Har spædbørn gavn af mikrober efter kejsersnit?

I Danmark fødes hvert femte barn ved kejsersnit, og de børn har øget risiko for at udvikle immunrelaterede sygdomme som for eksempel astma.

Ved kejsersnit er der bakterier fra moderens skede og endetarm, som barnet ikke kommer i kontakt med, når man sammenligner med en vaginal fødsel, og nyere forskning tyder på, at dette kan have en afgørende betydning for barnets senere risiko for at udvikle sygdom.

Hvis disse bakterier spiller en rolle i udviklingen af barnets immunforsvar, må det være muligt at genoprette balancen ved en tidlig intervention med mikrober til de nyfødte. Det er nøjagtig, hvad vi forsøger at gøre i vores nye studie, som hedder RestoreGut.

I denne artikel fortæller vi om vores nye studie og forklarer, hvorfor tarmbakterier er så vigtige for nyfødtes helbred.

Kejsersnit - et indgreb med fordele og ulemper

Flere og flere børn fødes hvert år ved kejsersnit - i nogle lande er det faktisk mere almindeligt end at blive født vaginalt. Sådan er det ikke i Danmark, men det er alligevel cirka hvert femte barn, der fødes ved kejsersnit herhjemme.

Det er godt, når kejsersnittet erstatter en potentielt farlig fødsel, men det kirurgiske indgreb kommer desværre ikke uden bivirkninger.

Det har længe været kendt, at børn født ved kejsersnit har en øget risiko for at udvikle astma og allergi sammenlignet med børn født vaginalt. Dette skyldes sandsynligvis, at børn født ved kejsersnit ikke modtager den naturlige overførsel af bakterier fra moderen, som finder sted under den vaginale fødsel.

Da tarmens bakterier i barndommen har stor indflydelse på træningen af immunsystemet, som modnes parallelt med bakterierne i tarmen, kan dette for nogle børn muligvis have afgørende betydning for den senere risiko for immunsygdomme.

Astma og fødselsmetode

På Dansk BørneAstma Center har vi i lang tid haft fokus på både astma, kejsersnit og mikrobiom - altså de komplekse samfund af bakterier, virusser og svampe, der findes i og på os alle.

For nogle år siden studerede vi effekten af fødselsmetoden på tarmens mikrobiom på flere tidspunkter i løbet af det første leveår. Vi ville undersøge, om forstyrrelser i mikrobiomet kunne forklare den øgede risiko for at udvikle astma forbundet med kejsersnit.

Her fandt vi ud af at især tarmmikrobiomet helt tidligt i livet (ved 1-uges- og 1-månedsalderen) var markant påvirket af fødselsvejen, men det var de færreste børn, der var påvirket, helt indtil de blev et år gamle.

Vi fandt ingen sammenhænge mellem astmaudvikling og de tidlige, men meget udtalte, mikrobielle forstyrrelser.

Interessant nok viste vores resultater derimod, at risikoen for at udvikle astma kun var øget hos børn født ved kejsersnit, hvis deres tarmmikrobiom stadig bar præg af fødselsmåden helt op til 1-årsalderen.

Normalisering af mikrobiomet kan reducere risikoen for astma

Selvom et barn født ved kejsersnit oplever en betydelig tidlig forstyrrelse af mikrobiomet, behøver dette ikke nødvendigvis at føre til en øget risiko for astma, hvis mikrobiomet modnes tilstrækkeligt inden for det første leveår.

Hos mange børn født ved kejsersnit, sker der en naturlig normalisering af tarmmikrobiomet, i takt med at de blev udsat for forskellige ydre miljøfaktorer, såsom ældre søskende i hjemmet.

Men for en del af børnene skete denne normalisering ikke, hvilket var forbundet med næsten en tredobling af deres risiko for at udvikle astma.

Opdagelsen af denne sammenhæng giver naturligvis også håb, fordi man kan forsøge at genoprette tarmmikrobiomet hos børn født ved kejsersnit i løbet af deres første leveår, for at forebygge at de udvikler astma.

Muligheder for at genoprette mikrobiomet

Internationale forskere har tidligere med varierende succes forsøgt at rette op på den skæve bakteriesammensætning hos børn født ved kejsersnit.

Eksempelvis har man prøvet at give probiotika (gavnlige bakteriekulturer), uden større effekt på det samlede tarmmikrobiom. Et mindre studie fra USA har for eksempel vist, at det delvist var muligt at påvirke bakteriesammensætningen ved at smøre barnet med et gazebind vædet i mors vaginalsekret lige efter fødslen.

Ligeledes har et nyere, mindre finsk studie vist, at tarmmikrobiomet hos kejsersnitfødte kan normaliseres ved at give det nyfødte barn en lille smule af mors afføring blandet i modermælken kort efter fødslen.

