Hjernedød patient lever i 10 dage med lever fra gris

Der er hverken første eller sidste gang, vi hører om dyr, der leverer organer til mennesker. For både i Danmark og på verdensplan er der mangel på organer til transplantation.

Derfor er der også forskere verden over, der forsøger at finde løsninger.

Det seneste kommer fra en kinesisk forskergruppe, som har foretaget en transplantation af en genmodificeret griselever til en menneskelig modtager.

»Målet er, at vi skal få organer nok. Derfor er der forskellige vinkler, som forskere arbejder ud fra. Nogle af dem vil vise sig at være blinde veje. Det her er et lille skridt på vejen til at samle viden,« lyder det fra den danske stamcelleforsker, lektor og ph.d. Mette Christine Jørgensen fra Novo Nordisk Fondens Center for Stem Cell Medicine (reNEW).

Hun har gransket det kinesiske studie for Videnskab.dk.

Forskere har prøvet før

Hvis du tænker, at der intet nyt er i dyreorganer, der flyttes over i mennesker for at erstatte organer, der svigter, har du på sin vis ret. For xenotransplantation, som det hedder, når man overfører organer fra en art til en anden – gerne fra dyr til menneske – findes der masser af eksempler på:

• Et af dem var en 57-årig alvorligt hjertesyg amerikaner, der i 2022 modtog et hjerte fra en gris. Han døde dog to måneder efter, men formentlig ikke på grund af grisehjertet, som hans krop ikke afstødte (Videnskab.dk har skrevet om sagen i denne artikel).
• Forskere har også tidligere haft succes med at operere grisehjerter ind i to hjernedøde patienter. (læs mere på Videnskab.dk i denne artikel)
• Og for nylig har et amerikansk hold forbundet en genmodificeret griselever og et menneske i tre dage. Her forblev leveren dog uden for personens krop.

Nu er et kinesisk forskerhold gjort noget lignende, dog har de transplanteret den genmodficerede griselever ind i patienten, som i øvrigt var erklæret hjernedød.

»Så det er ikke et kæmpe skridt, de tager her. Men en lille brik i det store puslespil, der skal give mere viden om xenotransplantation,« vurderer stamcelleforsker Mette Christine Jørgensen.

Ikke fra en ’menneskegris’

I det aktuelle studie har forskerne, ligesom i de ovenstående eksempler, benyttet sig af en metode, hvor de har genmodificeret griseorganet, så det passer bedre til et menneske.

Der er altså ikke tale om, at forskerne har lavet en såkaldt ’kimær’, som er en anden vej, forskere går i forsøget på at løse organmangel.

En kimær er en blanding af menneske- og grise-stamceller, som udvikler sig til et blandingsfoster med henblik på at gro menneske-organer i grise, så de kan bruges til transplantation. Noget, amerikanske forskere har haft held med tidligere - det kan du læse mere om i artiklen 'I jagten på evigt liv har forskere skabt et monster: Menneskegrisen'.

Det er ikke den vej, de kinesiske forskere i det aktuelle studie er gået. De er i stedet ’nøjedes’ med at redigere i seks gener hos grisen, som leveren blev høstet fra:

• De har både inaktiveret gener, der kan føre til afstødning af griseorganet
• Og de har indsat menneskegener, der kan lette menneskekroppens accept af grisens lever

Metoden så ud til at virke, for forskerne kunne konstatere, at griseleveren gjorde, hvad den skulle. Den producerede galde, opretholdt stabil blodgennemstrømning og viste ingen tegn på afstødning.

»Disse resultater tyder på, at genmodificerede griselevere kan overleve og fungere i menneskekroppe,« lyder det i en pressemeddelelse om studiet.

Måske en midlertidig løsning

Det skal dog understreges, at griseleveren kun sad i den hjernedøde patient i 10 dage, som er den periode, som de efterladte gav tilladelse til. Ingen ved altså, hvordan den genmodificerede griselever ville fungere i et menneske efter 10 dage.

I pressemeddelelsen om studiet tager forskerne netop forbehold for den begrænsede 10-dages observationsperiode, ligesom de også nævner, at de kun har målt basale leverfunktioner. Yderligere forskning er nødvendig, skriver de.

»Det er en klar begrænsning ved studiet, at man ikke ved, om det dur efter 20 dage,« lyder det fra Mette Christine Jørgensen.

Af samme grund er forskerne også inde på, at deres metode potentielt er oplagt som en »brobehandling« – en midlertidig løsning - for patienter med leversvigt, der venter på en donorlever fra et menneske.

»Ligesom man ved nyresvigt kan bruge dialyse, kan man også til en vis grad bruge et mekanisk apparat som erstatning for leverfunktionen ved akut leversvigt. Men det her er meget godt tænkt som en alternativ midlertidig nødløsning,« siger Mette Christine Jørgensen.

Alt for dyrt

Når det er sagt, så er hun skeptisk over for, om den kinesiske løsning med genmodificerede griselevere har gang på jord med økonomiske briller på. For såkaldte transgene dyr – som grisene i det kinesiske studie er – er hundedyre at have med at gøre.

Transgene dyr indeholder kunstigt overført genetisk materiale fra andre dyr eller mennesker.

Dem har Mette Christine Jørgensen som stamcelleforsker selv erfaring med. Nærmere bestemt transgene mus.

»Det er ret dyrt at have sådan en stamme af dyr gående, skulle jeg hilse sige,« fortæller hun.

Ikke alene skal man redigere i deres stamceller, man skal også blive ved med at sørge for, at kolonien af dyr beholder den samme redigerede genprofil, også når de laver afkom.

Alt i alt understreger den danske stamcelleforsker, at der stadig er et pænt stykke vej, før man har løst manglen på donororganer.

»Vi er stadig meget langt fra. Det her er ikke løsningen på det store problem. Økonomisk er det en helt gak løsning. Men det kan ændre sig. Vi har set før, at teknologier bliver billigere med tiden,« siger Mette Christine Jørgensen.

Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.