Her er vinforskerens bedste råd til nytårschampagnen
Få for eksempel tricks til, hvor længe du skal smage på champagnen, og hvilket glas der er bedst til nytårsboblerne. Svarene vil måske overraske.
Få for eksempel tricks til, hvor længe du skal smage på champagnen, og hvilket glas der er bedst til nytårsboblerne. Svarene vil måske overraske.
Når klokken slår tolv, og man mærker rådhusklokkernes dybe slag i brystet, er der intet bedre end at skylle begejstringen ned med et glas kølige bobler.
Men hvad er champagne egentlig? Hvilken er bedst, og hvordan bør den drikkes? Det og meget mere får du svar på her, hvor Videnskab.dk har allieret sig med vinforsker Qian Janice Wang.
Foruden at være forsker i vin på Københavns Universitet er hun, der foretrækker at blive kaldt Janice, den første herboende dansker til at gennemføre den prestigefulde uddannelse ’Master of Wine’.
Og nå ja, så har hun også lige vundet uddannelsens hæderspris for bedste videnskabelige artikel om vin.
Lad os poppe champagnen og kaste os ud i et par perlende fakta om den højtelskede drik.
Hvad er det overhovedet, vi går ud og køber i dyre domme som prikken over i’et til vores nytårsaftner?
Champagne er en mousserende vin lavet primært på Chardonnay-, Pinot Noir- og Pinot Meunier-druer, der kun må fremstilles i Champagne-regionen i Frankrig.
Der er et utal af processer i produktionen af de særlige bobler, eksempelvis:
Vinen dobbeltgærer. Det betyder, at man starter med at have en base af hvidvin, som man tilsætter sukker og gær til. Når gæret har ’spist’ al sukkeret, bliver der lavet en masse små bobler. Hvis man lader processen gå længe nok, begynder gæret at spise af dens egne enzymer, hvilket kaldes dobbeltgæring. Det resulterer i smage af wienerbrød, nødder og svampe, der kendetegner ægte champagne-aromaer. Processen hedder på fransk ’prisse de mousse’.
Druerne er håndplukkede i klaser for at styre gæringsprocessen mest muligt. Maskinplukkede druer fjernes fra stilken, og det får druen til at oxidere og gære hurtigere end ønsket.
Druerne presses blidt og i klaser. Hvis man presser for hårdt, vil farven fra druerne komme med i den endelige vin, og man ønsker i stedet en meget klar farve. Når man presser hele klaser ad gangen, får man lettere saften ud af druerne, fordi den naturligt løber ned ad stilkene.
Kilde: Qian Janice Wang
Når du står i supermarkedet eller hos vinhandleren og leder efter en velsmagende champagne, kan det være svært at regne ud, hvad der er en god og mindre god flaske.
Det handler nemlig mere om smags-præferencer end om pris, mener Janice Wang.
»Hvis du er en trænet vinsmager, vil du nok være mere begejstret for vintage-champagne, end hvis du kun drikker champagne til nytår eller ved særligt festlige lejligheder,« siger hun.
For de dyreste vintage-champagner, der er kendetegnet ved at være lavet på én slags drue fra et særligt godt høstår, smager ret anderledes end almindelig champagne, der er lavet af et mix af druer fra forskellige år.
Vintage-champagner har gæret længe. Den lange gæring gør, at der er mange små bobler og en smag af wienerbrød, nødder eller svampe. Og så er der høj syre i, fortæller Janice Wang.
»Det er ikke alle, der er vilde med det, selvom det er den mest prestigefulde champagne og den, der objektivt set smager bedst,« siger hun.
Vintagechampagner varierer mellem en pris på cirka 500 kroner og op til flere tusinde kroner.
Kig efter mærket ’Millésime’ eller beskrivelsen ’årgangschampagne’ på etiketten, hvis du har mod på – og råd til - at smage.