De meget små antal forsøgsdeltagere, samt manglen på lodtrækning og placebo-kontroller gør dog, at man har svært ved at konkludere noget sikkert ud fra disse studier.

Det første studie af sin slags - simulering af bakterieoverførsel

Ingen har tidligere lavet et dobbeltblindet og placebokontrolleret studie af muligheden for at etablere en sund sammensætning af tarmbakterier efter kejsersnit. Det vil vi nu lave om på.

Det studie, der lige nu er under afvikling ved Dansk BørneAstma Center og foregår på Rigshospitalet, er det første af sin slags. Her forsøger vi at simulere bakterieoverførslen fra den vaginale fødsel ved at give de kejsersnitfødte børn en ‘cocktail’ bestående af tarmbakterier og/eller virusser fra barnets mor for at erstatte ‘de manglende mikrober’.

Det gør vi ved at filtrere og oprense en mikroskopisk afføringsprøve fra moderen efter grundig screening, så man til sidst har en opløsning med bakterier og/eller virusser, fra hvad der svarer til 0,03 gram af mors afføring.

Bakterier og virus som vigtige aktører i barnets immuntræning

Ideen om at overføre tarmbakterier fra en rask donor til en syg patient er ikke ny. Det er allerede fast praksis på danske hospitaler til behandling af nogle særligt farlige og behandlingsresistente mave-tarminfektioner.

Til gengæld er det nyt at overføre tarmbakterier til nyfødte, og det er også helt nyt kun at overføre tarmvirusser.

I Danmark er vi helt i front med forskningen om brugen af såkaldte bakteriofager (virus, der kun angriber og inficerer specifikke bakterier) til sygdomsforebyggelse og behandling.

Resultater fra andre danske forskere tyder på, at man kan bruge bakteriofager som en slags erstatning for antibiotika, der kun dræber meget specifikke bakterier og skåner andre, gavnlige bakterier.

Den helt store fordel ved virustransplantationen er, at man kommer uden om risikoen for at overføre potentielt sygdomsfremkaldende bakterier fra mor til barn, helt almindelige bakterier, som rigtig mange af os bærer rundt på.

Måske kan det lyde helt skørt, at man kan fremme sundhed ved at give en baby bakterier. Men hvis man ser det fra biologiens perspektiv, giver det faktisk intuitiv mening.

Gennem hele menneskehedens historie er børn blevet udsat for mikrober under fødslen, og det har vores biologi tilpasset sig. Vores immunforsvar udvikler sig, i takt med at det møder bakterier og virusser, og vi tror, at manglen på kontakt med bakterier fra mors tarm resulterer i en ‘mangelfuld uddannelse’ af immunforsvaret.

Vi tror derfor, at det er grunden til, at kejsersnitsfødte børn er mere tilbøjelige til at udvikle sygdomme, hvor immunforsvaret overreagerer, som for eksempel ved astma.

Årsagen til skævvridning kan også skyldes antibiotika

En anden hypotese kunne være, at det ikke så meget skyldes manglen på kontakt med bakterier under fødslen, men mere at kvinder, der føder ved kejsersnit, rutinemæssigt får givet antibiotika før operationen.

Med antibiotika tæppebombes det lille økosystem, der spirer i den nyfødtes tarm. Efter en skovbrand kan der vokse en ny, flot skov op, men man kan også risikere, at invasive arter overtager området, og ikke giver plads til et mangfoldigt økosystem.

Uanset årsagen til skævvridningen - om det er manglen på kontakt med bakterier, eller antibiotikaen lige efter fødslen - vil vores intervention i teorien påvirke mikrobiomet i en gavnlig retning.

Ønsket er at ‘plante’ de tidlige frø, så der med tiden vokser et balanceret og sundt bakteriesamfund frem. I vores studie skyder vi med spredehagl og giver en lille smule af alt, hvad der findes i mødrenes tarme. Vi forestiller os, at vi med tiden kan raffinere metoden, så vi kun overfører, nøjagtigt hvad der er behov for.

Da studiet er et lodtrækningsforsøg, vil vi kunne vise, om det rent faktisk er vores behandling, der medfører en observeret effekt. Hvis interventionerne virker, vil vi måske være et skridt tættere på at forebygge astma som følge af fødsel ved kejsersnit.

Studiet er udelukkende designet til at undersøge, om vi kan normalisere tarmmikrobiomet i løbet af det første leveår. Astma opstår først senere og ville kræve en meget større gruppe børn at undersøge.

Selv med positive resultater fra studiet kan vi altså ikke konkludere, at en normalisering af mikrobiomet også vil føre til en nedsat risiko for astma hos børnene. Dette vil vi udforske i et meget større studie i fremtiden, hvis vores intervention virker.