I mange år har sundhedspersonale og fagpersoner fortalt, hvor vigtigt det er, at børn kommer i berøring med morens bakterier lige efter fødslen.
Bakterierne påvirker nemlig barnets egen sammensætning af bakterier i tarmen, som, flere undersøgelser har dokumenteret, er afgørende for barnets almene sundhed.
Men i et nyt studie, publiceret i Cell Host & Microbe, viser et hold af internationale forskere, at børn også bliver påvirket af deres fædres bakterier. Studiets analyser af spædbørns tarmbakterier fra barnets fødsel til ét-årsalderen viser nemlig, at fædre faktisk ser ud til at yde et lille, men vigtigt, bidrag til en nyfødt babys tarmmikrobiom og sandsynligvis helbred på længere sigt.
Og det understreger vigtigheden af fysiske og sociale interaktioner mellem den nyfødte og faren, såvel som med andre familiemedlemmer, som også overfører bakterier til barnet, påpeger forskerne.
\ Læs også
Bringer far på banen
Farens bidrag har ikke været kendt tidligere, og derfor er det interessant, at det nu ser ud til, at også farens bakterier kan påvirke, hvordan sammensætningen af bakterier i spædbarnets tarm bliver, mener Oluf Borbye Pedersen, professor i molekylær metabolisme og forskningsleder ved Herlev-Gentofte Hospital og Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.
»Nærhed med faren synes at have stor betydning for koloniseringen af barnets tarm. Og det kan tænkes især at være vigtigt for børn født ved kejsersnit,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Han henviser til, at børn født ved kejsersnit ikke får overført mikrober naturligt fra moren, som de gør ved en vaginal fødsel.
Også Martin Frederik Laursen, lektor på Fødevareinstituttet ved Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der har læst artiklen for Videnskab.dk, er begejstret for studiet, fordi faren nu får en mere fremtrædende rolle.
»Det er nyt, at vi nu har fået faren på banen. For det ser ud til, at der foregår en overførsel fra faren, eller i hvert fald at far og barn deler bakterier, hvilket ikke har været belyst før,« siger han.
\ Metoden: Sådan har forskerne gjort
Ved hjælp af DNA-teknologi og bioinformatik analyserede forskerne tarmbakterier i afføringen fra 73 spædbørn, hvoraf 21 blev født ved kejsersnit, og 52 blev født vaginalt.
De indsamlede prøver fra babyer, da de var tre uger, tre måneder og ét år gamle og sammenlignede dem med bakterier i afføringsprøver taget fra både mor og far.
Resultater:
- Mange bakterier fundet i babyer gennem deres første leveår stammer fra faren fremfor moren.
- Blandt andet bakteriestammer fra gruppen bifidobakterier. Bakterier, der hjælper med fordøjelsen af en modermælk.
»Det er overraskende og interessant, fordi man tidligere har antaget, at bifidobakterier primært kommer fra moren,« fortæller Martin Frederik Laursen.
En femtedel fødes ved kejsersnit
Vores mikrobiom i tarmen, der er udgjort af milliarder af bakterier, vira og svampe, spiller en nøglerolle i vores daglige helbred. Mikrobiomet er kendt for at medvirke til at regulere immunforsvar, hjernefunktion, fordøjelse og stofskifte.
Derfor er det også vigtigt at undersøge, hvordan babyer født ved kejsersnit kan få overført de vigtige bakterier til tarmen, da det ikke nødvendigvis sker af sig selv ved fødslen, og fordi bakterierne hjælper udviklingen af en normal tarmflora og et sundt immunsystem.
I Danmark sker omkring en femtedel af fødsler ved kejsersnit, og de babyer kan have brug for at få tilført bakterier og andre mikrober fra både mor og far for at sikre, at de har sunde tarmbakterier.
»Den første og måske bedste fødselsdagsgave, som et menneske nogensinde får, er gaven af bakterier, virus og svampe fra sin mors underliv og tarm,« siger Oluf Borbye Pedersen.
En gave, som børn født ved kejsersnit desværre går glip af. De får nemlig ikke overført mikrober naturligt fra moren, som de gør ved en vaginal fødsel.
»Faktisk viser det sig, at det at være født ved kejsersnit sammenlignet med det at være født naturligt er koblet til en øget forekomst af flere alvorlige sygdomme, for eksempel kronisk tarmbetændelse, allergiske sygdomme eller gigtsygdomme, i barn- og ungdommen,« forklarer Oluf Borbye Pedersen og tilføjer:
»De observationer sættes i forbindelse med, at barnet ved en vaginal fødsel med ansigtet vendt mod sin mors endetarm ikke blot sluger sin mors vaginale bakterier og andre mikrober, men også bakterier, virus og svampe fra hendes endetarm.«
»Men det er vigtigt at fremhæve, at den øgede risiko kun er cirka ti procent og kun kan påvises i store befolkningsundersøgelser. Det er altså ikke en markant risiko i den enkelte situation,« indskyder Christian Lodberg Hvas, overlæge på afdelingen for lever-, mave- og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Bakterierne er afgørende
De mikrober, som moren overfører til babyen ved en vaginal fødsel, er ikke blot vigtige for, at den nyfødte med bakteriernes enzymer kan fordøje og udnytte modermælken. Mikroberne fra moren er også afgørende for udviklingen af barnets immunforsvar.
Der er tidligere blevet udført små pilotundersøgelser, hvor ‘kejserbørn’, altså børn født ved kejsersnit, umiddelbart efter fødslen ved såkaldt 'vaginal seeding' er blevet podet med bakterier, svampe og vira fra morens underliv, og hvor det er vist at kunne påvirke sammensætningen af spædbarnets bakterier i tarmen.
Og netop derfor spurgte Oluf Borbye Pedersen også forældrene og selvfølgelig også operationsholdet til ét af sine syv børnebørn, der blev født ved kejsersnit, om lov til at pode drengen umiddelbart efter operationen med mikrober fra morens underliv og endetarm opbevaret i en iltfri beholder. I 'En ode til tarmen' i DR’s podcast Genstart fortæller han mere om episoden.
Resultaterne af det nye studie om fædres rolle i deres børns tarmbakterier understreger betydningen af den nære personlige kontakt med begge forældres bakterier og andre mikrober, som findes overalt på og i deres kroppe, når et spædbarns tarmmikrobiom opbygges, mener han.
»Resultaterne flugter med fund i tidligere offentliggjorte videnskabelige projekter, der viser, at også den nære kontakt med søskende og kæledyr har betydning for opbygning af et rigt, mangfoldigt og biologisk kompetent tarmmikrobiom, som livet igennem har stor betydning for menneskets immunforsvar, hjernefunktion, fordøjelse og stofskifte,« slutter Oluf Borbye Pedersen.
































