Hjerteforsker fra slettet pressemeddelelse: Et vigtigt budskab er gået tabt

En kollega har kaldt formidlingen af hans forskning for »grov vildledning«.

Hans eget universitet har kaldt kritikken for »berettiget« og har slettet i alt tre pressemeddelelser om hans videnskabelige resultater.

Men hvordan forholder hjerteforskeren Axel Diederichsen sig egentlig selv til forløbet?

»Jeg er så forfærdelig ked af, at fokus er blevet flyttet væk fra min forskning,« siger han nu i et interview til Videnskab.dk.

Diederichsen er hjertelæge og klinisk professor ved Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH). Her leder han sammen med professor Jes Lindholt studiet DANCAVAS af screening for hjerte-kar-sygdom og med et formål om at forebygge død.

Gruppens arbejde er løbende blevet omtalt i pressemeddelelser fra SDU, og det er dele af den omtale, som universitetet har valgt at slette.

Denne gang er det Axel Diederichsen, som udtaler sig. Jes Lindholt har tidligere svaret på kritik i sagen, og han ønsker ikke at give flere kommentarer, meddeler han på mail.

Formidling »er ikke mit område«

Axel Diederichsen mener, han er blevet udsat for »en ekstremt hård kritik« på baggrund af noget, han ikke har involveret sig særlig meget i: pressearbejde.

Her er arbejdsprocessen omkring de kritiserede pressemeddelelser fra Syddansk Universitet, sådan som han selv husker den:

• Universitetets kommunikationsafdeling vælger ‘en vinkel’ med fokus på bestemte resultater fra gruppens forskningsprojekt.
• Axel Diederichsen bidrager med kommentarer.
• Efterfølgende har han som forsker gennemset et udkast til en tekst, og han har fået mulighed for at komme med forslag til rettelser.
• Til sidst har han som forsker godkendt den endelige pressemeddelelse.

Tre forskellige uafhængige forskere har gransket indholdet i de tre meddelelser for Videnskab.dk, og de har efterfølgende vurderet, at de har promoveret usikre resultater.

»Det kan godt være, at jeg skulle have brugt mere tid på de pressemeddelelser,« siger Axel Diederichsen i dag på baggrund af kritikken.

»Men det er ikke mit område (pressearbejde, red.), og nogle gange er jeg også for presset til at sætte tid af til at læse teksterne grundigt igennem,« fortsætter han.

»Jeg ville da ønske, at jeg havde haft en personlig assistent, som kunne hjælpe mig med den slags (pressearbejde, red.).«

»Så kunne jeg i stedet bruge mere tid på det, jeg synes er vigtigst: at lave sundhedsforskning og gøre noget godt for vores samfund.«

Men det er vel kommunikationsafdelingen på Syddansk Universitet, som skal hjælpe dig med pressearbejde?

»Ja, og det tror jeg også, at de vil blive bedre til at gøre fremover.«

Som reaktion på kritikken har kommunikationsafdelingen på SDU’s Sundhedsvidenskabelige Fakultet lovet ændringer.

»Det er en vigtig opgave for universitetet, at man kan stole på, hvad der udsendes,« har fakultetets områdeleder for kommunikation, Sigurd A. Kristoffersen, udtalt i en mail til Videnskab.dk.

Desuden lægger han op til, at afdelingen fremover »skærper« sine processer omkring formidling, så de lever op til universiteternes fælles principper.

Tilbage står en forsker, som stadig føler et behov for at forsvare sig.

Og som samtidig gerne vil sprede »et vigtigt budskab« fra sin forskning, som han mener, »er gået tabt«.

Da alvorlig advarsel om blødninger gik tabt

Axel Diederichsen har tidligere meddelt Videnskab.dk, at han mener, nogle af hovedkonklusionerne i hans forskning er »druknet« i en debat om formidling.

Men hvad er det, der er druknet?

»Det er, at vi skal passe på med at give patienter blodfortyndende medicin, hvis vi kun kan finde én årsag til at gøre det, nemlig en forkalkning af kranspulsåren,« siger han.

Resultatet stammer fra et studie af helbredstjek blandt danske mænd udgivet i det anerkendte tidsskrift European Heart Journal. Et studie, som Axel Diederichsen selv har været med til at lave, og som er blevet omtalt i en pressemeddelelse fra SDU.

‘Mænds liv bliver forlænget med helbredstjek’, lød overskriften.

Meddelelsen er nu blevet slettet fra universitetets hjemmeside, og den er derfor kun at finde hos medier, som har viderebragt den.

