Ældre fødende får ofte kejsersnit – men er det kultur frem for biologi?

Nanna skal føde for første gang. Hun har rundet de 35 år, og hun nærmer sig fødslen.

Hun har nu en risiko på 33 procent for at få et kejsersnit. Hvis hun havde født, før hun blev 30 år, ville risikoen for kejsersnit være 17 procent.

Med andre ord er hendes risiko for kejsersnit fordoblet, viser et nyt dansk studie, jeg er førsteforfatter på.

Og havde hun ventet, til hun blev 40 år, var hendes risiko næsten tredoblet (45 procent).

Mere end hver femte danske kvinde føder i dag ved kejsersnit. Det er en stigning på 49 procent siden 1998.

Kejsersnit kan medføre alvorlige bivirkninger for både mor og barn, herunder infektion, blodtab og fjernelse af livmoderen.

Derfor er det relevant at se på, om vi udfører flere kejsersnit, end der er medicinsk belæg for.

Vores resultater tyder på, at det er tilfældet.

Ældre fødendes øgede risiko for kejsersnit skyldes måske ikke biologi

’Fød, mens du endnu er ung’. Sådan lyder mantraet.

Det har længe været en offentlig sandhed, at man helst skal føde sine børn i en tidlig alder. Helst inden man bliver 35 år, hvilket tallene præsenteret i indledningen jo også indikerer.

Jo længere man lever, jo længere tid har man til at udvikle livsstilssygdomme og tilstande, der ikke er så hensigtsmæssige, når man skal føde. Det kan eksempelvis være en øget risiko for overvægt, diabetes og forhøjet blodtryk.

Men vores nye studie viser overraskende, at de ældre fødendes øgede risiko for kejsersnit måske slet ikke kan forklares med deres hyppigere forekomst af sygdomme og graviditetskomplikationer.

LÆS OGSÅ: Derfor vælger kvinder at få kejsersnit

Data fra mere end 1,1 millioner fødsler

Studiet bygger på data fra de sidste 18 år og indbefatter mere end 1,1 millioner fødsler.

Vi kan se, at de ældre kvinder en smule oftere har diabetes, lidt hyppigere er overvægtige, oftere har forhøjet blodtryk og oftere føder tvillinger og børn med lav fødselsvægt.

Altsammen elementer, der kan øge risikoen for, at man får et kejsersnit.

Til gengæld ser vi også, at de hyppigere er ikke-rygere, er veluddannede og flergangsfødende.

Det nedsætter risikoen for kejsersnit.

LÆS OGSÅ: Kan kejsersnit gå ud over kvinders evne til at føde naturligt?

Sygdomme forklarer ikke kejsersnittene

I det store datamateriale har man mulighed for at tage højde for de forskelle, der er mellem unge og ældre.

Og her ser det ud til, at de kendte forklaringer som livsstilssygdomme og andre kendte risikofaktorer kun har minimal indflydelse på, om ældre kvinder får kejsersnit.

De 'ældre' kvinder får nemlig oftere kejsersnit, selv når man sammenligner med yngre fødende, der er henholdsvis lige så syge og lige så raske.

Vores resultater peger derfor på, at året på fødselsattesten alene kan forudsige risikoen for kejsernit.

LÆS OGSÅ: Hvad er 'vaginal seeding'?

Afgørende at undgå unødvendige kejsersnit

Kejsersnit er et større kirurgisk indgreb med mulige alvorlige både korttids- og langtidsbivirkninger for både mor og barn og i kommende graviditeter.

Kejsersnit er forbundet med infektion, blodtab, smerter, blæreskader, fjernelse af livmoder, forlænget indlæggelsestid, og at barnet dør inden for første levemåned.

Ved efterfølgende graviditeter øges risikoen for eksempelvis fosterdød, bristet livmoder og gentaget kejsersnit.

Derfor er det afgørende, at man ikke påfører kvinder denne operation unødigt.

LÆS OGSÅ: Kejsersnit kan komplicere operationer senere i livet

Fødselskulturen spiller formentlig ind

Udenlandske studier peger på en sammenhæng mellem kulturen på fødestederne og risikoen for kejsersnit (se for eksempel her og her).

Ligeledes kan man se, at der kan være stor forskel i kejsersnitsfrekvens mellem sammenlignelige lande, sammenlignelige hospitaler og sammenlignelige fødegange.

Alt tyder derfor på, at fødselskulturen spiller en betydelig rolle.

LÆS OGSÅ: Gigantstudie forbinder kejsersnit med en række kroniske sygdomme

Hvorfor så mange unødige kejsersnit?

Hvorfor fødselslæger og jordemødre, og måske kvinderne selv, agerer anderledes på højere fødealder, kan dette registerstudie ikke besvare.

Studiet anvender alene målbare og registrerede data og har ikke undersøgt de underliggende bevæggrunde for disse tilsyneladende unødige kejsersnit.

Handler det om et ønske fra kvinderne selv, eller skyldes det en sygeliggørelse af ældre fødende, også de raske?

Vi ved det ikke.

Men vi kan konkludere, at der ikke ser ud til at være medicinsk belæg for de mange kejsersnit på kvinder med en dåbsattest af lidt ældre dato.

LÆS OGSÅ: Tarmforskere: Det er sundest at blive født i afføring

LÆS OGSÅ: Hot hypotese: Tidens store sygdomme bliver grundlagt allerede ved livets begyndelse