, mens det ikke ser ud til at være tilfældet for plaster eller gel.
\ Studier af risici ved hormonbehandling
Der findes mange forskellige hormonbehandlinger mod generende symptomer i overgangsalderen - og mange studier af de mulige risici ved behandlingerne.
I en ny vejledning til gynækologer udgivet i 2026 har en række læger og forskere gennemgået forskning på området.
Her er to studier, som gynækolog og professor Ellen Christine Leth Løkkegaard henviser til:
Hormonterapi og brystkræft:
Et internationalt metastudie udgivet i tidsskriftet The Lancet i 2019 indeholder data fra over 100.000 kvinder med brystkræft. Konklusion:
At hormonterapi er forbundet med øget risiko for brystkræft. Risikoen er højest ved kombinationsbehandling med østrogen og gestagen, og den stiger i takt med behandlingens varighed.
Studiet viser også, at behandling med østrogen alene er forbundet med en lavere risiko end kombinationsbehandling.
Hormonterapi og hjertekarsygdom:
Et svensk registerstudie med data fra knap én million svenske kvinder udgivet i tidsskriftet BMJ i 2024. Konklusion:
Studiet viser, at oral hormonterapi (tabletter og piller) og tibolon (syntetisk hormonpræparat) er forbundet med øget risiko for blodpropper og hjertekarsygdom, mens transdermal behandling (plaster, spray og gel) generelt udgør en lavere risiko.
Risikoen er vurderet til at være højest hos ældre kvinder og ved oral behandling, men den er generelt betinget af dosis, varighed og tidspunktet for behandlingens opstart.
Samlet konklusion:
Både hormonterapi og tidspunktet for menopausen har betydning for risikoen for brystkræft og hjertekarsygdom. Risikoen varierer afhængigt af behandlingstype og individuelle faktorer.
Jeppe Bennekou Schroll siger sådan her om debatten om hormonbehandling:
»Jeg oplever nogle gange, at de mulige negative effekter af hormonbehandling bliver negligeret, for eksempel ved at sammenligne risikoen ved medicinen med risikoen ved at være overvægtig.«
Han fremhæver også påstande om, at hormoner i bestemte typer medicin skulle være ‘naturlig’, eller at der skulle være et ’window of opportunity’ for en god effekt af medicinsk behandling, særligt tidligt i overgangsalderen.
»Der bliver promoveret dogmer om hormonbehandling, som jeg ikke mener, der er tilstrækkelig evidens for,« siger Jeppe Bennekou Schroll.
»Det skaber en falsk tryghed hos dem, som forsøger sig med medicinen.«
Motion - et underbelyst alternativ til medicin
Der findes faktisk gode alternativer til hormonbehandling.
Som eksempel fremhæver Ellen Christine Leth Løkkegaard et svensk forsøg fra 2024 med fysisk træning tre gange om ugen i 15 uger.
Kvinder i træningsgruppen rapporterede:
- Færre og mindre generende hedeture
- Bedre søvn og trivsel
Effekten gjaldt ikke alle kvinderne i forsøget, men den var moderat og målbar.
»Studiet viser, at fysisk træning kan virke lige så godt mod hedeture som hormonbehandling kan,« siger professoren.
Det er noget, alle forskerne, som Videnskab.dk har talt med, siger; at debatten om overgangsalder har et for ensidigt - og positivt - fokus på hormonbehandling.
At der mangler forskning i alternative tilgange til ubehaget.
Og så er der behov for mere opmærksomhed på de mulige bivirkninger ved at tage medicin mod gener og ubehag i overgangsalderen.