Janice Wang har lavet mange test-smagninger, hvor både vin-’noobs’ (slangudtryk for en nybegynder) og eksperter har skullet beskrive og vurdere smag på vine.
»De fleste kan bedre lide frugtige champagner, der er lavet af et mix af druer – især pinot noir, pinot meunier og chardonnay, der er høstet i forskellige år. De er også meget billigere end vintagechampagne,« uddyber vinforskeren.
Qian Janice Wang, der er lektor og sektionsleder på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, er den første herboende dansker til at blive Master of Wine.
En titel, som kun 418 personer på verdensplan har, og som kræver flere års hård dedikation, et hav af smagninger og teoretiske prøver at gennemføre.
Uddannelsen hører til Institute of Masters of Wine, der ønsker at uddanne vineksperter og skabe viden og entusiasme omkring vin over hele verden.
Janice gennemførte uddannelsen på blot fire år, hvilket er den kortest mulige tid, man kan gennemføre på.
Hun blev også vinder af årets forskningsartikel for hendes årgang, hvor flere andre forskere også deltog.
Hendes artikel handler om syre i vin, og hvordan den beskrives og opleves forskelligt af eksperter og novicer.
Hvis ikke man har lommen fuld af guld, anbefaler Janice Wang derfor, at man går efter såkaldt ’non vintage champagne’ (ikke-vintagechampagne, red).
Selv er hun glad for frugtige champagner, der indeholder meget pinot meunier, som typisk har noter af både kirsebær, granatæble, rosenblade og skovbund.
Det, der generelt er vigtigst, når man vælger en champagne, er at købe en, der føles cremet i munden, og som har små bobler, der er længe om at briste.
»Hvis boblerne føles hårde og brister hurtigt, er det typisk ikke en særlig god champagne,« siger Janice Wang.
Her må man spørge sig frem i vinbutikken og fortælle, hvad man kan lide, i forhold til om man er til høj syre, sødme, tørt eller knap så tørt.
En ting er at udvælge en champagne. Noget andet er, hvordan du så optimerer oplevelsen af at drikke de dyre dråber.
Og her har Janice Wang et meget konkret råd.
»Du skal holde champagnen lang tid i munden for at kunne smage den. Omkring 15 sekunder,« siger hun.
Prøv lige at tælle efter. Det er faktisk virkelig lang tid!
I det nye studie, som Janice Wang har vundet en pris for under uddannelsen i ’Masters of Wine’, beskriver hun, hvordan syren i en vin ændrer sig markant over tid.
»Det starter lavt, så bliver syren mere markant og peaker for så at falde, når mundvandet har blandet sig med vinen og udvandet syren til sidst,« siger hun og tilføjer:
»Derfor skal man holde vin – og champagne – længe i munden for at kunne smage det hele.«
Derudover skal champagnen serveres straks, så boblerne bevares. Den ideelle drikketemperatur er 10 grader.

Et andet godt råd er at droppe de høje, aflange champagneglas.
»Jeg hader de der høje champagneglas. Man kan overhovedet ikke dufte champagnen ordentligt, og det forstyrrer smagen,« siger Janice Wang.
Grunden til, at champagneglasset er designet højt og aflangt, handler om, at man ønsker at bevare kulsyren – altså boblerne i vinen - så længe som muligt.
»Men en god champagne har gæret så længe, at boblerne sagtens kan holde uden at være i et højt glas,« siger Janice Wang og tilføjer:
»Derfor foretrækker jeg helt almindelige hvidvinsglas, hvor duft, smag og bobler går op i en højere enhed«.
Derudover har hun en lille bøn.
»Jeg forstår ikke, at vi danskere drikker champagne sammen med kransekagen. Det er helt forfærdeligt rent smagsmæssigt. Det syrlige tørre fra champagnen passer ikke med det fede søde fra kransekagen,« mener Janice Wang.
I stedet foreslår hun, at vi skåler i champagne til kongens nytårstale og ender aftenen med kransekage og Moscato d’Asti, der er en sød mousserende hvidvin.

Når Janice Wang selv skal fejre nytår med sin mand Domen Prešern, der også er en dygtig vinsmager, er det ofte blindsmagning, der er på menuen.
Vinparret har kælderen fyldt op af lækre flasker, herunder »også en del forskellig champagne«.
»Så det er svært for mig præcist at sige, hvad vi skal drikke i år,« siger Janice Wang, der sætter sin lid til sin bedre halvdel.
Hun ved dog godt, hvad hun håber på, der bliver hentet op fra kælderen.
»Min personlige favorit er Krug Champagne. Det smager af perfektion for mig. Men det er altså også helt vildt dyrt,« siger Janice Wang.
Hvis vinkenderen skulle vælge et mere prisvenligt alternativ falder svaret prompte.
»Jeg kan også rigtig godt lide Bollinger. Især deres pink champagner. Dem er jeg bare vild med«.