Nederst i teksten finder man den advarsel, som Axel Diederichsen gerne vil sprede:

At de mænd, som får et udvidet helbredstjek med blandt andet en CT-skanning af hjertet, »oftere begynder på forebyggende medicin«, og at den medicin fører til en øget forekomst af »alvorlige blødninger« blandt patienterne.

»Det var som et chok,« fortæller hjerteforskeren om opdagelsen af det væsentlige resultat.

Et resultat, der også har været antydet i flere andre undersøgelser, og som forskeren i øvrigt også har fremhævet i et interview til Dagens Medicin.

»Her ser vi altså flere undersøgelser, som viser, at vi har skadet patienter med magnyl (blodfortyndende medicin, red.),« siger han til Videnskab.dk.

»Det er alvorligt, og det er et budskab, vi skal have ud.«

Men hvis det er så alvorligt og vigtigt at advare om, hvorfor var det så ikke et hovedfokus i den pressemeddelelse, som blev udsendt om jeres forskning?

»Ja, men det står jo også i den (pressemeddelelsen, red.). Så er der godt nok selve overskriften - men hvad skal man sige om den?«

‘Mænds liv bliver forlænget med helbredstjek’.

»Jeg vil sige så meget, at der er stærke kræfter, som gerne vil have screening indført, og at der er stærke kræfter, der gerne vil have screening forbudt.«

»Jeg forsøger ikke at være på nogle af holdene. Jeg vil bare gerne være videnskabsmand, og jeg vil gerne præsentere nogle tal for, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved.«

Det lyder, som om du føler dig som brik i et politisk spil?

»Ja, det er jeg også. Tak skal du have for at sige det,« svarer Axel Diederichsen, inden han begynder at tegne spillet op.

»De er rasende på mig«

På den ene banehalvdel står forskere, »især amerikanere«, som den danske hjerteforsker formulerer det. De er tilhængere af screeningsprogrammer for hjerte-kar-sygdom.

På baggrund af Axel Diederichsens seneste studie af screening blandt ældre danske mænd har amerikanerne skrevet en masse mails til ham med kritik af studiets design.

»De er rasende på mig over den måde, som studiet er sat op på,« fortæller han om de amerikanske forskere.

»Fordi de ved så meget om forkalkning i kranspulsåren, og fordi de er sikre på, at hvis man screener folk for sygdom, så er der færre, der ender med at få en blodprop i hjertet.«

Og de stærke kræfter på den anden side - de vil så gerne undgå, at man indfører et screeningsprogram?

»Ja, det tror jeg,« svarer Axel Diederichsen, som dog ikke er sikker på, hvem modstanderne er, og præcis hvorfor de er imod screeninger for hjerte-kar-sygdom.

Men hvordan undgår man at blive en brik i et politisk spil?

»Jeg vil sige, at jeg har lært meget af det her forløb. Jeg er jo stadig aktiv forsker, og jeg har flere andre store forskningsundersøgelser kørende. Og i dem har jeg taget højde for de her ting, som jeg har fået kritik for.«

Hvornår skal vi snakke om forskning?

Tilbage står sagen om de tre slettede pressemeddelelser.

Axel Diederichsen føler sig stadig »hængt ud som forsker«, siger han, især i den leder på Videnskab.dk, hvor chefredaktør Vibeke Hjortlund kritiserer pressearbejdet omkring hans forskningsresultater.

»Det har taget hårdt på mig, og jeg er stadig overrasket over, at det kunne udløse så voldsom en kritik.«

Hvorfor?

»Fordi jeg hver eneste dag i medierne, også på Videnskab.dk, kan finde historier, som man kan udsætte for samme kritik, som de her pressemeddelelser er blevet udsat for.«

Kan du komme med et eksempel?

»Det er svært lige at nævne et eksempel - det er ikke mit område det her med formidling - men der bliver løbende skrevet nogle meget spændende overskrifter, som hviler på et tyndt forskningsgrundlag,« siger Axel Diederichsen.

Han fremhæver de mange ‘associationsstudier’, som han kalder dem. Studier, hvor man ikke kan se en tydelig årsag til en given effekt, men som han mener bliver spredt »ukritisk« i medierne.

»Hvorfor skal I ikke tage de nyheder ned, som I ikke har evidens for at skrive?« spørger Axel Diederichsen med henvisning til Videnskab.dk.

Det kommer vel an på, om man tager de fornødne forbehold i sin omtale af forskningsresultaterne?

»Ja, det gør det,« svarer Axel Diederichsen og understreger igen, at han ikke kan være konkret i sin kritik af mediernes forskningsformidling.

Så afbryder han sig selv:

»Jeg vil meget hellere snakke med dig om min forskning. Hvornår kommer vi til det?«